Gadgets

TEST: Citation Oasis DAB – ikke uden problemer

Den nye Citation Oasis DAB fra Harman Kardon er en stemmestyret højttaler med DAB/DAB+ og trådløs opladning af din smartphone, hvor der virkelig er gjort meget ud af designet. Citation Oasis DAB har et meget elegant design, men stof rundt om siden, og et meget diskret display med skjulte knapper. Inden vi kommer til selve højttaleren, så skal jeg lige nævne et par af de funktioner den har, for nogle af dem er faktisk ret smarte. Dels kan den bruges som vækkeur, hvor du kan få den til at afspille musik, eller din DAB-kanal når du skal op om morgenen. Dels kan du rent fysisk slå dens mikrofon fra, så du ikke skal være bange for at Google lytter med, når du ikke ønsker det. Men inden jeg kom så langt, at jeg kunne slå Google fra, så skulle højttaleren installeres, og det viste sig at give mig flere problemer end jeg havde regnet med. For, som en rigtig Google Home-enhed, så skal du bruge Google Home-app’en når højttaleren skal installeres. Jeg forsøgte først at gøre det via min iPhone, hvilket ifølge manualen skulle kunne lade sig gøre. Men – uanset hvad jeg gjorde, og jeg forsøgte mange gange og på flere forskellige måder – så kunne jeg ikke få det til at fungere. Højttaleren blev godt nok fundet, men jeg kunne ikke få højttaleren til at koble sig til min Google-konto. Og dermed kunne jeg bare ikke bruge den. Dernæst forsøgte jeg med en nulstilling, og forsøgte mig via …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Lækker lyd og lang spilletid i lommeformat

Hos hovedtelefonerne – Sony WF-XB700 – står bogstaverne XB for Extra Bass, og Sony lover, at vi får en “seriøst kraftfuld, dyb baslyd” i ørerne. Hovedtelefonerne er samtidig vandafvisende med en IPX4-certificering, så de kan tåle vandstænk og sved. Hovedtelefonerne kan spille i op til 9 timer på én opladning. Det medfølgende batteri giver en ekstra opladning, så du får en samlet spilletid på 18 timer. Batterierne kan hurtiglades, så du får strøm til en times musik efter 10 minutters opladning.  Stabil Bluetooth-forbindelse Sony har indbygget en modtager i hver hovedtelefon, så Bluetooth signalet nu sendes til begge enheder på samme tid. Det giver en mere stabil forbindelse og mindre forsinkelse i forhold til den gamle teknologi, hvor lyden sendes til den ene hovedtelefon, som så sender den videre til den anden. Jeg oplevede da også en meget stabil forbindelse, hvilket er utroligt vigtigt. Samtidig giver den en lav forsinkelse, så hovedtelefonerne fungerer til videoafspilning. Ergonomisk pasform Ifølge Sony sikrer tre berøringspunkter, at hovedtelefonerne sidder stabilt og uden at genere. Det fungerer fint, og jeg mærker faktisk ikke, at de sidder i ørerne.  Det gode:  God pasform Lækker lyd Vandafvisende Lang batterilevetid Stabil Bluetooth Det dårlige:  Lidt kluntet design Høj pris Lidt for lav lyd Bedømmelse Samlet vurdering 82% Der er tale om nogle virkelig gode hovedtelefoner, der absolut får musikken til at lyde godt. I mine øjne overdriver Sony en lidt, når de lover “seriøst kraftfuld, dyb baslyd”. Jo, bassen er bestemt stærkere end jeg normalt oplever i denne …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Fedt højteknologisk headset fra Huawei – mest til Android

Jeg er vild med FreeBuds Pro fra Huawei. Headsettet er et af de mest elegante in-ear true wireless headsets jeg endnu har set. Samtidig er lyden noget af det ypperste jeg har oplevet, komforten er i top og de er spækket med teknologier der giver baghjul til alle de headsets jeg endnu har testet. Men der er også lidt problemer med FreeBuds Pro. Et af dem ligger i designet, et andet ligger i, hvilke smartphones der kan forvente at bruge FreeBuds Pro og få glæde af alle funktionerne. Lyd i verdensklasse Jeg starter lige der, hvor FreeBuds Pro imponerer mest, nemlig på lydsiden. Da jeg havde først havde fået installeret headsettet – hvilket jeg kommer til om lidt – så blev jeg nærmest blæst omkuld. Jeg var bare ikke klar til at få så meget lyd i et in-ear headset. Dybden og fylden i bassen var utrolig god, mellemtonen stod lige i skabet, og diskanten var klar og skarp. Den samlede oplevelse af lyden var at jeg havde et around-ear headset på, med kæmpe store drivere der bare pressede luft ind i øret på mig. Samtidig blokerer headsettet effektivt for lyd udefra, og det er med til at give den fantastiske lyd du får. For når der ikke er noget udefrakommende der forstyrrer, så kan musikken virkelig spille. En anden årsag er den teknologi som Huawei har brugt i FreeBuds Pro. De har nemlig udstyret headsettet med mikrofoner der ikke alene måler lyden rundt om dig, de måler også den …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Super spændende smarte ure fra Huawei

I dag er et ur ikke længere bare et ur. De fleste af os render rundt med en eller anden form for smartwatch eller fitness-tracker, om ikke andet så når vi skal løbe en tur eller måske ned og træne i centret. Huawei har længe haft smarte ure blandt deres produkter, og jeg har haft mulighed for at teste de to helt nye: Huawei Watch GT2 Pro og Huawei Watch Fit. Det første af de to er deres flagskibsmodel, hvor de satser på brugere der godt vil have et klassisk look, men samtidig har de fyldt uret med spændende teknologi. Det er også klart det dyreste af de to ure, men stadig til en pris der ligger langt under det de fleste andre ure af samme kaliber koster. Den lille version, FIT, er mere designet som en aktivitetstracker, men har alle de samme funktioner som de mere klassiske smartwatches. Den store forskel er, at dette lille smartwatch ikke har en rund urskive, men en firkantet en, og urskiverne er heller ikke nogle der mindre om ure. Huawei Watch GT2 Pro Den nye topmodel af Huaweis smartwatch, Watch GT2 Pro, er – og det kan jeg lige så godt sige med det samme – gennemført fantastisk, og det ligner et ur der koster langt mere end det ren faktisk gør. Så lad mig lige starter der, nemlig med designet. Uret er designet med en safirurskive og i en titaniumsramme, der endda har en glasbagside. Det sidste gør at uret er behageligt …. (læs mere her)
Bronze

TEST: To nye eksterne drev fra Verbatim

Hvis du følger med på disse sider, så ved du godt, at jeg er storforbruger af eksterne lagermedier. Og jeg var ret begejstret over at få mulighed for at teste to helt nye drev fra Verbatim. Dels er det drevet Store ‘n’ Go SSD på 1TB, dels er det drevet Fingerprint Secure Hard Drive på 2TB jeg har kigget nærmere på. Eksternt SSD Det første er, som navnet antyder, et SSD, og det giver umiddelbart to fordele. Dels fylder det ikke ret meget, dels så er det – i princippet – lynhurtigt. Derudover så er der jo absolut ingen støj fra drevet, for der er ingen mekaniske dele, men dette er, for mig, ikke så vigtig en pointe, for normalt så er der alligevel enten så meget støj på mit kontor at jeg ikke kan høre en lille eksterne harddisk, eller også så er støjniveauet fra den eksterne harddisk så lille at jeg ikke lægger mærke til det. Men hastigheden og det at drevet ikke fylder så meget er vigtigt for mig. Verbatim har også gjort en del ud af designet, for dette SSD har fået en overflade der er hævet i et mønster der mest af alt minder om diamanter (omend sorte). Og nu vi er ved designet, så må jeg lige kommentere på materiale valget. For det irriterer mig altså, at drevet er indkapslet i noget der minder om hård plastik. Jeg ved ikke om det virkelig er plastik der dækker drevet, men det føles sådan. Det giver …. (læs mere her)