Gadgets

TEST: Bose NC 700 et fantastisk headset

Bose lover dig et headset ud over det sædvanlige. Med justerbar noise cancelling, 20 timers batterilevetid, touch kontrol og stemmeassistent.  Det gode Fantastisk noise cancelling  Sidder godt  Fremragende lyd  God volumen  20 timers batterilevetid  Velfungerende stemmeassistent  Brugervenlig equalizer  Det dårlige Lidt skarpere bas, tak Konklusion Samlet vurdering 94% Bose gør det virkelig svært at finde noget at brokke sig over. Lyden er fremragende og med god balance. Equalizeren i appen kan ikke være mere brugervenlig, men skruer jeg op helt op for bassen, så forvrænger lyden. Selve volumen er højere end jeg er vant til i trådløse hovedtelefoner, og det er et stort plus. Batterilevetiden på 20 timer får du ikke ved fuld volumen, men det er nok de færreste, der lytter til så høj musik. Jeg kan sagtens bruge dem to-tre dage, inden de skulle lades op.   Hovedtelefonerne er behagelige at have på, og jeg kan have dem på i mange timer, uden at de generer. Noise cancelling funktionen kan indstilles fra 0-10, og du kan i appen vælge tre favorit indstillinger, som du kan skifte imellem med et tryk på en knap. Det er en smart funktion, som virkelig gør det nemt at tilpasse noise cancelling efter dit behov. Støjreduktionen fungerer godt, men er lige en anelse mindre effektiv end den du finder i Sonys WH-1000XM3. Det er dog kun noget, jeg kan høre ved direkte sammenligning, og Bose NC700 er behageligere at have på i længere tid. Generelt er oplevelsen fantastisk, og med NC 700 er …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Tre spændende Logitech-tastaturer

Tastaturet er og bliver den vigtigste input-enhed til din computer. Det kan godt være at du mener du bruger musen meget, men lur mig om ikke du bruger tastaturet endnu mere. Derfor er et godt tastatur også vigtigt, men det er ikke de samme behov vi alle har. Jeg har derfor testet tre forskellige Logitech-tastaturer, der retter sig mod forskellige typer brugere. Alle tre tastaturer er faktisk ret gode, men ikke nødvendigvis til alle situationer. Tastatur til skriverkarlen Det første tastatur er Ergo K860 der, som navnet antyder, er et ergonomisk tastatur, og det er rettet primært mod dem der skriver meget på tastaturet. Dette tastatur er designet så det buer på midten og tastaturet er i derfor også delt på midten, hvor hver siden så indeholder halvdelen af tasterne. Og ja – mellemrumstangenten er også delt. Det kommer med en indbygget håndledsstøtte, og hvor håndledsstøtter ofte generer mig mere end godt er, så er det ikke tilfældet med her. Jeg kan faktisk slet ikke undvære den, den er virkelig behagelig at bruge. Hele designet af tastaturet kan, ved første kig, godt se mærkeligt ud. Det ser nemlig ud som om tastaturet læner fremad. Men uanset hvad, så fungerer dette design bare. Når først du har vænnet dig til at skrive på det, så er det næsten umuligt at gå tilbage til et traditionelt tastatur. Jeg vil dog sige en ting – det er klart en fordel, hvis du skriver med 10-finger-systemet. For hvis du bruger “søg-og-du-skal-finde”-systemet, så kan det …. (læs mere her)
Gadgets

VIDEO PREVIEW: Tre spændende headsets er landet

Det er tre meget forskellige headsets jeg har fået fat på. Og dette er da heller ikke en test, og da slet ikke en sammenlignende test. Men det er et første kig på dem, og du kan være med på første række. Herunder finder du fire forskellige videoer. Den ene indeholder det hele – altså en gennemgang af alle tre headsets. De tre andre er rettet mod hvert sit headset. Så du kan selv vælge om du vil se dem alle, eller bare et af dem. Jeg hører også meget gerne dine kommentarer, og dem kan du smide i kommentarfeltet, på Facebook eller Youtube. Jeg vil også rigtig gerne høre om du vil have flere af disse “første kig” videoer. Så drop mig endelig en besked.
Editors choice

VIDEOTEST: Smarte grill-termometre

Det er sommer, selvom vejret ikke lige tyder på det, og det betyder at der er gange i grillen. Men at grill kræver også et godt grill-termometer, men hvilket og hvor smart skal det være? Jeg har testet Weber Connect og Meater Block, det første koster omkring 800 kroner, og det andet 2.200 kroner. Men hvilket er bedst? Der er ingen tvivl om, at du får mest for pengene i Weber Connect, og app’en er virkelig super fed. Men det er langt fra pænt, ledningen irriterer og der er lidt knas med opsætningen. Meater Block er derimod super flot designet, det er totalt trådløst, men det tåler ikke så høje temperaturer som Weber Connect, og det har svært ved at holde forbindelsen til mit WiFi. Samlet set så vinder Weber Connect testen, mens jeg stadig har Meater Block som min private favorit. Ikke mindst fordi du faktisk kan bruge det sammen med en rotiserrie, hvilket du ikke kan med Weber Connect. Weber Connect Smart Grilling Hub Samlet vurdering 95% Designet er ikke specielt spændende, det er ikke intuitivt at sætte op, men det virker robust og godt. App’en er virkelig god med mange gode funktioner, så som videoer der viser hvad du skal gøre. Samtidig tåler sensorerne meget høje temperaturer, men ledningerne gør at du blandt andet ikke kan bruge den sammen med rotisserie. Læs mere her. De bedste priser lige nu i samarbejde med PriceRunner Meater Block Samlet vurdering 90% Meater har et fedt design. Den pynter både ved …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: De smarte ure er blevet smartere

Smarte ure er blevet hverdagsting for de fleste af os, og der findes rigtig mange forskellige på markedet. Jeg har testet to af de nyeste ure på markedet, og både Active 2 fra Samsung og Watch GT 2e fra Huawei formår at imponere mig på flere områder. Men der er også områder, hvor det ikke står helt så godt til. Designet Begge ure er udformet som traditionelle ure. Men hvor Active 2 virker robust og meget klassisk, så er der lidt mere plastik over Watch GT2. Man kan naturligvis argumentere med, at Watch GT 2e kan tages med ud og svømme – og det skal du ikke med Active 2 – men jeg savner stadig lidt mere robust design. Active 2 er også tyndere og lidt mindre i skiven, alt sammen noget der er med til at give det et lidt mere elegant udseende. Begge har eksterne knapper til betjening, og de fungere rigtig godt uden at være irriterende store. Til begge ure kan du hente en række urskiver i de shops der hører til uret, og det er naturligvis en smagssag hvad du foretrækker. Jeg fandt de urskiver jeg bedst kunne lide hos Samsung, men der er klart nogle meget flotte urskiver hos Huawei også. Batterilevetiden Her er der ingen tvivl om, at Huaweis smarte ur slår Samsungs ditto med flere længder. Med lidt god vilje kunne jeg strække batterilevetiden på Active 2 til to fulde dage, mens GT 2e blot skulle i opladeren en gang om ugen, eller …. (læs mere her)