Editors choice

TEST: Era 300 en suveræn højttaler fra Sonos

Jeg er fra en tid, hvor højttalere var stor, tunge og fyldte det meste af stuen. Samtidig krævede de metervis af kabler der skulle trækkes, og så brugte man timer, og dage på at justere dem ind, så de passede til rummet. Samtidig fungerede de altid samme i par, eller sæt, og en enkeltstående højttaler leverede sjældent en acceptabel lyd. Den tid er heldigvis forbi, og der findes mange gode enkeltstående højttalere, ikke mindst dem der kommer fra Sonos. Era 300 er den nyeste enkeltstående højttaler fra Sonos, og den har ikke alene god lyd, den har også fået en markant teknologisk opgradering. Hvis vi lige starter med at kigge på teknologien i Era 300, så har den nu 6 klasse-D digitale forstærkere, 4 tweetere, 2 woofere og en mikrofon der blandt andet bruges til at justere lyden via Trueplay. Det er markant mere end vi så i højttalerens forgængere, og som allerede fra start tydede godt for testen. Udover hardwaren så har Sonos også sikret at den understøtter rumliglyd via Dolby Atmos, og at den faktisk kan levere stereolyd, også selvom den bruges som stand-alone-enhed. Den kan også kombineres med Sonos Arc eller Sonos Beam (Gen 2), hvis du altså har penge nok til at købe to stk. Era 300, og herigennem få 7.1.4 surround sound. Det sidste kunne jeg så ikke teste, for jeg havde – desværre – kun en enkelt højttaler i min test. Men jeg har ingen tvivl om, at det ville have været en fantastisk …. (læs mere her)
Bronze

TEST: Xiaomi 13-serien er spændende – men ikke overraskende

Det er ikke så mange år siden Xiaomi etablerede sig i Danmark. Den kinesiske smartphoneproducent er langt novicer på feltet, faktisk er de blandt de største producenter af smartphones i verden – hvilket skyldes en stor popularitet i hjemlandet. Jeg har da også testet deres mobiler af et par omgange, og sidste år kiggede jeg nærmere på Xiaomi 12 og 12 Pro, der klarede sig rigtig godt i testen – dog uden at sprænge skalaen. Nu har jeg så testet deres nyeste mobiler, Xiaomi 13 Pro, Xiaomi 13 og Xiaomi 13 lite, og på rigtig mange måder kan jeg rigtig godt lide de tre nye mobiler. Herunder kan du læse mine betragtninger om de 3 smartphones, og hvis du gerne vil springe alle mine ord over, så kan du hoppe direkte til vurdering og bedømmelse ved at klikke her. Design og skærm Rent designmæssigt har Xiaomi ændret lidt på mobilerne, og især de to store modeller er blevet lidt mere kantede i designet, og fået et noget mere eksklusivt design. Det gælder ikke mindst kamerahuset, der er blevet til en firkantet klods på bagsiden af de to mobiler (sidste år var det mere aflangt), og på lite-modellen er det også blevet mere kantet. Men lite-modellen er holdt mere afrundet og ’ungt’ i designet, og det gælder også kamerahuset, hvor hovedlinsen stadig er holdt i et rundt kamerahus. Personligt kan jeg godt lide designet på 13 og 13 Pro-modellerne, lite-modellen ser elegant nok ud, men den virker stadig lidt for ’billig’ …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Profile USB Microphone – en superfed streamermikrofon

Podcast, streaming og onlinemøder er hverdag og det kræver godt udstyr. Desværre kan der være langt mellem snapsene, ikke mindst når det kommer til gode mikrofoner. Men Sennheiser er specialister i lyd, og det viser det til fulde med den nye streamingmikrofon, Profile USB Microphone. Den er ikke alene let at sætte op og komme i gang med, den er også let at betjene og så leverer den en virkelig fed lyd. Mikrofonen er, hvad Sennheise selv kalder, en cardioid kondensatormikrofon. Men den er også en usb-mikrofon, hvilket betyder at den ikke kræver nogen form for ekstra strøm for at fungere, og når den skal bruges foran computeren – primært tænker jeg – så er det et stort plus. Den optager i cardioid-mønster, hvilket er perfekt når den skal bruges til podcast eller streaming. MIkrofonen kommer i to forskellige sæt, en med boom arm, og en med bordstander. Jeg testede den versionen med boom arm, ikke at det gør nogen forskel, mikrofonen er den samme. Opsætningen gik virkelig godt og let, omend jeg – helt som forventet – hvad lidt udfordringer med at sætte boom armen op. Det er som udgangspunkt ikke svært, men jeg har altid en udfordring i at få boom armen til at være i en position, så mikrofonen sidder godt og naturligt ud for munden på mig. Men det lykkedes da, og den medfølgende guide viser pænt, hvor langt man skal holde sig væk fra mikrofonen for at få den bedste lyd. Mikrofonen sluttes til computeren …. (læs mere her)
Mobiltest

TEST: Samsung Galaxy S23 Ultra – en spændende mobil med visse udfordringer

Hvis du er til Samsungs smartphones, så er der ingen tvivl om at du vil synes rigtig godt om S23 Ultra, flagsskibsmodellen i den nye S23-serie. Jeg kan da også rigtig godt lide mobilen, men efter at have haft den med på en fotosafari, og kigget nærmere på de billeder den fremstiller, kølede min begejstring en anelse – hvilket var uventet for mig. Jeg er generelt rigtig glad for kameraet i de Samsung mobiler jeg hidtil har testet. Men lad mig lige starte med designet, der faktisk ikke har ændret sig det store siden S22-serien sidste år. Skærmen er på 6,8″ med en adaptiv opdateringshastighed på 1-120Hz, og af typen AMOLED 2X med en opløsning på 1.440 x 3.088 pixels. Helt som vanligt går skærmen helt til kant og knapperne er placeret på højre side, hvor de er lette at nå. Selvom mobilen er relativ stor, tyk og tung, så er det stadig en mobil der ligger godt i hånden – hvis du har en stor hånd altså. Personligt er jeg glad for størrelsen, for der er masser af plads på skærmen, det er let at læse mails, beskeder og indhold fra nettet, og film gør sig rigtig godt på skærmen. Alt står knivskarpt på skærmen, det er en fornøjelse at game på den, og når jeg streamer Netflix eller ser YouTube, så ser det vildt godt ud. God kontrast og fed stemning. Men skærmen har altså en lille udfordring med at gengive de billeder jeg tager med kameraet. For …. (læs mere her)
Kamera og video

TEST: EPOS S6 – spændende og udfordrende webkamera

Det er ikke længere kun lydprodukter der kommer fra EPOS, de har kastet sig over en lang række andre produkter også, og S6 er deres nyeste webcam, der med en fed 4K-opløsning, retter sig direkte mod såvel indholdsskabere som alle os der stadig deltager i onlinemøder. Et webcam sluttet direkte til computeren giver naturligvis ikke mulighed for de samme videotyper som et løst kamera gør, men det er oplagt når der skal laves videoer hvor du enten reagerer på andre videoer, eller kommenterer på dine spil, eller på noget du ser på skærmen. EPOS S6 er et typisk EPOS-produkt. Virkelig god byggekvalitet og fint, diskret, design. Man er ikke i tvivl om at det er et robust og holdbart produkt. Men, men, men – alt er ikke godt med designet af det lille webkamera. For det første viste det sig, at det var totalt umuligt for mig at sætte kameraet fast på toppen af min skærm. Jeg har en relativ stor – og tyk – buet skærm. Den viser sig så at være så tyk, at den holder kameraet er født med, bare ikke kan gabe over skærmen. Den vil sidde fint på en laptop, men nu bruger jeg altså en skærm, jeg faktisk kan se noget på. Dernæst er ledningen virkelig stiv og ufleksibel. Det betyder at ledningen konstant hænger i vejen, og faktisk hiver i kameraet, og det gør det endnu mere vanskeligt at få det placeret ordentligt. Kameraet har – heldigvis – mulighed for at blive monteret …. (læs mere her)