Editors choice

TEST: Veho ZB-6 – et fantastisk headset

Veho er måske ikke så kendte i Danmark endnu, men det bør de være, ikke mindst når det kommer til lydprodukter. Jeg har tidligere kigget på deres M10, en stor bluetooth højttaler, og den imponerede mig. Jeg var derfor ret spændt på at teste deres trådløse headset, ZB-6, og forventningerne var høje. Prisen er så heller ikke helt lav, 1.000 kroner skal du slippe, men tro mig – det er alle pengene værd. Oplevelsen starter når du pakker headsettet ud. Allerede der – liggende i sin gennemsigtige kasse, lyser headsettet af elegance. Selve ørepuderne der, lige akkurat, er af over-the-ear typen, har et trekantet design, og det ser ret flot ud. Selve ørepuderne er designet i et støjisolerende materiale og er beklædt af Tacton gummi. Det gør det meget behageligt at have på, selv i længere tid. Veho selv skriver at du kan bruge headsettet når du træner i dit fitnesscenter, men det ville jeg helt ærligt ikke udsætte et 1.000 kroners headset for. Jeg er ikke helt sikker på at ørepuderne ville holde til sved. Og hvorfor også tage så elegant et headset med ned til træning? Der findes spandevis af headset beregnet til træning. Veho ZB-6 trådløst headset Jeg brugte det til at lytte til min favoritmusik på, og selvom jeg bruger læse- og skærmbriller, så generede headsettet ikke omkring brillestangen. Selve lyden er helt i top. Der er en klarhed i lydbilledet jeg sjældent oplever i headsets til under 2-3.000 kroner. Du får en knivskarp diskant og …. (læs mere her)
Mobiltest

TEST: OnePlus 6T – en fin smartphone der lover mere end den kan holde

Som udgangspunkt kan jeg rigtig godt lide OnePlus mobilerne. Og umiddelbart kan jeg også rigtig godt lide OnePlus 6T. Ikke mindst kan jeg ikke lade være med at være imponeret over den store skærm – 6,41” er altså en fed skærm. Samtidig udfylder OnePlus stort set hele forsiden med skærmen – der er en meget lille kant og den notch som der er i alle mobiler i dag, er meget lille. Så langt så godt. Men den store skærm er også et lille problem – for som tilfældet også var med forgængeren, så udnytter OnePlus ikke skærmen til at give en bedre opløsning. På så stor en skærm bør opløsningen være helt i top, og ikke desto mindre må jeg nøjes med en opløsning på 2.340 x 1.080. Skærmen er godt nok AMOLED, men opløsningen er bare ikke god nok, og det kan ses når du sammenligner med andre mobiler med kæmpeskærme. Billeder og videoer er bare ikke helt så skarpe og flotte som jeg havde forventet. Mobilen er blevet en anelse større i højden og bredden, men samtidig er den blevet en anelse tyndere. Så her får OnePlus et stort plus fra mig. Fedt at skærmen er vokset og at mobilen stort set har holdt størrelsen. Nye teknologier OnePlus 6T er den anden smartphone på markedet der har indbygget en fingeraftryksscanner direkte i skærmen. OnePlus har selv hævdet at de er de første, men Huawei var altså først med den teknologi. OnePlus 6t. En stor smartphone næsten uden notch. …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Vesten og østen skal lære af hinanden

D. 22. oktober indviede Lenovo deres helt nye hovedkontor i Zhongguancun Software Park i high-tech kvarteret i den nordvestlige del af Beijing. Tech-Test har haft mulighed for at besøge Lenovos hovedkontor, og fik blandt andet mulighed for at snakke med Lenovos CEO, Yang Yuanqing, der i øvrigt også er bestyrelsesformand for Lenovo. Turen var betalt af Lenovo, og der var intet krav om mediedækning, emner der kunne skrives om, eller krav om at se artikler inden publisering. Det følgende er et interview med Yang Yuanqing, fremover benævnt YY. Spg: Lenovo har haft en imponerende vækst i EMEA-regionen, forventer du den region også i fremtiden vil performe bedre end Kina? YY: Ja det er en udvikling der helt klart vil fortsætte. Lenovo har et stort potentielt marked i EMEA. Vi ligger i øjeblikket på en andenplads på pc-markedet, og vi har ambitioner om at komme op på en førsteplads. Specielt indenfor smartphonemarkedet har vi et meget stort potentiale for vækst. Lenovos hovedkontor i Beijing – set fra oven og i miniature. Foto: Lars Bennetzen Men det er også væsentligt at forstå, at uden en stadig mere åben politik fra den kinesiske regeringsside, så ville Lenovo ikke kunne være blevet så stor. Faktisk var det allerførste vi gjorde, da Kina blev mere åbent var at købe IBMs pc-afdeling. På den måde blev vi en pioner for Kina, og samtidig en global virksomhed. Så for os har den mere åbne politik været en stor del af vores fremgang. Politisk spændt situation Spg: Den …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: iPhone XR det bedste iPhonekøb du kan gøre

For nyligt anmeldte jeg Apples store iPhone XS Max, og det er virkelig en fed mobil, men den er også næsten dobbelt så dyr som f.eks. den største Huawei-model du kan finde på markedet. Men det samme kan man ikke sige om iPhone XR, Apples ’discount’-model. Prisen er sammenlignelig med high-end modellerne fra konkurrenterne, og den er næsten lige så fed som XS og XS Max. Skærmen lægger sig lige mellem de to topmodeller når det kommer til størrelse, 6,1” lyder målet på, og det er en god størrelse. Skærmen er til at læse, og mobilen kan stadig let være i baglommen – hvis du hører til typen der kan finde på at placere din mobil, der hvor du lettest taber den. Designet kender vi iPhone XR har fået samme design som X, XS og XS Max, altså med en skærm der går helt til kant, og hvor den fysiske hjemme-knap er fjernet. Hakket i toppen af skærmen er der, men indgår som en naturlig del af designet. Men når det kommer til selve skærmen, har Apple indgået en del kompromisser – hvilket er med til at bringe prisen ned. Væk er Super Retinaskærmen med den fænomenale opløsning. Ind er kommet ’Liquid Retinaskærmen’, der er en LCD-skærm og ikke en OLED-skærm som på de større modeller Det sætter også opløsningen ned til 1.792 x 828 pixels med en pixeltæthed på 326 ppi. For langt de fleste vil det ikke være et problem, men hvis du er vandt til de større …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Apple Watch Series 4 – verdens bedste smartwatch blev lige bedre

Jeg har tidligere anmeldt Apples smartwatch, men Series 4 er en markant opgradering i forhold til tidligere versioner. Designet er blevet opgraderet, skærmen større, uret tyndere, batteriet holder bedre levetid, uret er hurtigere og så har det fået haptisk feedback. Jeg har dog ikke tænkt mig at gå samtlige detaljer igennem på uret. I stedet vil jeg holde mig til de ting der virkelig gør uret til noget særligt for mig. Og jeg starter med skærmen – for uret er nemlig vokset. Skærmen er blevet 30% større – eller rettere, rammen er blevet mindre, så det er blevet muligt at gøre selve skærmarealet så meget større. Og det kan mærkes. Hvor jeg før har haft problemer med at læse såvel sms’er som mails på skærmen, så har jeg absolut igen problemer med det længere. Samtidig er skærmen meget flot, og det gør det til en fornøjelse at læse og se billeder på den. Skærmen krummer også let rundt om kanterne, og det giver skærmen et utrolig elegant og flot udseende. Og nu hvor vi er ved skærmen – så har Apple designet nogle ret fede nye urskiver, som faktisk giver endnu flere informationer på skærmen på en gang – de så kaldte komplikationer. Helt op til otte kan du få plads til, så du f.eks. let kan se din næste aftale, din puls, aktivitetsniveau, temperatur, uv-indeks, starte stopuret og meget mere. Og samtidig har de designet nogle meget flotte urskiver, hvor baggrunden er røg der bevæger sig, og når du …. (læs mere her)