Editors choice

TEST Husqvarna Automower 430X: Når kun det bedste er godt nok

Jeg elsker robotplæneklippere, de sparer mig for timevis af arbejde sommeren over, men nogle gange ’fylder’ de for meget i dagligdagen. De kan være for larmende, man skal være opmærksom på at flytte legetøj osv. fra plænen og de er ikke altid lige neutrale i haven. Men det er ikke tilfældet med Husqvarne Automower 430X, der har slået en af mine store plæner hele sommeren. En plæne der har budt på diverse udfordringer, så som områder der skal undgås, trampolin der pludselig blev sat op i haven, og legetøj der konstant ligger på plænen, og som datteren ville være ked af at miste. Som du måske husker var der en lang periode med tørke, og her valgte jeg at slukke helt for Automower, for ikke at ødelægge plænen. Men ellers har den kørt uden afbrydelser siden foråret. Resultatet er perfekt. En plæne der står lige så flot som en golfbane, alt mos er væk og det er en fryd at gå barfodet på plænen (når det ikke lige er koldt altså). Det er en topmodel jeg har haft kørende, og med en pris på omkring 24.000 kroner kan man forvente meget, hvilket jeg også gjorde, og den leverede hver gang. Den indbyggede gps opretter en kort over haven, og dette kort inkluderer afgrænsningskabel og guidekabel. Derefter registrerer Automower automatisk, hvilke dele af haven den har klippet, og tilpasser klippemønstret, så den sikrer den optimale måde at klippe på, og så den bruger mindst mulig tid på jobbet. Husqvarna Automower 430X: …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Huawei Mate 20 Pro – intet mindre end genial

Indrømmet – da jeg var til lanceringen af Huawei Mate 20 Pro, blev jeg overrasket over de mange forbedringer mobilen indeholdt. Nu har jeg så testet mobilen og den har på intet tidspunkt skuffet mig. Faktisk må jeg sige, at Huawei Mate 20 Pro er årets bedste Android-baserede til dato – og jeg har svært ved at se at der nogen der skal kunne overgå den i år. De tekniske forbedringer alene er langt foran de fleste, og kameraet er uden sammenligning det bedste jeg har set længe. Jeg har tidligere erklæret at Huawei hører til blandt de meste innovative når det kommer til nye funktioner i smartphones, og det er slår de gode kineser fast med syvtommersøm med Huawei Mate 20 Pro. Den nyeste flagskibsmobil er bedre end nogen Android-mobil jeg har prøvet i år, og jeg har ellers prøvet et par fede af slagsen. Specielt har Huawei, igen igen, øget mulighederne med kameraet og gjort kvaliteten af det færdige resultat bedre. Samtidig har de gjort mobilen vildt hurtig og de har lige fiflet lidt mere med designet, så mobilen bare ser vildt godt ud, og ligger utrolig godt i hånden. Huawei Mate 20 Pro. Foto: Lars Bennetzen Elegant design Lad mig lige starte med designet. For Huawei har valgt at gøre kanten på Mate 20 Pro rund. Det betyder at skærmen har samme runding som du kender fra Samsungs modeller. Helt generelt er mobilen blevet langt mere afrundet, både når det kommer til skærmen og kanter og hjørner …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Monsterstor gaminglaptop imponerer

Jeg har efterhånden testet rigtig mange forskellige laptops, både til gaming og til almindelig brug. Men jeg har aldrig, og jeg gentager lige, aldrig testet en laptop der er så stor som MSI GT75 Titan Pro. Denne kæmpe af en gaminglaptop har en 17,3” skærm, hvilket ikke er det der gør den stor, men tykkelsen og vægten derimod… Den har en tykkelse på næsten seks centimeter og en vægt på 4,5kg, og det kan mærkes. Så du skal ikke regne med lige at smide den i rygsækken og så tage den rundt med dig. For resten så har den en temmelig ringe batterilevetid, så så snart du fyrer op under monstret, så dræner den kraftigt i batteriet. MSI GT75 Titan Pro. Foto: Lars Bennetzen MSI GT75 Titan Pro. Foto: Lars Bennetzen Fedt tastatur Men lad os lige gå et par skridt tilbage og kigge på selve laptoppen, og de ting de virkelig er superfede ved dette monster. Tastaturet er det første der skal nævnes. Det kommer fra SteelSeries og damn it det er fedt. Det er en mekanisk tastatur med en hørbar ’klik’-lyd når du arbejder på det. Vandringen er på 2,6mm og har en 81 grams aktivering. Jeg skulle lige vænne mig til det, men det tog ikke lang tid, så var det en ren fornøjelse at klikke løs på tastaturet. Både når jeg skrev på det, og ikke mindst gamede, så var det lynhurtigt, responsivt, og det fungerede fantastisk når jeg spillede FPS spil og andre spil, hvor …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Huawei Mate 20 Pro lanceret

Man kan sige meget om Huawei, men de gør ikke noget småt. Lanceringen af deres nyeste flagskibsmodel, Mate 20, gik ikke stille for sig. Tusindvis af journalister, influencers og partnere deltog i lanceringen i London i går. Udover Mate 20 lancerede Huawei Mate 20 Pro og Mate 20 X, men i Danmark er det nu ikke alle de mobiler vi får i butikkerne. Udover den Mate 20 Lite som jeg testede tidligere, så kommer Mate 20 Pro til Danmark. Men vi få ikke glæde af Mate 20 eller Mate 20 X i de danske butikker. Derfor vil jeg udelukkende skrive om, hvad Mate 20 Pro indeholder af spændende teknologier og nyheder. Ny processor På IFA lancerede Huawei deres helt nye processor, Kirin 980, der er verdens første 7 nanometer processor. Den er hjertet i Mate 20 Pro, og det er den der står bag det meste af den magi som den nye smartphone kan udvise, specielt når det kommer til kameraet. Men det venter jeg lige et øjeblik med. Først lidt om designet. Mobilen har en skærm på 6,39″ (ja ja, jeg ved det godt, det giver en skærm på 6,4″ i praksis, men det er altså det skærmmål som Huawei opgav), den er samme højde som en iPhone Xs Max, men noget smallere, nemlig på 72,3mm (højden fik jeg så ikke lige helt fat på, derfor sammenligningen med iPhone Xs Max), og så har den en meget smal kant (bezel) på kun 2,1mm. Derudover så vil Huawei åbenbart gerne ligne …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Tile finder dine nøgler og mobil for dig

Jeg hører til typen der ofte render rundt og leder efter mine nøgler. Og næsten lige så ofte render jeg rundt og leder efter min smartphone. Så da jeg fik mulighed for at teste de nye versioner af den lille nøglefinder, Tile, så var jeg ikke sen til at få koblet den sammen med mine nøgler. Tile er en lille firkantet ’dims’ du sætter fast på dine nøgler, smider ned i din pung eller sætter den fast på andre enheder du gerne vil kunne finde igen. Tile kræver så lige at jeg hentede en app til min smartphone og oprettede en profil hos Tile. Derefter skulle jeg lige registrere mine Tile-enheder og fortælle hvad de var koblet til, så jeg let kunne finde mine nøgler, min cykel, min pung og så videre. Nu skulle jeg faktisk ikke gøre mere. Hele processen med at få sat Tile op var let og elegant, og jeg blev guidet igennem det hele i en veldesignet app. Let at bruge Tile fungerer begge veje. Du kan enten bruge din smartphone til at finde dine Tile-enheder med, eller du kan bruge dine Tile-enheder med til at finde din smartphone med. På din smartphone klikker du på den Tile du vil finde og så begynder den ellers at ringe højt, hvis du er i bluetooth-rækkevidde. Hvis du har en Tile Pro kan du være op til 90 meter fra den, mens du afstanden kan være op til 45 meter med en Tile Mate. Omvendt kan du på …. (læs mere her)