Corona-krisen booster salget af smart home produkter

Arbejdspladser er flyttet hjem i privaten, børnene har været sendt hjem fra skolen, rejseaktiviteterne er skåret ned til et absolut minimum. Kort sagt, vi har været tvunget til at opholde os i vores hjem, og det har tilsyneladende skærpet interessen for at gøre hjemmet mere intelligent og dermed mere komfortabelt at opholde sig i

Tallene taler deres tydelige sprog – ifølge prissammenligningsportalen PriceRunner ligger danskernes søgning på Smart Home produkter 108% højere, hvis man sammenligner perioden januar til december 2020 med samme periode sidste år.

Og kigger man på salgstallene hos EET Danmark, der er blandt Nordens største distributører af smart home produkter, er der heller ingen tvivl om, at corona-krisen har fået danskerne til for alvor at få øjnene op for de intelligente enheder, der kan øge komforten i hjemmet.

Hos EET Danmark har vi oplevet en enorm vækst i salget af smart home-produkter under corona-krisen. Ser vi fx på salget af intelligente radiatortermostater fra den tyske producent tado, så har vi alene på dette brand næsten oplevet en fordobling eller mere præcist en vækst i salget på 83% i 2020 sammenlignet med 2019.

Efterspørgslen efter smart home-produkter er steget enormt under corona-krisen, hvor vi ser en tendens til, at danskerne i stigende grad vægter at indrette sig intelligent i hjemmet. Der er ingen tvivl om, at komforten er i fokus hos de ’hjemmegående’ danskere, uanset om det drejer sig om styring af varmen, lyset eller den daglige rengøring med robotstøvsuger.

Allan Friis, Sales Director, Retail, EET Danmark

EET Danmark oplyser endvidere, at der hvor fokus i foråret lå på smart home-produkter til udendørsbrug så som belysning, overvågning og græsslåning, så er fokus i andet halvår af 2020 i højere grad på varmestyring, forbedring af indeklimaet samt indendørsbelysning. 

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?