Danskere vil hellere gå i genbrugstøj end købe brugt elektronik

Danskerne er ved at blive grønne, og mange af os gør meget for at nedbringe vores daglige CO2-aftryk - bare ikke når det handler om elektronik

Det er smartphone-producenten OnePlus, der står bag en undersøgelse om danskernes grønne vaner og holdninger, og kogt ned til en enkelt sætning, så vil danskerne hellere gå i genbrugstøj end købe brugt elektronik.

Undersøgelsen er foretaget af OnePoll på vegne af OnePlus, blandt 1.000 danskere i alderen 16-65 år, og det siger meget om os danskere, at vi gerne vil være grønne og gode – bare ikke når det gælder vores elskede gadgets.

Ifølge undersøgelsen så vælger 67% af danskerne at slukke for lyset og 57% genbruger deres tøj for aktivt at reducere deres CO2-aftryk. Men når det kommer til at købe brugt elektronik, så er vi nede på 24% – en markant forskel.

OnePlus selv skriver i pressemeddelelsen, at der er et stort uforløst potentiale ved at beholde elektronik i længere tid, fordi man som forburger så er med til at reducere mængden af elektronikaffald, og dermed også mængden af udledt CO2.

OnePlus skriver videre, at den undersøgelse viser, at hvis alle europæere bruger deres telefon i bare et år mere, kan der ifølge Det Europæiske Miljøkontor, spares lige så meget CO2 som ved at fjerne 2 millioner biler fra vejene. Det vil resultere i en årlig CO2-besparelse på 4 millioner tons.

Det giver stof til eftertanke, og stor ros herfra for, at en producent af smartphones, faktisk står bag en undersøgelse der viser, at vi ikke bør være så ivrige efter at udskifte vores mobiler, men faktisk beholde dem lidt længere.

At OnePlus samtidig fortæller, at deres nyeste smartphone, OnePlus 11 5G, har et batteri, der kan holde op til 4 år, og derfor ikke behøves udskiftes så tit, ser jeg bort fra her. For tanken er stadig rigtig – overvej grundigt om ikke du kan finde dine gadgets i udgaver der kan holde et par år mere. Du hjælper miljøet, du sparer penge og du får god og grøn samvittighed.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.