Danskerne sjusker med kreditkortoplysninger

Hver anden dansker har ikke styr på, hvor mange hjemmesider deres private kreditkortoplysninger er gemt på. Det viser en ny undersøgelse fra sikkerhedsfirmaet Bulguard

29. juli 2016 Lars Bennetzen Nyheder fra gl. site, Sikkerhed, Tophistorier

Det lader til, at danskerne både er glade for at handle på nettet, og meget lemfældige med, hvordan de behandler deres kreditkortoplysninger. Faktisk er det kun 34% der har styr på, hvor mange hjemmesider, der gemmer på deres private kreditkortoplysninger.

”53% af alle danskerne ved ikke hvor mange hjemmesider, der har gemt, og dermed har adgang til deres private kreditkortoplysninger. Der er en tendens til, at vi bare klikker på ’køb’ i netbutikkerne og så ellers glemmer alt om, hvem vi har givet vores kortoplysninger til,” siger Michael Boesen fra Bullguard i en pressemeddelelse. Han opfordrer danskerne til at være mere omhyggelige med de personlige oplysninger.

”Det er en god ide at føre en liste over de hjemmesider, du handler hos. Eller at lave en mappe i din indbox, hvor du gemmer alle kvitteringer på de ting, du køber online. På den måde har du et godt overblik og kan hurtigt reagere, hvis dit kreditkort pludselig bliver misbrugt,” anbefaler han.

Værre i Nordjylland

Undersøgelsen viser, at kun 23% af nordjyderne ved, hvor mange hjemmesider, der har gemt deres kreditkortoplysninger. Lidt bedre ser det ud i resten af landet. 35% af danskerne i Region Syddanmark, Region Hovedstaden og Region Midtjylland har styr på deres oplysninger. Og i Region Sjælland holder hele 37% øje med, hvor mange de giver deres kortoplysninger til.

”Kigger man på alderen, ser vi, at 39% af danskerne mellem 36 og 55 år har mest styr på deres kort. Det tal falder til omkring 30%, når vi kigger på den øvrige del af befolkningen over 18 år. Der er altså rum til forbedring over hele linjen,” siger Michael Boesen.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget af Epinion på vegne af BullGuard. Undersøgelsens data er baseret på 1.000 webinterviews af 18-75 årige danskere. Undersøgelsen er udsendt repræsentativt i forhold til køn, alder, region og uddannelse. Dataindsamlingen fandt sted i perioden 23. februar til 6. marts 2016.

Fra undersøgelsen

Så mange danskere holder styr på, hvor mange hjemmesider deres private kreditkortoplysninger er gemt på:

  • Nej: 53%
  • Ja: 34%
  • Bruger aldrig kreditkort til køb på nettet: 8%
  • Ved ikke: 6%

Så mange mænd holder styr på, hvor mange hjemmesider deres private kreditkortoplysninger er gemt på:

  • Nej: 52%
  • Ja: 36%
  • Bruger aldrig kreditkort til køb på nettet: 7%
  • Ved ikke: 6%

Så mange kvinder holder styr på, hvor mange hjemmesider deres private kreditkortoplysninger er gemt på:

  • Nej: 53%
  • Ja: 33%
  • Bruger aldrig kreditkort til køb på nettet: 9%
  • Ved ikke: 5%

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Related Articles

Business

Lumske trick fra cyberkriminelle

13. april 2021 Lars Bennetzen Business, Nyheder fra gl. site, Nyhedsbrev, Sikkerhed, Tophistorier
Over 75 procent af de medvirkende informationssikkerhedseksperter oplyste, at deres virksomhed i 2020 havde været udsat for phishing-forsøg – både vellykkede og mislykkede. Godt halvdelen af dem, 57 procent, oplyste, at der havde fundet et vellykket phishing-angreb sted i løbet af året.  Örjan Westman, Norden-chef i Proofpoint, er ikke overrasket over udviklingen og fremhæver især den aktuelle pandemi som én af årsagerne til, at phishing-angreb i øjeblikket er yderst vellykkede. Distancearbejde indebærer, at virksomhederne skal være ekstra opmærksomme. Når folk befinder sig uden for deres arbejdsplads, er der stor risiko for, at de ikke har lige så gode sikkerhedsrutiner som normalt. Örjan Westman Han forklarer, at cyberkriminelle i stigende grad er begyndt at benytte et specielt trick til at omgå virksomhedens mailfilter. Phishing-angreb indebærer typisk, at modtageren opfordres til at klikke på et link i den udsendte mail. Dette link markeres typisk af virksomhedens interne sikkerhedsprogrammer som mistænkeligt indhold, således at mailen standses, før den når frem. Men fordi cyberkriminelle først udsender mail indeholdende et tomt link fredag aften, hvor få medarbejdere logger ind på deres indbakke, og derefter først fylder linket med indhold om mandagen, hvor medarbejderne er tilbage på arbejde, bliver det sværere for dem at advare om mailen. Tomme links har nemlig en tendens til at slippe igennem. Fordi cyberkriminelle benytter dette trick til at narre mailfiltrene, er virksomhederne nødt til at håndtere disse phishing-forsøg manuelt. Og det tager meget længere tid. I mellemtiden er der stor risiko for, at mailen videresendes internt. Örjan Westman For at undgå den slags fælder anbefaler Örjan …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

To ny malwarekampagner mod Android rammer Europa

1. juni 2021 Lars Bennetzen Nyheder fra gl. site, Nyhedsbrev, Sikkerhed, Tophistorier
Siden starten af 2021 har to nye typer af malware ramt Android-enheder, primært i Europa. De er begge to såkaldte banking trojans, der er skabt til at stjæle bankoplysninger, omend de kan meget mere. Og så imiterer de populære apps for at snyde ofre til at installere dem på deres enhed. Malware spredt gennem falske apps Den første type malware bliver kaldt TeaBot eller Anatsa. Måden malwaren inficerer ofrets enhed på, er ved at ofret bliver snydt til at installere en falsk udgave af populære apps udenom Google Play Butik. Bitdefenders eksperter har dokumenteret en række nye falske udgaver, heriblandt filafspilleren VLC, der i Play Butik hedder VLC for Android, mens den falske udgave hedder VLC MediaPlayer. Når først den falske udgave er installeret, vil den give hackerne mulighed for at fange beskeder, udføre keylogging på enheden (hvor alle indtastninger indsamles af hackerne), stjæle Google autentificeringskoder og endda tage fuld kontrol over enheden. Indtil videre har TeaBot ifølge Bitdefenders telemetri primært ramt Spanien, mens en del rapporter også er blevet set i Italien og Holland. Den anden type malware, FluBot, har dog ramt Danmark. Kæde-SMS’er bruges til at sprede FluBot FluBot, der også er kendt som Cabassous, spredes på en anden måde end TeaBot, nemlig vha. spam-SMS’er. SMS’erne forsøger at få modtagerne til at klikke på et link til en legitim hjemmeside, som hackerne har haft succes med at angribe og plante malwaren på, som så bliver downloadet, når modtageren klikker ind på siden. Når malwaren downloades, forestiller den at …. (læs mere her)
Kommentar til artiklen?