Devolo Magic – kombinerer Powerline og WiFi – genialt koncept

devolo Magic er en nye Powerline-serie (der giver dig netværk via elnettet) tilbyder højere hastighed, større rækkevide og mere stabilitet. devolo Magic forener det kraftigste Mesh-WLAN med den nyeste Powerline-teknologi for at sikre det skaberne selv kalder en magisk internetoplevelse i hele hjemmet. Teknologisk bygger devolo Magic på en nye chip-generation af standarden G.hn. Det betyder, at tophastigheder på op til 2.400 Mbit/s for første gang er mulig

Med devolo Magic kombinerer devolo det bedste fra WLAN- og Powerline-området. I stedet for de hidtidige 1.200 Mbit/s tilbyder de nye highend-adaptere datahastigheder på op til 2.400 Mbit/s.

De påstås at være de hurtigste Powerline-produkter på markedet og giver ikke bare kunderne adgang til den bedste oplevelse for alle multimedie-applikationer. devolo Magic har samtidig også tilstrækkeligt med ressourcer for fremtidens verden af underholdningstilbud.

Det betyder, at det med de nye produkter er muligt at overføre 4K- eller endda 8K-videoindhold samtidig i hele huset uden problemer. Dataintensive virtual reality-programmer eller online-gaming ved høj hastighed understøttes ligesom en stabil adgang til alle cloudbaserede applikationer.

devolo anvender for første gang anden generations G.hn-chips. G.hn-Powerline-chippene giver en enorm performance-stigning og en markant forbedring af stabiliteten og rækkevidden: De nye devolo Magic-adaptere erstatter, hvad der svarer til 500 meter kabel ved at ændre stikkontakter til highspeed-internetadgangspunkter.

Kraftigt Mesh-WLAN

Alle WLAN-adaptere i devolo Magic-serien muliggør Mesh-WLAN på et fremragende niveau. Dette omfatter helt nye og optimerede WLAN-funktioner. Med “Roaming” er alle WLAN-klienter som f.eks. smartphones eller tablets permanent forbundet med det kraftigste WLAN-hotspot.

Dette er særligt praktisk, når brugere bevæger sig rundt i huset med deres mobile enheder. “Config Sync” gør det nemt at overføre routerens WLAN-konfigurationsdata til alle WLAN-adgangspunkter (Single SSID).

Med den nye funktion “Airtime Fairness” prioriteres desuden hurtige WLAN-klienter. Ældre enheder, som eksempelvis er længe om at downloade, sløver derfor ikke længere WLAN-netværket.

Den integrerede “Bandsteering” sikrer derudover, at alle WLAN-klienter automatisk knyttes til den optimale frekvens. Alle Mesh-WLAN-funktioner står med devolo Magic automatisk til rådighed for brugerne.

devolo Magic-adapteren er lette at installere. Efter isætning af den første adapter forbindes alle yderligere adaptere, som isættes inden for de næste to minutter, automatisk med hinanden – uden ét eneste knaptryk. I forbindelse med parringen udveksler enhederne en individuel sikkerhedskode. Det gør devolo Magic sikker og enkel at installere.

Samtidig lancerer producenten fra Aachen en app, devolo Home Network App, som passer til den nye produktlinje.

Ud over en brugervenlig grænseflade har appen en intuitiv assistentfunktion, som hjælper brugerne gennem hele installationen trin for trin. Den nye app udbygges løbende til at blive det centrale brugerværktøj og udvides regelmæssigt med nye funktioner. Derudover vil også devolo Cockpit-softwaren og webbrugerfladen til konfiguration fremover stå til rådighed.

De nye produkter og lidt priser

devolo lancerer to produktkategorier: devolo Magic 1 og devolo Magic 2. Bege fås hhv. som LAN- og WLAN-version.

Highend-modellen devolo Magic 2 WiFi er forsynet med to Gigabit-LAN-porte og hurtigt WLAN ac med Mesh-funktioner. devolo Magic 2 LAN har én Gigabit-port til kabelbaseret tilslutning af smart-tv-apparater, streaming-bokse eller spillekonsoller. Begge devolo Magic 2-modeller arbejder med en maksimal hastighed på 2.400 Mbit/s over hele Powerline-strækningen.

devolo Magic 1 udgør en billigere adgang til den nye produktserie med en båndbredde på op til 1.200 Mbit/s via lysnettet. Ligesom sin “storebror” har modellen devolo Magic 1 WiFi ud over to LAN-porte hurtigt WiFi ac med Mesh-funktioner. devolo Magic 1 LAN er forsynet med en hurtig Gigabit-port til highspeed-internettilslutninger.

Én ting har alle devolo Magic-adaptere til fælles: Den integrerede stikdåse betyder, at man ikke mister nogen tilslutningsmuligheder. De nye devolo Magic-modeller er kompatible med alle routere og arbejder indbyrdes perfekt sammen. Endvidere kan de anvendes parallelt med de hidtidige HomePlugAV-adaptere i samme lysnet.

WLAN-produkterne tilbydes som enkeltadaptere, startkit (2-styks-pakke) og multiroom-kit (3-styks-pakke). LAN-modellerne leveres som enkeltadapter og startkit. devolo Magic fås nu både online og i fysiske butikker. devolo yder på alle produkter en garanti på tre år.

  • devolo Magic 1 LAN, enkeltadapter: 499 kroner
  • devolo Magic 1 LAN, Startkit: 899 kroner
  • devolo Magic 1 WiFi, Enkeltadapter: 799 kroner
  • devolo Magic 1 WiFi, Startkit: 1.199 kroner
  • devolo Magic 1 WiFi, Multiroom-kit: 1.899 kroner
  • devolo Magic 2 LAN, Enkeltadapter: 599 kroner
  • devolo Magic 2 LAN, Startkit: 1.199 kroner
  • devolo Magic 2 WiFi, Enkeltadapter: 999 kroner
  • devolo Magic 2 WiFi, Startkit: 1.499 kroner
  • devolo Magic 2 WiFi, Multiroom-kit: 2.399 kroner

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (2789 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvis du ikke allerede får vores nyhedsbrev, har du her muligheden for at tilmelde dig.

Vi udsender 1 gang om ugen, så vi kommer ikke til at spamme din mailboks.

Vi holder dine data private, og deler dem ikke med tredjepart