Dyson vil sikre bedre indeklima

Engelske Dyson har lige lanceret en ny avanceret luftrenser og ditto ledningsløs støvsuger - begge skal være med til at sikre bedre indeklima

Dyson lancering af ny luftrenser og støvsuger. Foto og video: Lars Bennetzen

I tirsdags lancerede engelske Dyson deres nye luftrenser, Pure Cool Me, samt deres nye ledningsløse støvsuger, Dyson V11.

Tech-Test var med til lanceringen, og herunder kan du se en video fra dagen.

Den nye luftrenser er i sandhed et højteknologisk stykke hardware, som udnytter Dysons store viden om luftstrømme, og det samme gælder den nye ledningsløse støvsuger.

Men herudover så har Dyson forsynes deres V11 med et display, der ikke alene viser hvor meget brugstid der er tilbage (ned på sekundet), men som også kan guide dig til at løse eventuelle problemer, hvis der fx er noget der har sat sig fast i støvsugeren.

Endelig har V11 også en autopilot, og når du bruger den, behøver du ikke spekulere på, hvilken sugestyrke du sætter støvsugeren på – for den finder selv ud af hvor meget sugestyrke der er nødvendig.

Begge produkter er på vej til redaktionen til test, og i mellemtiden kan du se videoen herunder, og husk at du er meget velkommen til at komme med kommentarer, og eventuelt ønsker til, hvad vi skal teste de to produkter for (og måske hvordan), når de dukker på.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (2156 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?