Endnu et nyt overvågningskamera fra Arlo klar

Endnu en gang er overvågningseksperten Arlo klar med et nyt overvågningskamera - Pro 4 - det lover let og enkelt installation

Det er store ord vi hører om det nye Arlo kamera, Pro 4. Arlo lover nemlig at det skal være dobbelt så hurtigt at installere end før, takket være en ny installationsmetode som de kalder for direkte WiFi-tilslutning

Pro 4 har nogenlunde den samme avancerede teknologi indbygget, som vi så i Pro 3, men den store forskel er, at du ikke længere kræver en SmartHub for at kunne bruge kameraet. Det skulle gøre installationen markant hurtigere. Det du skal bruge er en QR-kode, som gør at kameraet automatisk kobles sammen med app’en på ganske få minutter.

Pro 4 kommer med højopløste optagelser i 2K (2.560 x 1.440 pixels) med HDR, hvilket Arlo lover skulle give op til 12 gange zoom uden forvrængning, så du kan se og identificere mistænkte uden problemer. Kameraet optager samtidig i vidvinkel i op til 160 grader, så du ikke går glip af noget.

Som altid så sender Arlos kameraer notifikationer til din smartphone når der opfanges bevægelser, og du kan vælge at udløse den indbyggede sirene manuelt, eller du kan vælge at sætte den til at blive udløst ved bevægelser.

Kameraet kan også optage i farver om natten, og stadig så lover Arlo at optagelserne er klare og fine.

Du kan også tilkøbe Arlo Smart, et abonnement, som gør at dit kamera pludselig får indbygget AI, eller rettere, der bliver åbnet for nogle AI-funktioner, blandt andet muligheden for at skelne mellem mennesker, dyr, køretøjer og pakker, så du ikke bliver forstyrret af fx katten eller hunden.

Prisen Arlo Pro 4 bliver på 1.895 kroner, og den er allerede ude i handlen.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?