Flere skærme til Philips S-line og V-line

De to produktlinjer - S-line til arbejdet og V-line til hjemmekontoret - udvides

Så kommer der nye skærme i Philips S7- og V7-serien. Disse skærmserier er både til virksomheder og til hjemmekontorbrugere. V7 er standardskærmen, udstyret med alle de væsentlige funktioner til at skabe produktivitet, mens S7 også er udstyret med nogle yderligere premium-features.

Det komplette line-up af S7 skærme består af 3 varianter på 21,5 tommer og 3 varianter på 23,8 tommer. V7’s line-up giver et endnu større udvalg at vælge imellem, med to varianter på 21,5 tommer, 4 på 23,8 tommer og 4 på 27 tommer. Begge serier er udstyret med teknologier, der tager hensyn til øjnenes velbehag under langvarigt brug af skærmene.

Kvalitet, ydeevne og holdbarhed

Skærmene fra S7 og V7 serierne tilbyder det rette mix af ydeevne, essentielle funktioner og overkommelig pris. De gør tiden foran skærmen lettere, mere produktiv og er tilmed budget-venlige hvis man vil bruge dem på et hjemmekontor eller hos virksomheder i den offentlige eller private sektor, fx lige fra et call-center til skoler og biblioteker eller offentlige og private kontorer.

De nyeste modeller i både S7 og V7 serien, er alle rammeløse på 3 kanter. Den slanke ramme og fod skaber et rent, minimalistisk udseende og samtidigt optager skærmen langt mindre plads på skrivebordet.

Udover at se godt ud, er det strømlinede design værdifuldt til applikationer, der kræver to skærme side om side: koblingen mellem de to skærme vil næste ikke være synlig, hvilket giver følelsen af at have én stor skærm foran sig, der bidrager til bedre sammenligninger og højere produktivitet.

S7-seriens fod gør det muligt at tilte skærmen, dreje og justere højden præcis til den rette vinkel. Alle skærme i V-serien kan tiltes.

Skal fremme effektivitet og velvære

Skærmene i S7-serien og V7-serien er bygget til at håndtere de anstrengelser der opstår ved intensivt brug. De rette funktioner hjælper brugerne med at være så produktive som muligt, så længe de har brug for det.

Alle skærme i S7-serien har nu SoftBlue LED teknologi som standard. Forskning har vist at blå lysbølger udsendt fra LED skærme potentielt kan påvirke synet over tid. SoftBlue er en teknologi indbygget i skærmens hardware, som har til formål at forhindre dette.

Uden at gå på kompromis med farve og billede, reducerer SoftBlue de potentielt skadelige blå lysbølger. Skærmene fra V7-serien har en teknologi med en lignende effekt – LowBlue light indstillingen. LowBlue light er en software løsning der reducerer skadeligt blåt LED lys.

Flere funktioner fokuserer på brugernes øjne og deres velbehag. EasyRead, skaber en papir-agtig læseoplevelse i lange dokumenter og SmartContrast, justerer automatisk farver og backlight intensiteten i forhold til hvad der vises på skærmen.

I tråd med de behov mange forretningsfolk har, er S7-seriens skærme udstyret med ekstra funktioner. Indbyggede stereohøjtalere sikrer en multimedieoplevelse med god lyd, til for eksempel videokonferencer, og Flicker-Free teknologi regulerer lysstyrken og reducerer flimmer for en mere komfortabel visning.

Læs også:

Ny kantløs skærm fra AOC Det er det nye AH-IPS-panel der gør, at AOCs nye 27” skærm kan være kantløs på alle fire sider, og da de samtidig har beholdt det ret specielle design...
Så kom skærmen med usb-c tilslutning Usb type c tegner til at blive den eneste platform, som brugere fremover vil have behov for til nem, enkelt-kabel docking, der gør det muligt for dem ...

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (2127 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?