Gammeldags skilte med moderne teknologi

Selvom det sandsynligvis er en af verdenshistoriens ældste opfindelser, er skilte stadig her, der og alle vegne. Skilte har – til trods for deres høje alder – stadig en berettigelse i den moderne verden, men hvis skilte, som vi kender dem i dag, skal blive ved med at være her, skal de følge med udviklingen

30. januar 2017 Gæsteforfatter Nyhedsbrev, Speakers Korner, Tophistorier

Gæsteindlæg

Alle bruger skilte

Du kan ikke gå i en butik, en café, en ”hvilken-som-helst-type-forretning” uden at se skilte. Enhver butik/forretning, uanset om den sælger e-cigaretter, computertilbehør eller gammeldags isvafler, gør brug af skilte, og det giver selvfølgelig rigtig god mening. Men spørgsmålet er, om skilte kan blive ved med at overleve, hvis ikke de sørger for at følge med tiden?

Mange vil f.eks. nok hævde, at en LED-lystavle med et simpelt stykke software til, er meget bedre end et gammeldags gadeskilt, som er 100 % analogt, og ikke kan opdateres fra det ene sekund til det andet, hvis man f.eks. kører timetilbud/først-til-mølle/så-længe-lager-haves o. lign. Men omvendt er de gammeldags skilte også i en helt anden prisklasse. Du kan sagtens få billige skilte, uanset om du er til den ene eller anden type, men hvis skilte skal overleve, er der nok snart nødt til at ske radikale ændringer i deres overordnende beskaffenhed.

Hvad bliver fremtidens skilte?

Med al den moderne markedsføring taget i betragtning, må man nok indse, at de gammeldags skilte ikke har helt samme signifikans, som de havde engang. Dog har skilteproducenterne været gode til at implementere moderne teknologi, så man f.eks. ofte ser QR-koder på div. gadeskilte i byen. Men selvom QR-koder ganske vist er forholdsvist moderne – og smarte – så er de måske mere lirede end de er reelt praktiske? I hvert fald kan der være langt mellem snapsene, hvis man ser på, hvor ofte vi som forbrugere rent faktisk scanner de rektangulære stregkoder med vores smartphones? Hvornår har du f.eks. sidst selv scannet en QR-kode?

Fremtidens skilte kommer nok i højere grad til at minde om TV skærme, med små film/animationer el. lign. Det vil uden tvivl være dyrere end de skilte vi typisk ser i dag, men i takt med at teknologier udvikles, falder priserne, og så bliver det med garanti mere attraktivt for de involverede annoncerende parter.

Faktisk kan man allerede se disse TV/animations-skilte flere steder i de større danske byer. Bl.a. på mange Københavnske metrostationer, er de klassiske rulleskilte (dem der ruller mellem flere plakater) skiftet ud med deciderede skærme. Metroen har dog den åbenlyse fordel, at være langt under jorden og dermed ikke skulle bekymre sig om f.eks. regn, sne og slud, men i takt med at teknologier udvikles, bliver fremtidens LED teknologi uden tvivl også mere modstandsdygtigt overfor vand, vind og vejr.

Så nej, skilte er på ingen måde en ny opfindelse, og de kommer givetvis til at være her i mange hundrede år endnu. Men fremtidens skilte kommer næppe til at være magen til dem, vi kender i dag. Måske kan man endda forestille sig, at vi udvikler hologram teknologien så markant, at den kan bruges af de butiksdrivende på strøget? Det kunne da være temmelig sejt!

Relaterede Artikler

Nyheder fra gl. site

Intel handler igen med Huawei

1. august 2019 Lars Bennetzen Nyheder fra gl. site, Nyhedsbrev, Tophistorier
Det har været hårde tider for Huawei, og teknologivirksomheder som blandt andet Intel, har måttet stoppe deres forretning med den kinesiske virksomhed. Men tingene har løsnet op, og i onsdags kunne Intel fortæle at de igen sælger produkter og teknologi til Huawei. Det er Intels CEO Bob Swan der til CNBC har fortalt, at de har genoptaget handelssamarbejdet med Huawei, naturligvis indenfor de regler der stadig gælder for handel med Huawei. De produkter som Intel søger efter tilladelse til at sælge ligger inden for ’general purpose computing’, som Intel ikke mener udgør en national sikkerhedsrisiko. Herudover har de også indsendt en række ansøgninger om licenser til at sælge produkter til Huawei, og Donald Trump har lovet at de ansøgninger vil blive behandlet rimelig hurtigt.  
Business

Robotten kan hjælpe karrieren – tror vi

3. november 2021 Lars Bennetzen Business, Nyheder fra gl. site, Nyhedsbrev, Tophistorier
Folk vender sig mod AI-robotter for at få hjælp med deres karriereudvikling ifølge en ny undersøgelse foretaget af HR-softwarefirmaet Oracle. Undersøgelsen, der er foretaget blandt mere end 14.600 medarbejdere, ledere, HR-ledere og ledere på højt niveau i 13 lande, viser, at folk over hele verden har følt sig fastlåste i deres personlige og professionelle liv, men at de er klar til at genvinde kontrollen over deres fremtid. Og det kan AI hjælpe med. Medarbejdere over hele verden er sultne efter nye færdigheder og søger hjælp hos teknologien. Og undersøgelsen viser, at for at organisationerne skal kunne fastholde og udvikle de bedste talenter i en tid med skiftende dynamikker på arbejdspladsen skal arbejdsgiverne mere end nogensinde før være opmærksomme på medarbejdernes behov og udnytte teknologien til at yde bedre støtte. Selv om undersøgelsen ikke har tal fra Danmark ses denne tendens også tydeligt her i landet. Undersøgelsen falder godt i tråd med hvad vi ser i danske organisationer. Det handler i den grad om, at arbejdspladserne skal sikre, at de ansatte videreuddanner sig på arbejdet. Danske tal viser, at 70 pct. af ens faglige viden skal læres på jobbet. Det er også med til at gøre medarbejderen konkurrencedygtig i fremtiden. Ellers søger folk andre steder hen, især nu hvor der er mange jobs. Det er derfor lige meget om det er AI-robotter, ens chef eller HR-afdelingen, der nudger medarbejdere til at videreuddanne sig. Kim Staack Nielsen, formand for Dansk HR – erhvervsorganisationen for danske virksomheder med en HR-afdeling Teknologi kan være …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Forskere sætter kritisk fokus på politi-teknologi

5. februar 2021 Lars Bennetzen Nyheder fra gl. site, Nyhedsbrev, Tophistorier
IT-Universitetet og de it-professionelles fagforening PROSA deltager i de kommende tre år i et af de første større, internationale forskningsprojekter, der undersøger politiets brug af big data til efterforskning og forebyggende politiarbejde – også kaldet predictive policing. Formålet er at afdække de menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser af politiets stigende brug af teknologiske løsninger som ansigtsgenkendelse, kameraovervågning, big data og andre digitale værktøjer. Projektet hedder CUPP (Critical Understanding of Predictive Policing) og er anført af ITU i København i samarbejde med universiteter og forskningscentre i Estland, Letland, Norge og Storbritannien. I alle disse lande står digitaliseringen af den offentlige sektor højt på den politiske dagsorden. Det gælder også politiets arbejde, hvor automatisering, overvågning og brugen af avanceret teknologi og big data vinder frem. Men i realiteten ved vi meget lidt om, hvad kunstig intelligens, big data og andre datadrevne teknologier betyder for politiets arbejde med hensyn til at forudsige, forhindre og efterforske kriminalitet eller for relationen mellem politi og civilsamfund. Vi har brug for indsigt i, hvordan politiet anvender værktøjerne, og hvordan disse metoder bliver opfattet af borgerne. Vasilis Gallis, lektor på ITU og projektleder for det internationale forskningssamarbejde I Danmark er forskernes interesse rettet mod politiets it-system POL-INTEL, som er udviklet af det amerikanske firma Palantir, og som samkører information fra eksempelvis politirapporter og anmeldelser af kriminalitet fra politiets egne databaser med eksterne kilder. Systemet er ved hjælp af kunstig intelligens og data fra sociale medier bygget til at komme med forudsigelser om, hvem der har størst sandsynlighed for at …. (læs mere her)
Kommentar til artiklen?