Robotten kan hjælpe karrieren – tror vi

Ny global undersøgelse fra HR-softwarefirmaet Oracle viser, 85 pct. af alle ønsker, at teknologien skal være med til at definere deres fremtid og 82 pct. tror robotter kan hjælpe karrieren bedre end mennesker. Faktisk vil tre ud af fire (75 pct.) foretage ændringer i deres liv på baggrund af anbefalinger fra robotter

Folk vender sig mod AI-robotter for at få hjælp med deres karriereudvikling ifølge en ny undersøgelse foretaget af HR-softwarefirmaet Oracle. Undersøgelsen, der er foretaget blandt mere end 14.600 medarbejdere, ledere, HR-ledere og ledere på højt niveau i 13 lande, viser, at folk over hele verden har følt sig fastlåste i deres personlige og professionelle liv, men at de er klar til at genvinde kontrollen over deres fremtid. Og det kan AI hjælpe med.

Medarbejdere over hele verden er sultne efter nye færdigheder og søger hjælp hos teknologien. Og undersøgelsen viser, at for at organisationerne skal kunne fastholde og udvikle de bedste talenter i en tid med skiftende dynamikker på arbejdspladsen skal arbejdsgiverne mere end nogensinde før være opmærksomme på medarbejdernes behov og udnytte teknologien til at yde bedre støtte.

Selv om undersøgelsen ikke har tal fra Danmark ses denne tendens også tydeligt her i landet.

Undersøgelsen falder godt i tråd med hvad vi ser i danske organisationer. Det handler i den grad om, at arbejdspladserne skal sikre, at de ansatte videreuddanner sig på arbejdet. Danske tal viser, at 70 pct. af ens faglige viden skal læres på jobbet. Det er også med til at gøre medarbejderen konkurrencedygtig i fremtiden. Ellers søger folk andre steder hen, især nu hvor der er mange jobs. Det er derfor lige meget om det er AI-robotter, ens chef eller HR-afdelingen, der nudger medarbejdere til at videreuddanne sig.

Kim Staack Nielsen, formand for Dansk HR – erhvervsorganisationen for danske virksomheder med en HR-afdeling

Teknologi kan være god

Undersøgelsen viser, at hele 85 pct. af medarbejderne ønsker, at teknologien skal hjælpe med at definere deres fremtid ved at identificere de færdigheder, de har brug for at udvikle, anbefale måder at lære nye færdigheder på og give dem de næste skridt til at nå deres karrieremål. Faktisk vil hele 75 pct. foretage ændringer i deres liv på baggrund af anbefalinger fra robotter.

Hele 82 pct. mener endda, at robotter kan støtte deres karriere bedre end et menneske ved at give uvildige anbefalinger, hurtigt besvare spørgsmål om deres karriere eller finde nye jobs, der passer til deres nuværende færdigheder.

I undersøgelsen siger mere end en tredjedel af respondentene, at de vil arbejde for organisationer som tilbyder mere læring og udvikling af færdigheder. Og over halvdelen siger, de er mere tilbøjelige til at blive hos en arbejdsgiver, der bruger avanceret teknologi, som AI, for at støtte deres karriereudvikling. Dette viser tydeligt, at investering i færdigheder og karriereudvikling fremover vil være en vigtig differentieringsfaktor i kampen om talentene. Det kan imidlertid være udfordrende at identificere, administrere og udvikle de færdigheder, som skal til nu og i fremtiden. Heldigvis findes der it-løsninger inden for HR, de såkaldte HCR-løsninger med indbygget AI, som kan hjælpe med dette.

Marianne Ulland Kellmer, nordisk HR Transformation Specialist hos Oracle

Undersøgelsen viser dog, at mennesker stadig har en afgørende rolle at spille i karriereudviklingen og mange mener stadigvæk, at mennesker er bedre til at yde støtte ved at give råd baseret på personlige erfaringer (46 pct.), identificere styrker og svagheder (44 pct.), og se ud over et CV for at anbefale roller, der passer til personligheder (41 pct.).

Du kan læse mere om Oracles globale undersøgelse her.

About Lars Bennetzen 3837 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?