Kunstig intelligens: Flere end fire ud af ti danskere ved ikke, hvad det er

Kunstig intelligens (AI) fylder meget i mediebilledet i disse år. Alligevel er flere end fire ud af ti danskere usikre eller direkte uvidende om, hvad kunstig intelligens er. Det viser en undersøgelse fra Huawei, der samtidig afslører, at hver anden dansker tror, der vil gå flere år, før kunstig intelligens får stor indflydelse på deres hverdag. Men kunstig intelligens spiller allerede en væsentlig rolle i vores hverdag, mener Huawei

Du har måske hørt om kunstig intelligens, der slår verdensmestre i skak og det kinesiske spil Go. Men ved du, hvad kunstig intelligens egentlig er og kan? Det svarer en stor del af danskerne nej til. I en befolkningsundersøgelse fra Huawei svarer 43 procent af danskerne, at de ikke er sikre på eller ved, hvad kunstig intelligens indebærer.

“Jeg kan godt forstå, at det kan være svært at få greb om, hvad kunstig intelligens helt præcis er og kan. Det er noget, som er i konstant udvikling, og inden for de seneste år har grænserne for, hvad man kan med kunstig intelligens, også rykket sig meget. Hos Huawei arbejder vi hele tiden på at gøre kunstig intelligens mere konkret og tilgængeligt for den brede befolkning via vores produkter,” siger Marie Dam Feldborg, Head of Marketing & Communication hos Huawei Danmark i en pressemeddelelse.

Ifølge Huawei dækker kunstig intelligens over maskiners evne til at efterligne kognitive funktioner, der typisk forbindes med den menneskelige hjerne. Som når en maskine lærer ud fra et input og bliver bedre til at løse en opgave. I et større perspektiv handler det ifølge Huawei om at kombinere teknologier på en ny måde, som tilsammen skaber en ny “General Purpose Technology” (GPT) – det vil sige teknologier, der påvirker samfundsøkonomien på et nationalt eller globalt niveau. Tidlige eksempler på nye General Purpose-teknologier er dampmaskinen og elektricitet.

”Skåret helt ind til benet skal kunstig intelligens både hjælpe os med at finde mere effektive løsninger på problemer, som vi allerede ved, hvordan vi håndterer, og identificere nye løsninger på problemer, som vi endnu ikke har kunnet løse,” siger Marie Dam Feldborg.

De unge ved mest om kunstig intelligens

Kigger man nærmere på aldersgrupperne, skiller de unge sig positivt ud, når det gælder kendskabet til kunstig intelligens. Syv ud af ti (70 procent) unge angiver i undersøgelsen, at de ved eller har en idé om, hvad kunstig intelligens indebærer, mens det samme gør sig gældende for hver anden (53 procent) mellem 36-55 år og blot hver tredje (33 procent) dansker, som er 56 år eller ældre.

Ifølge Huawei hænger forskellen blandt aldersgrupperne sammen med, at de unge typisk ved lidt mere om de seneste teknologiske udviklinger end den ældre generation. Derudover mener teknologivirksomheden, at det er positivt, at så mange unge ved, hvad kunstig intelligens er:

“Det vidner om, at de unge er godt med og ved, hvad der rør sig inden for teknologi. Det er vigtigt, at der er fokus på kunstig intelligens i studie- og forskningsmiljøerne, så vi får uddannet fremtidens arbejdskraft med de rigtige kompetencer. Derudover er det vigtigt, at danskerne over en bred kam er klar til at omfavne og gøre brug af ny teknologi, når den kommer. Det er danskerne heldigvis ret gode til,” siger Marie Dam Feldborg.

Kunstig intelligens er allerede en del af hverdagen

Mens hver femte (19%) mener, at kunstig intelligens allerede har en betydelig indflydelse i deres daglige liv, svarer størstedelen (55%), at de tror, der vil gå flere år, før det sker. Hver tiende (9%) mener, at kunstig intelligens aldrig vil få en stor indflydelse på deres hverdag.

Ifølge Huawei er kunstig intelligens dog på mange måder allerede en integreret del af vores hverdag – vi lægger bare ikke mærke til det:

“Når vi bruger vores smartphones, er der flere funktioner, som understøttes af kunstig intelligens, men det er ikke noget, vi nødvendigvis lige tænker over. Det kan eksempelvis være, når omgivende støj fjernes, mens du snakker i telefon, eller når du bruger smartphonekameraet, der ved hjælp af billedstabiliseringsværktøj sikrer, at billederne bliver knivskarpe uden brugen af en tripod. I vores nye P30 Pro er kunstig intelligens også med til at komponere lyssammensætningen i de forskellige lag i billederne, så motivet træder frem i billedet,” fortæller Marie Dam Feldborg.

Hun peger samtidig på forskning fra analyseinstituttet Gartner, der viser, at i 2017 havde omkring 10 procent af solgte smartphones på verdensplan indbygget kunstig intelligens, og andelen forventes at vokse til 80 procent i 2022.

“Kunstig intelligens giver nogle helt nye muligheder. Den hjælper os med til at løse opgaver og mindske vores kognitive belastning. Derfor har kunstig intelligens også været omdrejningspunktet i vores nyeste smartphones i P- og Mate-serien og er noget, som vi fortsat vil investere i i de kommende år for at blive ved med at forbedre smartphoneoplevelsen for vores brugere,” afslutter Marie Dam Feldborg.

Nøgletal fra undersøgelsen

Hvordan vil du beskrive dit kendskab til begrebet AI Total Mænd Kvinder 1d8-35 år 36-55 år 56+ år
Jeg ved meget om AI 2% 2% 2% 4% 1% 0%
Jeg kender begrebet og ved, hvad det indebærer 21% 25% 17% 33% 23% 6%
Jeg har en ide om, hvad det indebærer 30% 35% 25% 33% 30% 27%
Jeg har hørt om det før, men er ikke sikker på hvad det idebærer 20% 19% 20% 17% 20% 22%
Jeg ved ikke noget om AI 23% 15% 32% 7% 25% 37%
Ved ikke 5% 4% 5% 5% 2% 8%

 

Hvor lang tid tror du, at der går før AI har en betydelig indflydelse på dit daglige liv Total Mænd Kvinder 1d8-35 år 36-55 år 56+ år
AI har allerede en betydelig indflydelse på mit daglige liv 19% 13% 25% 22% 22% 12%
1-2 år 5% 6% 4% 4% 6% 5%
3-4 år 13% 12% 14% 17% 11% 13%
5-10 år 22% 27% 17% 21% 24% 19%
11-15 år 7% 8% 6% 9% 5% 8%
16-20 år 4% 5% 3% 5% 4% 2%
Mere end 20 år 4% 5% 3% 5% 4% 3%
Jeg tror aldrig at AI får en betydelig indflydelse på mit daglige liv 9% 9% 9% 6% 10% 11%
Ved ikke 17% 15% 20% 11% 15% 28%

Om undersøgelsen

Undersøgelsen baserer sig på cirka 1.000 webinterviews af 18-75-årige danskere indsamlet via Userneeds panel i perioden 15. juni – 20. juni 2018. Undersøgelsen er udsendt repræsentativt i forhold til køn, alder, region og uddannelse. Fuld repræsentativitet på de fire baggrundsvariable er sikret ved efterfølgende vægtning.

About Lars Bennetzen 4127 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?