Huawei klar med alternativ til Android og Windows i starten af 2020

Richard Yu, chefen for Huaweis consumerafdeing, har fortalt CNBC at deres alternativer til Android og Windows kan være klar i starten af 2020

Foto: Huawei

Faktisk så kan vi allerede risikere at se de nye operativsystemer fra Huawei senere på året, det fortalte Richard Yu i et interview med CNBC.

Men det kommer dog kun til at ske, hvis det viser sig, at Huawei vil blive permanent stoppet i et at bruge Android og Windows.

Huawei blev i sidste uge placeret på USA blackliste, der kræver at amerikanske virksomheder først skal få tilladelse fra regeringen før de må sælge noget til Huawei. Det betyder blandt andet, at Google, Intel, ARM, Qualcomm og mange andre har lukket af for Huawei, og at Microsoft har smidt Huawei ud af deres onlinebutikker, og er på vej til at smide dem ud af deres fysiske butikker.

Det kinesiske firma har tidligere sagt at de har deres eget OS, som de kan bruge hvis de skulle blive udelukket fra Android og Windows.

Og nu siger Richard Yu så, at de kan være klar med deres operativsystemer i fjerde kvartal i år, og med en version der rammer udenfor det kinesiske marked, senest i andet kvartal i 2020.

Til CNBC siger Richard Yu:

”I dag ønsker Huawei stadig at bruge Microsoft Windows og Google Android. Men hvis vi ikke kan bruge det, så vil Huawei forberede plan B om at bruge vores eget OS.”

Huawei har også en app-store parat, ja faktisk så har de allerede App Gallery installeret på alle Huawei-mobiler, men langt de fleste apps er kinesiske varianter af kendte apps fra Google Play. Men det kan jo være nødvendigt hvis der ikke længere er adgang til Google Play.

Richard Yu siger dog til CNBC har Huawei kun vil gøre dette, hvis de bliver permanent forhindret i at bruge Googles og Microsofts produkter.

Men det løser dog ikke problemet med at ARMs chipdesign ikke længere må bruges i Kirin-processorerne, og det giver Huawei et helt andet problem. Om de så kommer med egne chips ved vi endnu ikke, men mon ikke de også arbejder på det?

About Lars Bennetzen 3837 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?