Helt nye 3D-printere gør professionelle 3D-print tilgængelige for alle

Det er Ultimaker der nu sender deres 3-serie på gaden, som giver brugeren fuld designfrihed og mulighed for at udskrive komplekse geometrier, som ikke tidligere har været mulige.

3D-printere er ikke længere noget nyt, men de har typisk faldet i to forskellige kategorier, hjemmeprinteren der primært har kunne bruges til små prototyper, og de store industrielle printere, der har været både dyre og komplicerede.

Men Ultimaker 3 lover at bringe 3D-print op til 3D-desktopprinterene. Ved at integrere hardware, software og materialernes konfiguration opnår man et effektivt arbejdsflow og det bedst mulige printresultat. Med Ultimaker 3 får man en professionel og pålidelig 3D-printer med netværksopkobling, så flere brugere kan få adgang. Blandt Ultimakers 3’s hovedfunktioner er:

  • Fuld designfrihed takket være Ultimaker 3’s dobbelte materialextrudering. De nye printere kan printe med vandopløseligt materiale samt en række andre materialer fx PLA, ABS, CPE, Nylon, vandopløselig PVA og to-farve-print. Der er dermed ikke længere nogen begrænsninger for design, hvilket giver uanede muligheder for innovation.
  • Høj driftsikkerhed og maksimal ydeevne takket være Ultimakers nye design af printhoved.
    Ultimaker introducerer det effektive printhoved Print Core, som er optimeret til Ultimakers egne materialer. Det giver højere driftsikkerhed og printkvalitet. Printhovedet kan nemt og hurtigt udskiftes, så det passer til det specifikke materiales egenskaber. Print Core er fleksibel, så tredjeparts materialer stadig kan anvendes.
  • Forbedret automatisering sparer tid og mindsker antallet af fejl i printforberedelserne. Med NFC-teknik, som automatisk justerer printeren til den optimale indstilling i forhold til det valgte materiale, introducerer Ultimaker en smart materialeidentificering. Ultimaker 3 har desuden en aktiv kalibrering af byggeplatformen, hvilket gør, at man opnår et konsistent og pålideligt printresultat.
  • Mulighed for internetopkobling via Wifi, Ethernet og USB gør, at printeren er let tilgængelig for hele organisationen. Et indbygget kamera, som er koblet direkte til softwaren CURA gør det muligt at overvåge print-processen, hvilket både letter og effektiviserer arbejdsflowet for brugerne.

Ultimaker 3 og Ultimaker 3 Extended er tilgængelige allerede nu via Ultimakers forhandlernetværk, og har en vejledende udsalgspris der starter på 23.500,- kr ex. moms.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?