Jabra lancerer 180° videobar til små møderum

Jabra PanaCast 40 VBS er nu tilgængelig som den første 180° videobar designet til Android-platforme

Foto: Jabra

Jabra PanaCast 40 VBS er en alt-i-en-løsning, der henvender sig til små mødelokaler. Produktet tilbyder et 180° synsfelt, som sikres af to kameraer, samt seks mikrofoner med adaptiv beamforming og en indbygget højttaler. Ifølge Jabra er lydalgoritmer indbygget for at forbedre stemmeklarheden. Videobaren er designet med henblik på hurtig og nem installation, og ny emballage muliggør opsætning, uden at produktet tages ud af kassen.

PanaCast 40 VBS kan benyttes i Microsoft Teams og Zoom, og den kan også anvendes i BYOD-opsætninger (Bring Your Own Device).

Ved at udnytte styrken i Microsoft Teams, giver PanaCast 40 VBS en oplevelse, der er nem at installere, reducerer IT-kompleksiteten og forbedrer produktiviteten.

Albert Kooiman, Senior Director hos Microsoft

PanaCast 40 VBS er skabt for at gøre integrationen nem og levere en høj ydeevne.

John Stearns, Head of Zoom Spaces

Jabra oplyser, at PanaCast 40 VBS er en MDEP-baseret løsning (Microsoft Device Ecosystem Platform). Yderligere kan videobaren administreres via softwaren Jabra+, som ifølge Jabra sikrer løbende opdateringer.

Den vejledende udsalgspris for Jabra PanaCast 40 VBS er kr. 10.043, så det er næppe en ting til hjemmekontoret.