Malware spredes gennem crackede udgaver af Office og Photoshop

Kommerciel software kan være så dyrt for nogle, at de hellere vil ty til crackede udgaver eller piratkopier. Men det kan komme med en endnu større omkostning viser Bitdefenders seneste efterforskning

Bitdefenders sikkerhedseksperter har opdaget en malware-kampagne, der har ramt ofre verden over – også i Danmark. Kampagnen er blevet spredt gennem crackede udgaver af Microsoft Office og Adobe Photoshop. De crackede programmer kan være attraktive for dem, der gerne vil spare penge, da de crackede udgaver kan bruges uden at betale for softwaren som normalt. Men det kan altså ende med at blive en endnu dyrere fornøjelse. 

Hackerne har brugt de crackede udgaver til at inficere ofrenes enheder med en bagdør, der har givet dem fuld kontrol over enheden. Bagdøren har de brugt til at stjæle filer, profildata fra internet-browseren Firefox og Monero-wallets fyldt med kryptovaluta.

Bogdan Botezatu, sikkerhedsekspert hos Bitdefender

Profildata fra Firefox kan hackerne udnytte ved at køre Firefox med den stjålne data, og hvis ofret har brugt Firefox til at gemme login-oplysninger, hvor man logges direkte ind på sin konto, når man besøger et websted, så vil hackerne kunne gøre det samme, uden om den normale login-procedure og to-faktor godkendelse. På den måde vil hackerne altså ikke kun få kontrol over ofrets enhed, men potentielt også med flere af ofrets konti på nettet.

Vi har dokumenteret, at kampagnen har været i gang i de sidste tre år, og at der er ofre over hele verden, heriblandt en håndfuld ofre i Danmark. Vi kan også se, at hackerne stadig er aktive.

Bogdan Botezatu

Du kan læse en detaljeret rapport om efterforskningen her.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (3168 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?