Næste WiFi-version bliver Wi-Fi 6, væk med den lange betegnelse

WiFi har altid haft det lange navn som angivet af Wi-Fi Alliance, f.eks. 801.11n. Men nu skipper de betegnelsen og går efter den mere mundrette Wi-Fi 6-betegnelse

I de sidste to årtier har vi brugt den betegnelse for WiFi som angivet af den myndighed der står for den trådløse netværksstandard, Wi-Fi Alliance. Men nu skal det så ændres, og helt ærligt udover nørder som jeg, hvem pokker kan så huske navne som 802.11a, 802.11b, 802.11g, 802.11n og 802.11ac, for slet ikke at nævne hvad de dækker over.

I en pressemeddelelse siger Edgar Figueroa, CEO hos Wi-Fi Alliance, at de er glade over at introducere Wi-Fi 6, og samtidig lancere en ny måde at navnegive på, som skal hjælpe både industrien og Wi-Fi-brugerne til lettere at forstå hvilken WiFi-generation deres enhed eller forbindelse understøtter.

Rent teknisk er Wi-Fi 6 den standard der hedder 802.11ax, en forbedring af 802.11ac. Det anslås at Wi-Fi 6 har en 37% højere datahastighed i forhold til 802.11ac, og så kører den med 4 5GHz strømme og 2 på 2,4GHz.

Samtidig med introduktionen af den nye standard bliver navnene bagud også ændret. 802.11ac får navnet Wi-Fi 5, 802.11n bliver til Wi-Fi 4 og så fremdeles. Enheder bliver certificeret efter generation, og de første Wi-Fi 6 enheder skulle komme i løbet af 2019. Så måske det er på tide at stoppe med at bruge den gamle 802.11xx navngivning for ikke at vække alt for meget forvirring til næste år?

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (2789 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvis du ikke allerede får vores nyhedsbrev, har du her muligheden for at tilmelde dig.

Vi udsender 1 gang om ugen, så vi kommer ikke til at spamme din mailboks.

Vi holder dine data private, og deler dem ikke med tredjepart