Nu kan du få SSD på din smartphone

Danske Sandberg har lige lanceret en adapter der blandt andet gør det muligt at tilslutte en ssd-disk direkte til din smartphone

Normalt har man ikke brug for en ssd på en smartphone. Langt de fleste har masser af lagerplads indbygget. Men hvis du skal flytte store filer, kan det være nødvendigt at bruge eksterne midler for at flytte dem.

Personligt slutter jeg min smartphone til min computer via et usb-kabel, og så kan man som regel flytte filer. Men nu er der kommet en ny mulighed, nemlig at bruge en usb-c SSD Disk adapter fra Sandberg.

Med den kan du, uden at skulle bruge værktøj eller kabinettet, sætte en M.2, NVMe eller M Key SSD direkte i adapteren. Herefter er det så bare at slutte usb-c-stikket til computeren, laptoppen eller din smartphone, og så kan du læse og skrive data fra og til SSD’et.

Adapteren understøtter SSD’er op til 4TB, og med usb3.2 Gen2 Superspeed kan der, i teorien, overføres med op til 10 Gbps.

Prisen for den lille adapter er på sølle 280 kroner, og den skulle være i handlen nu.

Specifikationer på USB 3.2 Dock for M.2+NVMe SSD

  • USB3.2 Gen2X1 Type C to M.2 NVMe / SATA SSD Docking Station
  • USB3.2 Gen2 superspeed up to 10Gbps (backward compatible with older standards)
  • SSD types supported: M.2, NVMe, M Key
  • SSD sizes supported: 2230 / 2242 / 2260 / 2280
  • Max. capacity supported: 4TB
  • Chipset: RTL9210B

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.