Ny alvorlig sikkerhedsrisiko opdaget i iOS og macOS

Apple-brugere opfordres til at opdatere deres iPhones og Mac-enheder til iOS 18 og macOS 15 for at undgå, at cyberkriminelle kan få adgang til data

Foto: Stocknation

Jamf Threat Labs har opdaget en ny sårbarhed i iOS og macOS. Sårbarheden gør, at cyberkriminelle kan få adgang til information som fx billeder, dokumenter, lokalitetsdata og kontakter. Jamf har rapporteret opdagelsen af sårbarheden, som har fået betegnelsen CVE-2024-44131, til Apple, som nu har løst problemet i iOS 18 og macOS 15.

Vi ved, at mange virksomheder og organisationer har tøvet med at opdatere til Apples seneste versioner af operativsystemerne for iOS og mac på grund af en vis usikkerhed omkring introduktionen af Apple Intelligence. Vi kan nu se, at hvis man ikke har opdateret, befinder man sig i risikozonen i forhold til den nyopdagede sårbarhed.

Pontus Nord, sales engineer hos Jamf

Jamf opfordrer til, at man snarest opdaterer sine Apple-enheder til iOS 18 og macOS 15, og at man holder øje med den beskyttelse, som man har mod cyberangreb via computere og telefoner. Såkaldte endpoint detection-systemer kan overvåge og beskytte enheder, opdage skadelig software og slå alarm, hvis filer forsvinder eller manipuleres, uanset hvilken app der er genstand for et cyberangreb.

Fakta om den nyopdagede risiko

Jamf Threat Labs rapport forklarer man i detaljer, hvad sårbarheden indebærer, hvordan TCC-bypass fungerer, hvilken type data der er i risikozonen, og hvilke konsekvenser et angreb kan få. Rapporten indeholder også en demonstration af, hvordan sårbarheden kan udnyttes.

Hele rapporten kan læses her: https://www.jamf.com/blog/tcc-bypass-steals-data-from-icloud/