Ny buet skærm fra Philips lover bedre farver og mere naturlig billedgengivelse

Den nye skærm har et tyndt design og giver et Full-HD billede og Philips lover at den passer til både spil og arbejde

Den nye skærm fra MMD, der står bag Philipsskærmene, har fået navnet 278E9, og MMD har virkelig gjort en del ud af at gøre designet meget stilfuldt. Skærmen er en buet 27” hvor kanten er meget smal, og så bruger de deres Ultra-Wide Color Full HD-teknologi for at give realistiske billeder og ekstra brede betragtningsvinkler.

En ting jeg personligt ser frem til er, at det løfte MMD kommer med omkring farverne. For de lover at med Ultra Wide Color kan de give mere naturlige grønne farver, levende røde, dybere blå og mere strålende billeder. Det lyder lovende – og jeg vil glæde mig til at se om det passer.

Opløsningen er på 1.920 x 1.080 i 16:9-format, og så kommer skærmen med Flicker-Free-teknologi og Philips LowBlue Mode som beskytter øjnene mod de skadelige blå farver.

Krumningen er på 1800R og det skulle give en meget behagelig rund skærm. Betragtningsvinklen er på 178/178-grader og skærmen har fået tilføjet AMD FreeSync-teknologi der skulle give en god ydeevne ed alle opdateringshastigheder.

Nå ja – og så har skærmen også fået stereohøjttalere, hvilket både kan være godt og dårligt. Personligt frygter jeg at højttalere i en skærm vil betyde at der ikke kommer så meget bas, som man kunne ønske sig.

Prisen på skærmen er 1.699 kroner.

Kommentar til artiklen?