Ny dokumentar om jagten på cyberbanden Carbanak

I en ny dokumentar fortæller Kaspersky historien om den notoriske APT-gruppe, Carbanak, som kuppede banker for milliarder af kroner. Dokumentaren på fire episoder er startskuddet på en ny real-cybercrime-serie ved navn hacker:HUNTER og kan ses på deres ny online magasin Tomorrow Unlocked

Den nye dokumentar gengiver historien om, hvordan en international efterforskning førte til anholdelsen af fire medlemmer af gruppen Carbanak i Taiwan og Spanien. I dokumentaren fortæller eksperter om gruppens historie, hvordan det lykkedes dem at stjæle så mange penge og hvorfor det var så svært at stoppe dem. Eksperterne i dokumentaren består af forskellige sikkerhedsvirksomheder, myndigheder og journalister.

Carbanak-banden er berygtet for cyberkriminalitet og for at stjæle enorme pengesummer fra finansielle institutioner. De var den første gruppe til at anvende meget sofistikerede værktøjer, teknikker og processer, som normalt associeres med statsstøttede trusselsaktører, til at udføre almindelig økonomisk kriminalitet. Fra avancerede grupper lærte de at flyve under radaren, mens de stjal en formue.

Med tiden blev Carbanak en paraplyorganisation for en række cyberkriminelle aktiviteter, som alle har til formål at opnå ulovlig økonomisk gevinst. I 2018 førte et internationalt samarbejde om efterforskning til anholdelser af bandens formodede bagmænd.

Den nye dokumentar er den første i en række af dokumentarer om større cyberangreb rundt om i verden. Publikum kan allerede se frem til den næste dokumentar i hacker:HUNTER-serien, som bringer Wannacry-epidemien fra 2017 til skærmen. Den efterfølges af flere spændende dokumentarer om de mest utrolige cyberforbrydelser i historien.

“Da vi i første omgang opdagede Carbanak, var vi meget imponerede over, hvor sofistikerede, de var. Vi havde aldrig før set den måde at bevæge sig gennem netværk og tilegne sig adgang til at stjæle penge fra finansielle institutioner. Vi vidste også, at vi blev nødt til at sætte en stopper for den her trussel, som kopierede taktikker, teknikker og procedurer fra statstøttede APT-kampagner. Vi håber, at vi med dokumentaren kan give indsigt i, hvordan denne cyberkriminelle gruppe har opereret, og at potentielle cyberkriminelle vil indse, at cyberkriminalitet ikke kan betale sig,” siger Jornt van der Wiel, som er sikkerhedsekspert hos Kaspersky.

Du kan finde mere information om Carbanak og deres udvikling på Securelist.com.

Du kan se hacker:HUNTER-dokumentarserien på TomorrowUnlocked.com, som er Kasperskys nye online magasin.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (2792 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvis du ikke allerede får vores nyhedsbrev, har du her muligheden for at tilmelde dig.

Vi udsender 1 gang om ugen, så vi kommer ikke til at spamme din mailboks.

Vi holder dine data private, og deler dem ikke med tredjepart