Ny HTC Desire 650 lover at den er underholdende og funktionel

Innovativt rillet design, fantastisk kamera og kvalitetslyd i én komplet smartphone-oplevelse. Den nye HTC Desire 650 kommer snart til Danmark

A17 - Desire 650 - Handset - Image - Global

HTC Desire 650 er et stilfuldt indslag i Desire-serien med masser af plads til underholdning – en smartphone, som skiller sig ud fra mængden med et iøjnefaldende design i form af en rillet overflade, der giver bedre ergonomi, kombineret med kompromisløs funktionalitet og tilpasningsmuligheder, som sikrer en unik og personlig smartphone-oplevelse.

“Individuel tilpasning bliver vigtigere og vigtigere for smartphone-brugere, men i praksis kan det være svært at finde modeller, der giver de rigtige muligheder. HTC sætter brugeren i centrum med Desire 650, der byder på et unikt design i kombinationen med masser af tilpasningsmuligheder i den fleksible HTC Sense-platform,” skriver Lars Toft, ansvarlig for HTC’s nordiske forretning i en pressemeddelelse.

Stilfuld komfort

HTC Desire 650 byder på et design, der er lige dele glat og rillet – og det handler ikke kun om stil. Du får bedre ergonomi og et optimalt greb om telefonen, så du altid ved, hvilken retning du holder den i, uden at du behøver se på den.

Telefonens 720p-skærm på fem tommer er beskyttet med hærdet Corning Gorilla-glas. Udover at være robust kan skærmen gengive stærke farver, som gør den perfekt til at se dine favoritserier, film og andre videoer på, lige når det passer dig. HTC Night Mode giver også en behagelig oplevelse i mørket, så du kan bruge telefonen om natten uden at anstrenge øjnene.

Fremragende kameraer

HTC Desire 650 er udstyret med et hovedkamera med 13 megapixel med bagsidebelysning, der giver mere detaljerede og livagtige billeder, selv når lysforholdene er dårlige. Kameraet understøtter også HDR, hurtige billedsekvenser og 180 graders panorama, så du altid kan tage fantastiske landskabsbilleder.

Frontkameraet på fem megapixel giver dig flere forskellige selfie-funktioner, fx “instant beauty” samt automatisk og stemmeaktiveret udløser, så du lynhurtigt kan tage billeder i høj kvalitet. Telefonen leveres med Google Photos installeret og giver dig gratis og ubegrænset lagring af dine billeder i skyen, så det er nemt for dig at lave sikkerhedskopier eller at frigøre lagerplads på telefonen, hvis du tager store billeder.

Sofistikeret lyd og høj ydelse

For mange er smartphonen den dominerende afspiller – ikke kun til musik, men også til tv og film. Lydkvaliteten er uovertruffen og samtidig har HTC inkluderet Google Music med Desire 650 – så du har adgang til op til 50.000 sange hvor og når som helst.

Med Qualcomms Snapdragon 400-processor med fire kerner vil det ikke være noget problem for dig at køre flere applikationer samtidig. Internt er der 16 gigabyte lagerplads til rådighed. Lagringspladsen kan udvides med op til to terabyte ved brug af microSD-kort – en smart og omkostningseffektiv løsning til alle, der har behov for ekstra plads.

Pris og tilgængelighed

HTC Desire 650 vil være tilgængelig i mørkeblå version på det danske marked fra starten af februar. Vejledende pris er 1.490 kroner inklusive moms.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?