Ny telepresence-robot vil reducere verdens CO2-udledning med tusinder af tons

I dag offentliggør Blue Ocean Robotics’ datterselskab GoBe Robots en helt ny generation af sine klimavenlige telepresence-robotter. Erfaringerne viser, at telepresence-robotter reducerer udledningen af fossilt CO2 med mange tusinde tons årligt ved at erstatte rejser med virtuel tilstedeværelse

Realiteterne affødt af covid-19-pandemien har skabt en kæmpe vækst i efterspørgslen på telepresence-robotter, og nu er producenten GoBe Robots klar med en ny generation af en klimaforbedrende robot.

GoBe Robots muliggør samarbejde og interaktion mellem mennesker, uanset hvor langt væk man befinder sig fra hinanden, hvilket reducerer behovet for at skulle rejse fysisk med fly, bil m.v. ganske dramatisk. 

Under den globale virusepidemi har vi mærket en markant vækst i ordrer. Telepresence-robotter er nu blevet en gængs teknologi, alle kan forstå meningen med. Det at der findes teknologi, som kan give oplevelsen af næsten at være der selv, er så dyrebart i mange situationer.

Peter Juhl Voldsgaard, CEO, GoBe Robots

Den nye telepresence-robot fra GoBe Robots er en fjernstyret mobil robot, der gør det muligt at kommunikere via en 21,5 tommers skærm, som gengiver personens ansigt i naturlig størrelse. Et 4K kamera, der kan zoome, og et vidvinkel frontkamera give “robot-piloten” stærkt overblik over lokaliteterne.

GoBe Robots har mere end 150.000 eksisterende brugere af sine telepresence-robotter, som bidrager til store CO2-reduktioner. Første generation af de fjernstyrede robotter har vist, at teknologien bringer mennesker tættere sammen, alt imens de forhindrer smittespredning, overvinder lukkede grænser, reducerer rejsebudgetter, arbejdstid og transporttid. 

Som et eksempel udledes der ca. 3,1 ton CO2 per person på en flyvetur fra København til Singapore. Hvis man i stedet bruger telepresence-robotten fra GoBe Robots til et sådant besøg i Singapore, udledes der en brøkdel CO2, også når strømforbruget ved streaming og hosting af server tages i betragtning. En virksomhed i Europa med 20 ansatte, der rejser til Asien 4 gange om året, sparer 500.000 kilo CO2 på at erstattet flyrejserne med telepresence-robotten.

GoBe-robotterne hjælper også syge børn med adgang til skole og kammerater, og den kan give mennesker med funktionsnedsættelse adgang til flere steder og oplevelser i samfundet som for eksempel museer og seminarer. 

Vi har kunder i industrien, der har skåret 90 procent af deres udgifter til sikkerhedsinspektioner, fordi de har placeret 30 telepresence-robotter på deres fabrikker rundt omkring i verden. Nu logger sikkerhedsinspektørerne sig bare på robotterne og går via den rundt sammen de lokale kolleger og undersøger forholdene. Samtidig kan de glæde sig over at belaste miljøet langt mindre og se mere til familien derhjemme.

Claus Risager, CEO i Blue Ocean Robotics

Den nye generation af GoBe Robots telepresence-robot udmærker sig ved at have et åbent system, som skaber endnu flere anvendelsesmuligheder og giver brugerne mulighed for at udnytte teknologiens potentiale maksimalt. Eksempelvis kan messearrangører give gæster mulighed for, uden at rejse derhen, at booke sig direkte ind på en telepresence-robot og opleve messestande og events og gå i dialog med udstillere. 

GoBe Robots indgår i Blue Ocean Robotics’ arsenal af forebyggende servicerobotter, som er med til at bekæmpe coronavirus og andre sygdomme. Sammen med Blue Ocean Robotics’ brand, UVD Robots, er GoBe Robots med til at reducere smittespredning af farlige bakterier, virus og andre mikroorganismer.

Hvor man med UVD Robots dræber bakterier og virusser med UV-C lys, kan man med telepresence robotterne fra GoBe Robots bryde smittekæder ved at holde fysisk afstand og bruge en robot i stedet for at møde op fysisk.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (2778 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvis du ikke allerede får vores nyhedsbrev, har du her muligheden for at tilmelde dig.

Vi udsender 1 gang om ugen, så vi kommer ikke til at spamme din mailboks.

Vi holder dine data private, og deler dem ikke med tredjepart