Nye computere og skærme fra Dell

På Gamescom i Tyskland har Dell lanceret nye computere. Der er nye Area 51 og Alienware bærbare og stationære computere med op til 12K gameplay på vej til gamerne

I disse dage er der nyt til gamere på Europas største messe for interaktive spil og underholdning, Gamescom i Köln, Tyskland. Her har lancerer Dell en række nye produkter, der skal få gamerne til at gribe til tegnebogen.

Bærbare Alienware med opgraderinger

Dells kraftfulde gaming-bærbare Alienware 15 og 17, kommer i versioner med indbygget LED-baggrundsbelysning i tastaturet med 80 milliarder lyskombinationer med et utal af effekter og indstillinger. Så hvis du ikke lige bruger tiden på at spille, så kan du altid rode lidt med lysindstillingerne på tastaturet. Dell har også opgraderet TactX tastaturet og N-tasteovergangen, som nu understøtter mere end 100 tastekommandoer, så man kan opnå flere handlinger pr. minut. Derudover er Alienware 15 og 17 de eneste bærbare med en tastevandring på 2,2 mm, som giver lynhurtig respons på hvert tastetryk.

Nye stationære til 12K gameplay

Dell kommer også med opdateringer til deres stationære gamer-computere. Her er det Alienware Aurora, der bliver tilgængelig med netop lancerede NVIDIA® GeForce® RTX 2070, 2080 og 2080 Ti GPU’er. Aurora er en kraftfuld mid-tower-pc til professionelle gamere. Dell lover kraftfuld ydeevne og mulighed for at opgradere. Den nye Aurora er lavet med henblik på VR, 4K-gaming og kan endda klare op til 12K-gameplay, hvilket lyder ret vildt.

Alienwares flagskib inden for gaming-computere, den specielle Area-51 med Triad-kabinet, bliver også tilgængelig med NVIDIA® GeForce® RTX 2070, 2080 og 2080 Ti GPU’er. Den nye Area-51 er en kraftkarl med op til 18-core Intel® processorer, som er bygget til gamingentusiaster, der vil have overlegent gameplay og ustoppelig ydeevne til de nyeste VR-, 4K- eller 8K-spil eller streaming.

Dell 24” og 27” gaming-skærme

Har man sagt A, må man også sige B, så Dell lancerer også en række nye skærme, der skal få gamer-tænderne til at løbe i vand. Her lancerer Dell to nye 24” Full HD- og 27” QHD gaming-skærme. Takket være den hurtige opdateringshastighed (144Hz til 24” og 155Hz til 27”) og en hurtig panelresponstid på 1 ms, lover Dell, at begge skærme leverer en flydende og lynhurtig gaming-oplevelse.

Og gamere kan selv vælge at aktivere eller deaktivere AMD FreeSync. Med Dell Premium Panel Exchange-service giver Dell i øvrigt i garantiperioden mulighed for en gratis udskiftning af skærmen, selv ved en enkel pixelfejl.

Dell har ikke afsløret hverken leveringstid eller priser på de nye produkter.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?