Nye EOS M200 giver spejlreflekskvalitet smartphone betjening

Canon har lige lanceret deres EOS M200, der skal gøre det lettere at skifte fra smartphone til kamera

Det nye spejlløse kamera er udstyret med den nyeste Canon DIGIC 8-processor, har forbedret autofokus og kan optage film i 4K. Desuden har det et guidet brugerinterface, uendeligt mange kreative funktioner og lodret filmoptagelse.

Med Canon EOS M200s guidede brugerinterface er det nemt at fortælle fængslende historier. M200 er det perfekte kamera til nybegyndere, der giver vejledning og tips på skærmen til, hvordan de bedste billeder kan tages. Kameraets APS-C-sensor med 24,1 megapixel opløsning er større end sensoren på en typisk smartphone, og fremstiller meget detaljerede billeder, selv når de beskæres eller forstørres til deling på sociale medier.

Kameraet er udrustet med Dual Pixel CMOS AF – en teknologi, udviklet af Canon, som leverer professionelt udseende film og billeder ved at stille skarpt på motiver i bevægelse mod en sløret baggrund.

Med en AF-følsomhed ned til EV-4 er kameraet perfekt til at tage knivskarpe billeder i svagt lys, og med tilføjelsen af Eye Detection AF er det endnu lettere at fange de naturlige ansigtsudtryk, idet teknologien automatisk opretholder fokus på motivers øjne.Med Canons nyeste processor, DIGIC 8, byder kameraet både på nye funktioner og høj kvalitet. Med højeste ISO-hastigheder på 100-25.600, som kan udvides til ISO51200-ækvivalent, forebygger DIGIC 8 billedslør og mindsker billedstøj, når man optager i mørke omgivelser som for eksempel på en bar eller et spillested.

DIGIC 8 tilføjer en ny dimension til historiefortællingen med optagelsen af utroligt skarpe film i 4K. Canon EOS M200 besidder en 4K time-lapse-funktion og giver mulighed for at tage 4K-stillbilleder fra 4K-film, så minderne kan fotograferes med de fineste detaljer.

LCD-touchscreenen på Canon EOS M200 kan vippes 180 grader, så det er muligt at tage selfies, og med kameraets selvportræt-indstilling kan man også enkelt justere indstillinger som baggrundsslør og lysstyrke i realtid.

For første gang på et EOS-kamera vises filmoptagelsesknappen på touchscreenen, når kameraet er i film-indstillingen. Det gør det nemmere at optage vlogs ved blot et klik, når skærmen er vippet 180 grader. Film kan også optages i lodret format, så de er optimerede til deling på sociale medier.

Tilføj flere effekter

Canon EOS M200 har en række værktøjer og indstillinger, der understøtter opgraderingen fra sin smartphone, som kan bruges til at indfange minder på kunstneriske og fantasifulde måder.

Kameraet har Canons Creative Assist, hvormed en lang række effekter, filtre og farvejusteringsværktøjer kan bruges, enten før eller imens billedet tages. Der kan også tilføjes effekter til billederne som i en foto-app med en række kreative filtre såsom kornet sort/hvid, fisheye og soft focus.

Canon EOS M200 er kompatibelt med serien af EF-M-objektiver. Få en række forskellige billedudtryk med vidvinkel-, telefoto- og makroobjektiver fra EF-M-serien, eller få adgang til hele udvalget af EOS-objektiver, når en EF-EOS M Mount-adapter er monteret.

Når billeder og videoer er optaget, tilpasset og klar til at blive delt, kan EOS M200 integreres med mobile enheder via Bluetooth og Wi-Fi vha. Canons gratis Camera Connect-app til iOS og Android.

Fra app’en kan man downloade, gennemse og dele billeder og videoer manuelt. Billederne kan også blive sendt automatisk til en mobil enhed, når de er taget. Så længe kameraet er inden for Bluetooth-rækkevidden, opretholdes der en konstant forbindelse til den mobile enhed, selv når kameraet er slukket.

Stilfuldt og kompakt

Canon EOS M200 er et kompakt og let kamera, som kan tages med overalt. Med en vægt på kun 299g (inkl. batteri og hukommelseskort) er let at bruge i hverdagen og fylder intet i tasken. Det har et tyndt design og fås i sort eller hvidt med et dobbelt skraveret lædermønster.

Canon EOS M200 vil kunne købes fra Canons online butik og hos officielle Canon-forhandlere fra oktober 2019:

Du kan læse mere hos Canon.

About Lars Bennetzen 3837 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?