Nye gamingskærme fra Philips Monitor

Philips Monitors har lige sendt tre nye skærme til gamingsegmentet på gaden,alle tre er 27" modeller med meget ens specifikationer

De tre nye skærme er 7M1N3200VA, 27M1N3200VS og 27M1N3200ZA, og de har alle en ny fod i metaldesign, der lover et minimalistisk look og som skulle passe ind i alle miljøer.

Skærmen har alle tre 165Hz opdateringshastigheder og 1ms responstid, hvilket skulle sikre flydende, skarpe og levende billeder. De skulle også være gode til folk der spiller på konsol, for her kan de tilbyde 120Hz opdateringshastighed med FHD-opløsning.

Skærmene har 16:9 full hd-opløsning (1.920 x 1.080) og ultra-wide-color-teknologi. 27M1N3200ZA har IPS LED view-teknologi mens 7M1N3200VA og 27M1N3200VS har VA-paneler, der giver billeder med høj kontrast og brede betragtningsvinkler.

Skærmen har også LowBlue-tilstand og flimmerfri teknologi, hvilket skulle sikre, at øjnene skånes bedst muligt. 7M1N3200VA og 27M1N3200ZA kan begge vippes, drejes og justeres i højden for at give den bedst mulige ergonomi.

Model27M1N3200ZA27M1N3200VA27M1N3200VS
Opløsning1920 x 10801920 x 10801920 x 1080
Opdateringshastighed165Hz165Hz165Hz
PaneltypeIPSVAVA
Responstid1ms MPRT1ms MPRT1ms MPRT
Synkroniserings- teknologiAdaptive-SyncAdaptive-SyncAdaptive-Sync
JusteringsmulighederHøjde, Vippe, Dreje, Pivot-funktionHøjde, Vippe, Dreje, Pivot-funktionVippe
Specifikationer fra Philips Monitors

27M1N3200VS og 7M1N3200VA kommer i handlen i løbet af februar til priser på omkring 2.000 kroner, mens 27M1N3200ZA først dukker op i marts, og får en pris på omkring 2.300 kroner.

Kommentar til artiklen?