Nye laptops fra Huawei

Huaweis bærbare computere MateBook 14 og MateBook 13 lander nu på gaden i en opdateret udgave og er spækket med den nyeste teknologi i et stilfuldt design. De nye, ultratynde pc'er byder på FullView-skærm, en opgraderet processor, lang batterilevetid og en smart delingsfunktion, der giver mulighed for ubesværet deling af filer mellem pc og smartphone

Huawei har lige lanceret deres nye laptops MateBook 14 og MateBook 13 i en opdateret udgave. Med de nye pc’er er der lagt op til den ultimative brugeroplevelse, ikke mindst takket være det tynde og lette design og Huaweis 2K FullView-skærm med en opløsning på 2.160×1.440 og 3:2 billedformat.

Optimeret strømforbrug

De nye pc’er har som navnet antyder forskellige størrelser: MateBook 14 har en skærmstørrelse på 14″, et screen-to-body forhold på 90 procent og vejer 1,53 kg, mens Matebook 13 har en skærmstørrelse på 13″, et screen-to-body forhold på 88 procent og vejer til sammenligning 1,3 kg.

De to nye pc’er kommer med 10. generation af Intel Core processor og en hukommelse på 16 GB RAM. Matebook 14 er desuden udstyret med Nvidia GeForce MX 350 GPU-grafikkort og Matebook 13 har et Nvidia GeForce MX 250-grafikkort.

Strømforbruget i maskinerne er optimeret til dagligdagsbrug og til et liv på farten. Batteriet på 56W i MateBook 14 understøttes af flere forskellige strømbesparelses-funktioner, så du kan se op til 14,7 timers video i 1080P-format, anvende pc’en i 13,6 timer ved almindelig brug og surfe rundt på nettet i 10,7 timer uden at løbe tør for strøm.

På MateBook 13 kan du se op til 11,6 timers video i 1080P-format efter en fuld opladning takket være det 41,7W store batteri. Og med Quick Charge teknologien kan du arbejde i 3 ​​timer på din MateBook 14 og 2,3 timer på din MateBook 13 efter blot 15 minutters opladning.

Når computeren arbejder på fuldt tryk, vil den effektivt blive kølet ned af Huaweis Shark Fin Fan 2.0-teknologi, som optimerer luftcirkulationen og sikrer, at din MateBook aldrig overopheder.

Ingen grænse

De to modeller er begge udstyret med Huawei Share og Multi-screen Collaboration, der gør det muligt at dele skærm mellem din Huawei smartphone og MateBook, så du nemt kan flytte filer, se og redigere indhold fra din smartphone direkte på din pc.

Med Huawei Share er det desuden muligt for brugeren at få adgang til apps på deres smartphone direkte på deres MateBook 14 og 13, ligesom man kan navigere på smartphonen via computeren.

Derudover er berøringsskærmen på begge modeller finjusteret og reagerer derfor på alle berøringer med fuldstændig nøjagtighed. Du kan endda benytte tre fingre til at tage et skærmbillede og derefter redigere i det.

Priser og farver

MateBook 14 kommer i farven Space Gray, og MateBook 13 kommer i Space Gray og i Mystic Silver.

MateBook 14 og 13 er desuden tilgængelig i forskellige udgaver:

MateBook 14

  • MateBook 14 i7: 9.999 kroner
  • MateBook 14 i5: 8.499 kroner

MateBook 13

  • MateBook 13 i7: 8.999 kroner
  • Matebook 13 i5: 6.999 kroner
About Lars Bennetzen 3834 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?