V2-serien fra AOC kommer i størrelserne 21,5”, 23,8” og 27”, skærmene har et 3-sidet kantløst IPS panel med Full HD (1.920 x 1.080 pixel) opløsning, med brede betragtningsvinkler (178/178) og nøjagtig farvegengivelse (72% NTSC-farveskala dækning).
Det nye kantløse ”edge” design gemmer skærmens kanter bag panelet for et rent, minimalistisk udseende. Skærmen er ultra-tynd (7,7 mm for 21.5” og 23.6”, 7,9 mm for 27”) hvilket forstærker det elegante udtryk.
En elegant og solid fod holder skærmen i en optimal position og giver mulighed for justering i over 20°, mens den indeholder tilslutningsmuligheder til strøm, høretelefoner og video. Takket være responstid på 5 ms, 75 Hz opdateringshastighed og AMD FreeSync for spil uden hakken og forstyrrelser kan V2 serien tilfredsstille de fleste spillere, der spiller på hobbyplan.
Digitale input som HDMI og DisplayPort gør det muligt at tilslutte forskellige underholdningskilder udover stationær og bærbare computere, såsom spilkonsoller, set-top bokse mm. Lyd output gør det muligt at tilslutte høretelefoner eller eksterne højtalere.
V2 serien kommer også med innovative AOC-teknologier, såsom Flicker-Free teknologi, der regulerer lysstyrken med Direct Current (DC) i stedet for PWM (Pulse Width Modulation), eller Low Blue Mode indstillingen der reducerer potentielt skadeligt kortbølget blåt lys.
Endnu en innovativ funktion er “Clear Vision”, der øger klarheden, skarpheden og livagtigheden ved Standard Definition (SD) indhold. For mere produktivitet, understøtter V2 serien let et set-up af flere skærme med AOC Screen+ software.
For at støtte op om en mere bæredygtig og grøn planet lever AOC’s V2 serie op til EPA 7.0 regulativerne.
21.5” 22V2Q, 23.8” 24V2Q og 27” 27V2Q har DisplayPort og HDMI kabel, er dækket med 3 års garanti og vil være tilgængelige til juli 2018 til en vejledende salgspris på henholdsvis 1.029 kroner, 1.109 kroner og 1.559 kroner.