Nye smartphones, nyt OS. Sig hej til KaiOS

Det er franske Avenir Telecom, der står bag Energizer, og KaiOS Technologies der nu er på vej med en række nye smarte mobiletelefoner

Navnet på mobilerne bliver Energizer, (ja som i Energizer bunny), og de retter sig mod det såkaldte ’entry-level’ marked. Altså de brugere der ønsker en billig mobiltelefon.

Den billigste af de nye mobiler kommer til at koste ca. 30 euro, kører på KaiOS og har adgang til KaiStore – en app store for KaiOS – og så har den flere apps installeret.

Apps inkluderer Google Assistant, Facebook, Google Maps, YouTube og Twitter. Mobilen rammer markedet i juni.

Ifølge en pressemeddelelse er KaiOS allerede at finde på mere end 50 millioner brugere i mere end 100 lande. Præcist hvilke enheder er dog ikke angivet.

Mobilerne vil blive præsenteret på årets Mobile World Congress, og det bliver spændende at se om de for alvor kan komme ind på markedet for smartphones – noget som Microsoft måtte opgive med deres OS, og en kæmpe pengepung.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (2225 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?