OnePlus giver råd mod sommerens hede

OnePlus giver fem tips til at undgå overophedning af din smartphone i sommervarmen og dermed forlænge dens levetid

Foto: OnePlus

Den globale tech-virksomhed OnePlus lancerer fem tips til at beskytte telefoner mod overophedning i sommervarmen, hvilket er relevant nu hvor vejrudsigten siger at varmen er på vej tilbage.

Overophedning kan ifølge virksomheden nedsætte ydeevnen, deaktivere funktioner som videooptagelse og i værste fald forårsage permanent skade på telefonen. Varmen kan også reducere batteriets kapacitet permanent.

For at forlænge telefonens levetid og undgå varmeskader, anbefaler OnePlus følgende:

  • Hold telefonen væk fra de varmeste steder: Undgå direkte sollys og varme biler.
  • Skru ned for lysstyrken: Skærmen er en af de mest strømkrævende komponenter.
  • Luk ubrugte apps: Apps i baggrunden øger strømforbruget og varmeudviklingen.
  • Begræns videooptagelse: Især video i høj opløsning genererer meget varme.
  • Fjern cover under opladning: Coveret kan fange varmen, og en flad, kølig overflade hjælper med at aflede den.

Disse råd er fremlagt i forbindelse med lanceringen af OnePlus Nord 5-serien. OnePlus’ tips skal hjælpe forbrugere med at beskytte deres telefoner mod varmeskader og forlænge levetiden på deres enheder.