Pas på digitale svindlere til Black Friday og Cyber Monday 2021

Nogle tilbud ER for gode til at være sande. It-kriminelle udnytter desværre ofte dagene op til Black Friday, Cyber Monday og Black Week til at sende falske tilbud. Undgå de digitale fælder med fem simple råd

23. november 2021 Lars Bennetzen Nyheder fra gl. site, Nyhedsbrev, Sikkerhed, Tophistorier

Danskerne handler mere og mere på nettet, og Black Friday er bestemt ikke en undtagelse. Desværre oplever omkring en ud af ti svindel i forbindelse med nethandel. Konsekvensen er ofte økonomisk tab, eller at man aldrig modtager varen. Det fremgår af rapporten ”Danskernes Informationssikkerhed 2020”.

I 2020 blev mere end 200.000 falske webbutikker anmeldt som svindelsider af e-mærket, der er en dansk mærkningsordning for sikker nethandel. Det er en stigning på mere end 25 procent i forhold til 2019.

På fredag den 26. november er det Black Friday, og webbutikker reklamerer med store besparelser allerede nu. Jagten efter de gode tilbud giver svindlere gode muligheder for at lokke intetanende tilbudsjægere i fælden. Fupbutikker kan ved første øjekast ligne reelle webbutikker, og derfor kan de være svære at spotte, hvis man ikke er opmærksom.  

”Handel på nettet er for mange af os blevet så almindeligt, at vi ikke tænker synderligt over det, når vi indtaster vores betalingsoplysninger. Det ved svindlerne godt, og de er eksperter i at udnytte det bl.a. via falske hjemmesider. Hvis tilbuddet virker for godt til at være sandt, er det ofte en god grund til at stoppe op og tænke sig om en ekstra gang. Særlig i forbindelse med store forbrugsdage som Black Friday, hvor digitale svindlere forsøger at udnytte vores købelyst.

Marie Wessel, kontorchef for cyber- og informationssikkerhed i Digitaliseringsstyrelsen

Heldigvis er der gode huskeregler til sikker nethandel. På sikkerdigital.dk kan man finde følgende fem opmærksomhedspunkter til at undgå de digitale fælder:

  1. Tjek om der findes en ”Om os”-side på hjemmesiden, og om beskrivelsen lyder troværdig
  2. Vær skeptisk, hvis varerne er markant billigere end andre steder
  3. Kig efter sprogfejl og priser i skæve beløb
  4. Tjek om webadressen ser rigtig ud
  5. Kig godt efter beløbet og butiksnavnet, når du modtager bekræftelses-sms fra Nets, inden du godkender beløbet

Det kan også være en god idé at kigge efter, om webshoppen har et e-mærke. Derudover er en vigtig huskeregel, at kortnummer eller andre personlige oplysninger aldrig bør udleveres via mail eller telefon.

Læs mere om rådene på sikkerdigital.dk.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Related Articles

Nyheder fra gl. site

Fupdomæner bliver stadig sværere at opdage

22. august 2019 Lars Bennetzen Nyheder fra gl. site, Nyhedsbrev, Sikkerhed, Tophistorier
Sidste år blev flere nye topdomæner introduceret, heriblandt .app og .icu. Et resultat heraf var, at antallet af fupdomæner steg kraftigt. Fra første til fjerde kvartal 2018 steg antallet af registrerede fupdomæner med 11 procent. Næsten samtlige af disse ligger stadig på internettet. – Det bekymrende er, at fupmagerne bliver stadig sværere at spotte. Hvert fjerde fupdomæne har et sikkerhedscertifikat, hvilket er betydeligt flere end blandt rigtige domæner, fortæller Fredrik Möller, Chef for Norden hos Proofpoint. Billigt at købe domæner 96 procent af de virksomheder, som Proofpoint har undersøgt i sin rapport, havde et virksomhedsnavn, der var identisk med virksomhedsnavnet på et andet topdomæne, og 76 procent havde et domænenavn, som mindede stærkt om virksomhedsnavnet. Tallene kan delvist forklares med, at det er meget nemt at oprette et troværdigt fupdomæne – det kræver ingen større forkundskaber. Der er f.eks. flere måder at købe både sikkerhedscertifikat og få hjælp til opsætning af mailservere på. Når fupdomænet er kommet online, henvender man sig ofte til enkeltpersoner for at få fat i følsomme oplysninger, såsom bankoplysninger eller kodeord. Ofte mailer netkriminelle fra en adresse, der minder meget om et velkendt varemærke. Fredrik Möllers tip, hvis man vil undgå at blive snydt, er at tjekke afsenderen omhyggeligt. – Det vigtigste er at tjekke domæneadressen. Er det svært at afgøre ægtheden ud fra den, er det næste skridt at undersøge sikkerhedscertifikatet eller landingssiden. Ved man, hvad man skal kigge efter, er det ikke svært at se, om en adresse er ægte eller falsk, fortæller Fredrik …. (læs mere her)
Business

Sårbarhed fundet i Office-program

24. januar 2020 Lars Bennetzen Business, Nyheder fra gl. site, Nyhedsbrev, Sikkerhed, Tophistorier
Hvis du eller dit firma bruger Microsoft Access, så bør du straks installere de seneste opdateringer til databaseprogrammet og derefter åbne og gemme samtlige af dine eksisterende MDB-filer – Access’ filformat. Sikkerhedsfirmaet Mimecast har nemlig opdaget en sårbarhed i filformatet, der har eksisteret siden 2002 og bruges af alle nyere udgaver af Access. Sårbarheden vedrør administrationen af computerens hukommelse, og den kan potentielt føre til, at it-kriminelle installerer ondsindede programmer på pc’en. Sårbarheden åbner desuden for, at it-kriminelle kan udføre såkaldt ’dumpster diving’ – hér får bagmanden adgang til et større antal MDB-filer og kan i visse tilfælde finde personlige oplysninger som kodeord. Kodningsfejl åbner for ransomware Der er tale om en almindelig kodningsfejl, som medfører, at oplysninger fra hukommelsen fejlagtigt bliver gemt i MDB-filerne. Oplysningerne er ofte fragmenterede og meningsløse på grund af, at de lagres sådan midlertidigt i computerens hukommelse, men der kan også optræde bidder af reel information. Den problemstilling kan dermed også blive udnyttet til at installere, finde og køre malware i computerens hukommelse. Således bliver det muligt at angribe en computer med fx ransomware, hvor filerne på en pc bliver låst, og du skal betale en løsesum for igen at få adgang til dem. Mimecast, der opdagede sårbarheden, har notificeret Microsoft, som har udsendt en opdatering, CVE-2019-1463, for at løse problemstillingen. Du bør derfor opdatere Access, hvis du vil lappe sikkerhedshullet. Læs mere om sårbarheden, og hvordan den blev fundet på Mimecasts blog
No Picture
Guides

It-kriminelle holder ikke sommerferie

6. juni 2018 Lars Bennetzen Guides, Nyheder fra gl. site, Nyhedsbrev, Sikkerhed, Tophistorier
Er du klar til sommerferie? Det er de cyberkriminelle også – men hvor du venter på at slappe af, er det nu arbejdstiden begynder for dem. I følge it-sikkerhedsfirmaet Bitdefender er turister attraktive mål for cyberkriminelle, og du bør være ekstra forsigtig når du er på ferie. Du ønsker forståeligt ikke at bekymre dig om trivialiteter på din ferie, heller ikke om hackere, phishing, malware og lignende. Men du bør aldrig glemme din it-sikkerhed. Erfaringer viser at når du er i udlandet, eller på rejse, så går der længere tid inden du opdager et angreb, og dermed går der også længere tid, hvor de cyberkriminelle har frit spil på dine konti, med dine private oplysninger og meget mere. Men forberedelse og gode digitale vaner gør dig til et mindre oplagt mål for en hacker, og Bitdefender opfordrer derfor alle rejselystne danskere til at benytte deres sikkerhedsguide inden afrejse: Hold dine enheder opdaterede Kriminelle bruger mange år på at finde fejl i digitale programmer, som de udnytter til at komme ind i enheder med programmet installeret. Når disse fejl misbruges, kaldes det for en “exploit”. Producenten af det misbrugte program finder og retter løbende disse fejl, men hvis du ikke opdaterer programmet eller appen, så beholder du fejlen på din enhed og holder potentielt døren åben for en hacker. Stærke kodeord Sjusker du med kodeordet på digitale tjenester, så er det lettere for en kriminel at gætte det. Cyberkriminelle bruger alle kneb til at få adgang til brugernes private oplysninger, men …. (læs mere her)
Kommentar til artiklen?