Philips ActionFit SHQ5200: 350 kroner

philips actionfit shq5200

Philips ActionFit SHQ5200 er testens eneste ’over ear’ headset. Det vil sige at headsettet sidder med en bøjle over hovedet på dig, at to ørepuder sidder uden på dit øre. Det betyder også, at der kommer en del sved på ørepuderne, men det har Philips taget højde for, hvilket du kan læse om længere nede i denne anmeldelse.

Headsettet er kablet til din smartphone, og ledningen er dejlig fleksible og blød, og uden nogen mulighed for at styre musikken eller andet.

Det er også et af de få headsets, hvor du ikke kan besvare opkald, da der ikke er nogen mikrofon indbygget.

Materialet til selve headsettet er meget blødt og behageligt, og headsettet vejer ikke ret meget, hvilket vi godt kan lide.

Komforten: 90%

Vi havde ikke forventet at finde så høj grad af komfort i et ’over ear’ headset som tilfældet er med Philips ActionFit SHQ5200. Men det sidder utrolig behageligt på hovedet af dig. Faktisk er man tæt på at glemme at man har headsettet på, hvilket er lidt af en bedrift for et headset der bruges under træning.

Samtidig så sidder det meget stabilt fast på hovedet af dig, så uanset om du træner kredsløbstræning eller styrketræning, så sidder det bare hvor det skal.

Uanset hvor meget vi knoklede under kredsløbstræningen eller styrketræningen, så generede headsettet os aldrig, og ledningen ned til vores smartphone kom ikke i vejen.

Eneste lille dråbe malurt i bærgeret er, at når du træner med et ’over ear’ headset, så kommer du også til at svede meget under det, og det lægger man mærke til i løbet af træningen. Vi måtte flere gange stoppe op for at tørre sveden væk. En mindre detalje men dog noget man lige skal være opmærksom på.

Lydkvalitet: 85%

Lyden var virkelig god i Philips ActionFit SHQ5200, og fordi pasformen var så god, så var det en fornøjelse at træne til musik i længere perioder med dette headset på.

Bassen er ikke for dominerende. Den lægger en rigtig god bund til musikken og den har den skarpe lyd som vi forvente af en god bas.

Mellemtonen giver en super god bredde i musikken, og det er let at leve sig ind i musikken.

Selve diskanten kunne måske være en anelse mere udtalt, nogle gange går vi lidt glip af de helt fine nuancer i musikken, men det er stadig nede i petitesserne. Helt generelt levere headsettet en god diskant.

Samlet set er lyden god, afrundet og meget behagelig. Vi kan rigtig godt lide lyden i Philips ActionFit SHQ5200.

Funktioner og tilbehør: 65%

Ja her er der så ikke meget at komme efter. Et headset der udelukkende er et headset. Ikke nogen taske, ikke nogen kontrolenhed, hvor vi kan styre musikken og heller ikke nogen app.

Philips ActionFit SHQ5200 er et headset der leverer lyd og ikke noget andet.

Men, der er en finte. For som vi skrev tidligere i anmeldelsen, så har man en tendens til at svede under ørepuderne. Det betyder at headsettet både skal kunne tørres af, og at det også skal kunne rengøres.

philips actionfit shq5200

Det har Philips løst ved at forsyne headsettet med et sæt hovedpuder der kan tages af. De skal klikkes af og på igen, hvilke godt kan være lidt besværligt, men det er altså rart at det kan lade sig gøre. Ørepuderne kan så vaskes, og det er let at komme til at rengøre resten af headsettet.

Produktinformation

  • Navn: Philips ActionFit SHQ5200
  • Producent Philips
  • Forbindelse: Kablet
  • Vægt: 10 gram
  • Pris: Set til kr. 350 kroner
  • Mere information hos Philips

Bedømmelse

Samlet vurdering 87%Tech-Test-wide-RGB-bronze_small

Philips ActionFit SHQ5200 er et dejlig headset. Rigtig god komfort og en god lyd gør at dette headset let kan bruges til lange træningspas. Vi kunne godt have brugt en kontrolenhed til volumen og pause af musikken, men omvendt så får vi en god lyd og dejlig komfort til en meget lav pris, så det tilgiver vi Philips.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?