Revolutionerende mus fra SteelSeries?

SteelSeries annoncerer to nye gaming-mus, Rival 650 og Rival 710, som appellerer til forskellige gamere. Hardwareproducenten sparer ikke på de rosende vendinger i pressemeddelelsen.

Efter eget udsagn kommer SteelSeries til at ændre spilbranchen med Rival 650 Wireless, da den har en lynhurtig Quantum Wireless 2.4 GHz forbindelse. Løber den tør for strøm, tager det blot fem minutter at lade den op til tre timers brug, og lader den op i et kvarter, har du 10 timers spilletid.

’Vi har virkelig revolutioneret den trådløse mus med funktioner, som vi aldrig har set før i denne kategori, såsom præcisionen af TrueMove 3+ sensoren og den hurtigt-opladende teknologi’, fortæller Ehtisham Rabbani, administrerende direktør for SteelSeries. ’Rival 650 er en gaming-mus designet til konkurrence-gamerne, der vil have den mest præcise sensor på markedet og uendelige fysiske og tekniske modifikationsmuligheder’.

Sådan, værsgod at skyl! Rival 650-musen vil, ligesom Rival 600, har et vægtsystem, så du ude i siderne kan justere musens vægt med 256 forskellige vægtkombinationer. Du får otte fire-grams lodder med i købet. Musen understøtter desuden en hastighed fra 100 til 12.000 dpi, og TrueMove 3-sensoren har en 1-til-1-tracking, der efter sigende reducerer responstid og øger præcisionen.

Rival 650 er ude i butikkerne og står til kr. 999.

purchase-gallery-710-rumble.png__1850x800_q100_crop-scale_optimize_subsampling-2

Rival 710

Rival 710 har den samme bygning som Rival 700, men musen har den nye TrueMove 3-sensor indbygget. SteelSeries lover, at musen kan holde til 60 millioner klik. Samtidig understøtter Rival 710, ligesom forgængeren, følelige advarsler, og den har en OLED-skærm, som viser notifikationer og tilpasninger.

Integrationen af OLED-skærmen og SteelSeries Engine-driveren giver dig adgang til hurtige justeringer af musen og nye tilpasninger af musen, der matcher dine yndlingsspil. Rival 710 står til kr. 799,99 og er ude nu.

Læs også:

SteelSeries introducerer Rival 600 med TrueMove3+ Den primære sensor på den nye Rival 600-mus er TrueMove3-sensoren, der blev specialudviklet i samarbejde med PixArt og introduceret i Rival 310 og Sen...
Hi-Res lyd fra SteelSeries med Arctis Pro-serien SteelSeries præsenterer Arctis Pro, en ny serie, der sætter Hi-Res Audio på gamingmenuen. Serien består af tre modeller, nemlig Arctis Pro, Arctis Pro...

Del artiklen på

Kommentar til artiklen?