Rygte: Samsung Galaxy S11 har 108MP kamera og 5x telelinse

Nettet er begyndt at lække billeder af den kommende Samsung-smartphone, Galaxy S11, og det tyder på et stort område til kameralinserne, og rygter siger samtidig at der kommer til at ske en masse netop med kameraet

Det er naturligvis kun skitser, men fra @OnLeaks X og @91Mobiles viser en mobile med en meget stor skærm med pin-hole kamera og en bagside med masser af plads til kameraet, og det ser ud til at der er et sted mellem fire og seks linser.

Bloomberg skriver at den nye smartphone der dukker op i 2020 vil have en 108MP sensor som hovedkamera og en selvstændig 5x telelinse, og der skulle også være en time-of-flight-sensor, som Note 10+ også har det.

Rygterne siger også at Samsung har planer om at bruge 108MP-linsen og 5x zoom-linsen på deres næste foldbare smartphone, som Bloomberg kalder for ”Galaxy Fold clamshell’, en enhed vi måske kommer til at se til februar.

108MP sensoren er en kendt enhed, blandt vil den blive brugt i Xiaomis Mi Mix Alpha, og den er allerede brugt i Mi Note 10.

Det tyder på at Samsung virkelig ønsker at gøre en forskel på kamerasiden. Vi glæder os til at se hvad det ender med.

About Lars Bennetzen 3837 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?