Rygter: Facebook bliver umulig at fjerne

Den sociale mediegigant, Facebook, er angiveligt i gang med at lave aftaler med producenter af Android-enheder, der gør det umuligt for brugerne at afinstallere Facebook-app’en, det skriver internetmediet Bloomberg

Det er endnu ikke bekræftede rygter, der dog har fundet vej til Bloomberg, der fortæller at Facebook skulle have underskrevet et ukendt antal aftaler med producenter af Android-baserede smartphones, teleudbydere og operativsystemer rundt om i verden. Aftalerne skulle ikke alene gøre at Facebook-app’en bliver præ-installeret på din smartphone, men også umulig at fjerne.

Brugere af Samsung-mobilenheder har allerede oplevet det – her kan Facebook kun slås fra, ikke afinstalleres – hvilket man på diverse online fora kan læse irriterer mange.

Til Bloomberg fortæller en talsmand fra Facebook, at en app der er slået fra, ikke samler data ind, eller sender information tilbage til virksomheden. Men samtidig nægtede han at specificere hvor mange præ-installations aftaler Facebook har globalt.

Er det ok at Facebook ikke kan slettes? Måske godt for Facebook, men ikke nødvendigt for brugerne eller for konkurrenter til Facebook. Det bliver spændende om den slags aftaler holder i længden.

Hvad synes du? Bland dig i debatten her på siden.

About Lars Bennetzen 3837 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?