Sådan optager du den perfekte film med din smartphone

Det har aldrig været nemmere at optage en video og fange det perfekte øjeblik takket være vores smartphones. Med lidt øvelse kan du optage film og billeder der virkelig skiller sig ud. Sammen med Sony Mobile kommer der her nogle bud på, hvordan du sikrer den perfekte film med din smartphone

Der er flere fordele ved at optage film med smartphone. Vi har næsten altid vores smartphones med os og kan hurtigt og spontant optage film, når muligheden opstår – og vi slipper for at slæbe rundt på store kameraudstyr. De fleste telefoner er i dag udstyret med et godt kamera og kan optage video i Fuld HD (High Definition) eller i HD-kvalitet som minimum – de nyeste kan endda optage i 4K kvalitet. Derudover er der et stigende antal apps tilgængelige for både Android og iOS-smartphones, der giver avancerede redigeringsmuligheder og som kan tilføje digitale filmeffekter til optagelserne.

Her er Sony Mobiles seks bud på, hvordan du kan sikre en videooptagelse, som du gider se igen og igen, og som du stolt kan dele med dine venner og familie.

  1. Film vandret
    Undgå at holde din telefon lodret under optagelsen. De fleste skærme, både på tv, bærbare og telefoner, viser optagelser i bredformat. Undgå denne amatørfejl og sørg for at holde din telefon i vandret position, så du filmer i bredformat. Så slipper du for lodrette sorte søjler på begge sider af videoen, når den vises frem. Du får ikke alene en langt mere æstetisk optagelse, men filmen bliver også nemmere at se, når det vises på de forskellige skærme.
  2. Vælg den rette belysning
    Når du optager film, er lysforhold og lysniveau en vigtig faktor. Hvis du filmer udenfor, skal du overveje tidspunkter på dagen, der giver bedste lysforhold og dermed de bedste optagelser. Hvis solen står højt på himlen, kan dine optagelser blive overbelyste og efterbehandlingen af videoen er langt vanskeligere, da det er svært at rette op på overeksponerede områder. Det optimale tidspunkt at filme udendørs på, er i morgentimerne, sen eftermiddag eller tidlig aften – afhængigt af årstiden. Men er vejret overskyet, kan du sandsynligvis skyde på enhver tid på dagen.
    Hvis det naturlige lys ikke tilstrækkeligt, kan du på de fleste smartphones også justere på lysstyrke og farve manuelt i indstillingerne, så du opnår det bedst mulige resultat.
  3. Undgå at zoome
    De fleste smartphones har digitalt zoom. Men det er nu bedst, at undgå at zoome, når du filmer på afstand, da optagelserne oftest bliver meget slørede. Prøv i stedet at komme så tæt på dit motiv som muligt. Så får du også detaljerne med på filmen.
  4. Få roligere optagelser og undgå rystelser
    Når man filmer med smartphone uden et fastmonteret stativ, kan selv de mindste bevægelser give store rystelser på film. Undgå at bevæge smartphonen alt for meget og sørg for at lave jævne bevægelser for at fange mere rolige og stabile billeder. De nyeste smartphones fra Sony Mobile har dog indbygget SteadyShotTM-teknologi, der fjerner rystelserne og giver markant roligere optagelser, så du kan holde fokus på motivet uden forstyrrelser.
  5. Leg med slowmotion –effekter
    Du kan tilføje ekstra kunstnerisk dimension til dine film ved at filme kortere sekvenser i slowmotion. Når du filmer i slowmotion, får du nogle dramatiske effekter og fanger detaljer, som kan være svære at se med det blotte øje.

Brug tid på redigering

Både på din smartphone og via det store udbud af videoredigerings-apps finder du masser af muligheder, såsom Sony Mobiles Movie Creator, hvor du kan efterbehandle dine optagelser. Ved at klippe, beskære, optimere farver og kontraster eller benytte filtre, kan du skabe et mere kunstnerisk og personligt udtryk i dine videoer.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?