Den nye model lover at løfter arven fra HD 650 med en endnu bedre performance end forgængeren. HD 660 har bl.a. et forbedret transducer-design, der giver mindre harmonisk forvrængning og en mere naturlig lydoplevelse. Med en lavere impedans på 150 ohm leverer HD 660 S høj alsidighed og præcis referenceklasse-lyd med både stationære og mobile kvalitetsafspillere.
Det forbedrede akustiske design sikrer en lav harmonisk forvrængning, mens transducerne, der er udviklet af Sennheiser, giver bedre kontrol over membranens bevægelser takket være et specialfremstillet rustfrit stålmateriale tilpasset membranens form. Transducerne er omhyggeligt udvalgt og parret i hånden for at sikre konstant lave tolerancer (± 1 dB), og de lette aluminiumsvingpoler sikrer den bedst mulige impulsgengivelse. Sammen opnår disse forbedringer den autentiske, naturlige lyd i HD 660 S – med en sprød bas, fremragende mellemtone og en blød, naturlig diskant.
[yuzo_related]
Udviklet til livslang lytteglæde
I HD 660 S møder førende teknologi en lang tradition af kompromisløs tysk lyd- og konstruktionskvalitet. Kombinationen af håndværk og innovation afspejles i deres nye matsorte antracit-farvede design – det er ægte high-end æstetik, som forener moderne stil og tidløs elegance.
Den robuste og dog lette konstruktion gør musiklytning til en ren fornøjelse. De elliptiske ørestykker er formet, så de følger ørets anatomi, mens den tykke polstring af hovedbøjlen og de udskiftelige ørepuder giver dig en afslappende og luksuriøs oplevelse, der sætter musikglæden i centrum.
Takket være den lave impedans på 150 ohm i HD 660 S kan du nyde musik på mobile kvalitetsafspillere eller koblet direkte til stationære hifi-systemer. Hovedtelefonerne udfolder deres fulde potentiale, når de er forbundet til den balancerede udgang på en hovedtelefonforstærker som f.eks. på Sennheiser HDV 820 eller på en mobil digital afspiller. Hovedtelefonerne tilbyder mange forbindelsesmuligheder. De udskiftelige kabler, fremstillet af OFC-kobber med høj ledeevne, tæller både et 6,35 mm stereo jackstik og et balanceret 4,4 mm Pentaconn stereostik, samt en tilhørende 6,35 mm til 3,5 mm adapter.
HD 660 S er tilgængelig fra midt-oktober til 3.750 kroner.