Spændende gamingprodukter fra Asus

Asus havde travlt på årets CES, og et af de meget spændende produkter de lancerede var ROG Zephyrus Duo 15 SE, en gaming laptop med en ekstra skærm ...

En gaming-laptop med to skærmen, det er jo ikke noget de fleste af os ikke har prøvet når vi gamer hjemme, vel? Men normalt så finder vi en stor skærm og smækker op som hovedskærm, og så bruger vi laptoppen som ekstra skærm, ikke sandt?

Nuvel – det gør også at vi sjældent har en ekstra skærm med, hvis vi tager laptoppen under armen for at game hos vennerne. Det har Asus løst med deres ROG Zephyrus Duo 15 SE som de introducerede på årets CES – online.

Denne spændende laptop kommer nemlig med en ROG ScreenPad Plus, som er en skærm indbygget lige over tastaturet og som løfter sig lidt når du åbner låget på laptoppen.

Det skulle give en god betragtningsvinkel og dermed det ekstra overblik som du så ofte savner som gamer – det fede her er, at du ikke behøver dreje hovedet for at se din ekstra skærm.

ROG Zephyrus Duo 15 SE drives af en AMD Ryzen 9 5900HX mobile processor og Nvisia GeForce RTX 3080 grafikkortet.

Skærmen kan enten være 120 Hz 4K med 100 Adobe RGB farvedækning, eller 300 Hz FHD med 3ms responstid og 100% sRGB farvedækning. Begge skærme er forresten Pantone validerede.

Den spændende sekundære skærm kan bruges til at surfe på nettet, læse mails, chatte over fx Messenger, eller du kan streame eller optage spil.

Derudover har laptoppen indbygget tovejs AI støjreduktion for at sikre en god kommunikation mens du gamer.

Den har indbygget Dolby Atmos, og den skulle kunne levere 3D-præcision i lyden.

Herudover har den fået et opgraderet Active Aerodynamic system Plus der skulle sikre mere køling af såvel cpu som gpu.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (3073 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvis du ikke allerede får vores nyhedsbrev, har du her muligheden for at tilmelde dig.

Vi udsender 1 gang om ugen, så vi kommer ikke til at spamme din mailboks.

Vi holder dine data private, og deler dem ikke med tredjepart