Stadig flere danskere køber brugte produkter

6 ud af 10 danskere køber flere brugte produkter i dag, sammenlignet med for 5 år siden. De teknologiske produkter udgør over 60% - det viser en ny undersøgelse fra Swappie, lavet i samarbejde med Kantar

Det stigende fokus på bæredygtighed har sat sit aftryk i danskernes forbrugsvaner, hvor secondhand-produkter bliver et større og større hit. Når man ser på de seneste forbrugstendenser, begynder forbrugerne i stigende grad at kigge efter alternative løsninger og overvejer i større grad secondhand-produkter.

Det viser den seneste undersøgelse foretaget af Kantar og Swappie, en europæisk virksomhed der køber og iPhone, renoverer dem og sælger dem igen. I undersøgelsen fremgår det, at 61% af den danske befolkning nu vælger flere secondhand-produkter sammenlignet med de seneste 5 år. 

Det er meget positivt at se, at flere danske forbrugere har fået øjnene op for secondhand. Men trods de positive takter, er der stadig god grund til at arbejde på at få endnu flere med. Ser man isoleret på e-affald, forudser FN’s Global E-waste-rapport, at vi allerede i 2030 vil stå over for næsten 75 mio. tons e-affald på verdensplan, så det er afgørende, at vi ændrer vores forbrugsadfærd, ikke mindst når det kommer til teknologi. 

Casper Andersen, landechef for Swappie i Danmark

Netop de teknologiske produkter udgør i undersøgelsen 60% af danskernes secondhand køb, tæt efterfulgt af møbler (54%) og tøj (52%). 

60 pct. er positivt, men der er stadig et godt stykke vej, når det gælder den cirkulære økonomi i Danmark. Vi skal derfor se endnu mere mod secondhand- og istandsatte produkter, der først og fremmest er mere miljøvenlige produkter, men også et billigere alternativ for de danske forbrugere.  

Casper Andersen, landechef for Swappie i Danmark

Ud af de adspurgte er prisen den primære faktor (83%) for, hvorfor de vælger second-hand efterfulgt af bæredygtighed (39%). 

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.