Ingen billede
Nyheder fra gl. site

TT0026: Teknologi og klima – podcast med Universal Futurist

Velkommen til den anden udgave af Tech-Talk sammen med Univesal Futurist. Denne gang snakker vi om klima og teknologi. Vi prøver at finde ud af, om teknologien kun er en synder i denne henseende, eller om den rent faktisk også kan bidrage med noget godt. En af de pointer der kommer frem er, at vi har langt flere muligheder for at udøve vores magt som forbruger i dag, men at vi ikke altid gør det – fordi det er svært. Lyt med, og kom meget gerne med dine holdninger til emnet her i kommentarsporet. Og om et par dage så kan du møde os på Clubhouse, hvor vi vil snakke om netop dette emne.
Ingen billede
Nyheder fra gl. site

TT0024: Teaser for ny podcast

Tech-Test har indgået et samarbejde med Universal Futurist om at lave podcast sammen. Så de næste mange podcast bliver sammen med de to utrolig dygtige Futursiter (eller fremtidsforskere om du vil), Henrik Hovgaard og Anne Skare Nielsen. Vi skal snakke om Tech, Fremtid, ledelse, ‘få så fingeren ud’, den nye normal og meget mere. Jeg håber du vil nyde vores lille improviserede teaser, og at du vil følge med når de ‘rigtige’ podcast går i luften meget snart.
Nyheder fra gl. site

Tech-Test News uge 39

Med et par dages forsinkelse kommer den nyeste udgave af Tech-Test News. Tekniske udfordringer betød desværre, at den ikke kom online fredag som planlagt. Men til gengæld er den fyldt med spændende nyheder til dig. Masser af nye produkter, masser af nye test, og en super spændende samtale med fremtidsforskeren Anne Skare Nielsen, og produktspecialisten Bjørn Ekner fra Jabra om ‘den nye normal’ – skal vi virkelig acceptere at vi fremover primært skal arbejde online? Herunder kan du finde linket til det fulde interview med Bjørn Ekner og Anne Skare Nielsen.
Ingen billede
Nyhedsbrev

TT0019: Vigtigheden af at være visionær

Vi tror alle at vi ved, hvordan fremtiden bliver, og vi tror at vi har styr på hvorfor vi gør som vi gør. Men i virkeligheden ved vi ikke ret meget, men vi gætter. Anne Skare Nielsen gætter ikke, eller rettere, som fremtidsforsker kommer hun med langt mere kvalificerede gæt på, hvordan fremtiden former sig, og nogle af de gæt deler hun med mig i dette interview. Her snakker vi også om vigtigheden af at være visionær, både for os som privatpersoner og ikke mindst som virksomheder. Vi snakker om at det er vigtigt at finde sin egen identitet, så vi kan gøre det bedste med det vi har til rådighed. Anne Skare Nielsen er et utrolig positivt menneske, og hendes tro på at fremtiden bliver fantastisk er urokkelig. Vi skal arbejde for den, ja, men hun er sikker på at det skal vi nok klare. Lyt med til min snak med Anne Skare Nielsen og bliv, som jeg, overbevist om at fremtiden er lys og positiv.
Ingen billede
Nyhedsbrev

TT0011: En tur ind i fremtiden

Denne gang er Tech-Talk taget på cafe for at snakke med fremtidsforsker Anne Skare Nielsen fra Future Navigator. Planen var at få en ide om, hvad vi kan forvente os i fremtiden – rent teknologisk. Men der gik ikke længe, inden snakken tog en spændsende og interessant drejning. Diskussionen blev langt mere filosofisk, og vi kom til at snakke de mekanismer der driver den menneskelige adfærd og udvikling. Anne Skare Nielsen er en guldgruppe af viden og holdninger til, hvorfor mennesker gør som de gør, og hendes anekdoter fra en karriere i fremtidsforskning var utrolig spændende. Lyt med til en times café-snak med Anne Skare Nielsen, og nyd en snak om Sci-Fi forfattere, film, bøger, udvikling, fremtiden og ikke mindst om den evolution vi går igennem som mennesker. Rigtig god fornøjelse med den 11. udgave af Tech-Talk.