Nyheder fra gl. site

Google fjerner dagligt 6 millioner falske annoncer

Udnyttelse af kendte mennesker. Snydeannoncer for alternative behandlere, billethajer og kryptovaluta. Phishing og malware. Falske annoncer – eller ‘bad ads’ – er en af tidens udbredte svindelformer på nettet, og for Google er det en daglig kamp at holde internettet fri for netop den slags misbrug. I 2018 fjernede Google i alt 2,3 milliarder falske annoncer, svarende til 6 millioner hver eneste dag. Og når det gælder hele konti, blev indsatsen opjusteret markant, sådan at der sidste år blev lukket omkring en million annoncørkonti, dobbelt så mange som året før. Det viser en opgørelse, som Google i dag offentliggør. “Falske annoncer er ødelæggende, fordi det forhindrer brugerne i at træffe velinformerede beslutninger og typisk har til formål at lokke penge op ad lommen på dem. Derfor er det en problemstilling, som Google ser ekstremt alvorligt på. Vi bruger mange ressourcer på at fjerne millioner af annoncer hver eneste dag. Den gode nyhed er, at langt hovedparten af disse overtrædelser bliver fanget, inden nogen brugere når at se dem. Men vi skal selvfølgelig hele tiden blive endnu bedre og hurtigere”, siger kommunikationschef for Google i Danmark, Jesper Vangkilde. Især lukningen af dobbelt så mange annoncørkonti som året før er et skridt fremad, fordi en enkelt konto kan står bag tusinder af falske annoncer. På den måde er det et effektivt redskab, og det er blandt andet muligt gennem brug af avanceret maskinlæring. Fra online til offline-svindel I løbet af det seneste år har der derudover udviklet sig en tendens til, at …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Augmented reality-annoncer på vej til Facebook

Allerede tidligere på året, på Facebooks F8-udviklerkonfernece, annoncerede den sociale mediegigant, at de var på vej med AR til virksomheder, så de kunne bruge den funktionalitet i Messenger. Nu tyder det så på, at Facebook også er på vej med AR til nyhedsstrømmen – indtil videre kun på testniveau, og kun til en bestemt gruppe annoncører, men stadig… En af mulighederne med de nye annoncer vil blandt andet være, at du kan prøve solbriller, jakker, trøjer og meget mere på, uden at købe varen. Kameraet filmer dig, og så vil AR-teknologien placere fx solbrillerne på ansigtet af dig, og du kan se, hvordan de ser ud på dig. Facebook arbejder meget med forskellige annoncetyper for tiden, og på Instagram arbejder de f.eks. med muligheden af at handle direkte i de historier der ender på det sociale medie. Fagre nye verden er på vej, og vi skal vænne os til den. Personligt så får jeg en flashback til film som Total Recall og Minority Report, hvor man ser hvordan annoncer tilpasses den enkelte bruger, og hvor man også ser produkter vist direkte på personer – alt i AR. Lad os se om vi ikke ender der en dag i den ikke så fjerne fremtid.
Nyheder fra gl. site

Facebook vil smække videoannoncer på Messenger

Hvis du hører til de mennesker, som får tics i øjenkrogen af autoplay video, vil du næppe blive begejstret over Facebooks seneste ide på annoncemarkedet. De vil indføre autoplay annoncer i deres Messenger app. Det betyder, at vi fremover kommer til at kunne nyde alverdens reklamefilm, der kører automatisk, når vi er på Messenger. Selv om Facebook allerede i en længere periode har vist reklamer i Messenger, så har der været tale om annoncer med fotos, der var lette at ignorere. Men det bliver næppe helt så nemt, når der bliver tale om videoer, der automatisk går i gang på siden. Ifølge virksomheden er der ikke rigtig plads til flere annoncer i vores Facebook strøm. Det gælder ikke for Messenger, så derfor ruller Facebook nu videoannoncer ud på platformen. Må ikke ødelægge brugeroplevelsen Hos Facebook siger den ansvarlige for Messengers annoncemarked, Stefanos Loukakos, at virksomheden vil holde øje med brugerne for at se, hvordan de tager imod de automatiske videoannoncer. ”Brugernes oplevelse er vores topprioritet”, sagde Stefanos Loukakos i tirsdags på kommunikations- og marketingfestivalen Cannes Lions. ”Så vi ved ikke, om det vil fungere. Men da vi testede almindelige annoncer, så det ikke ud til at påvirke, hvordan brugerne brugte platformen, eller hvor mange beskeder de sendte. Det vil måske være lidt anderledes med video, men det forventer vi ikke”. Ifølge Loukakos begynder Facebook at lægge videoannoncer i brugernes Messenger fra på mandag. Kilde: Recode.net
Nyheder fra gl. site

Facebook vil tvinge annoncører til bedre kundeservice

Der er mange virksomheder og forretninger, som annoncerer på Facebook. Deres annoncer dukker op i vores feeds, så det er nemt lige at foretage et par impulskøb, når man nu alligevel er på nettet. Men Facebook har oplevet, at det giver Facebook et dårligere ry, når kunder oplever forsinkelser, dårlig kvalitet eller andre problemer med varer købt via Facebooks annoncører. Derfor er det nu muligt at gå ind og anmelde sine oplevelser med virksomhederne. Det sker via denne side, hvor man kan se, hvilke annoncer på Facebook, man har klikket på for nylig. Her kan man nu klikke på en rullemenu og anmelde virksomheden/produktet. Der er ikke noget krav om, at man skal have købt noget, så man kan altså lave en anmeldelse af alle Facebooks annoncører. Man bliver spurgt om produktkvalitet, leveringstid og om varen i det hele taget nåede frem. Hvis der er andre grunde til den dårlige oplevelse, kan man også selv give en beskrivelse af problemet. Kan ende med udelukkelse Facebook vil ikke straffe virksomhederne. Meningen er, at de med hjælpe fra Facebooks feedback skal få et klart indblik i, hvad de kan gøre for at give kunderne en bedre oplevelse. Her vil Facebook træde til med gode råd, så antallet af dårlige anmeldelser falder. Hvis man ikke lytter til Facebook og forbedrer forholdene, vil Facebook “efter noget tid” skrue ned for visninger af virksomhedens annoncer. Så vedvarende dårlige kundeoplevelser/kundeanmeldelser vil altså betyde, at virksomhedens annoncer når ud til færre potentielle kunder via Facebook. Det nye tiltag …. (læs mere her)