Nye nyheder

Swappie løfter batteristandard: Brugte iPhones får nu minimum 86% kapacitet

Swappie, en stor platform for køb og salg af brugte iPhones i Europa, introducerer en ny minimumsstandard for batterikapaciteten i de telefoner, de sælger. Fra nu af vil alle brugte iPhones fra Swappie have en batterikapacitet på minimum 86%. Dette niveau angives af virksomheden som den højeste standard blandt de største europæiske udbydere af brugte smartphones. Ændringen sigter mod at give kunderne markant længere batterilevetid og forbedret ydeevne uden yderligere omkostninger. Forhøjelsen fra en tidligere standard på 80% til 86% skal ifølge Swappie mærkes direkte af brugerne i form af mere strøm til rådighed gennem dagen. Udover standardbatteriet tilbyder Swappie nu også muligheden for at tilvælge et helt nyt batteri i alle modeller til en angivet skarp pris. Vi har altid haft fokus på høj kvalitet hos Swappie, men nu sætter vi barren endnu højere. Det her er vores bedste batteripolitik til dato — det betyder længere levetid, større driftssikkerhed og en endnu bedre oplevelse for alle, der vælger en istandsat telefon. Emma Lehikoinen, COO hos Swappie Batteriets tilstand er en væsentlig faktor for forbrugere, der overvejer at købe brugt elektronik. En ny Epinion-undersøgelse viser, at svigtende batterilevetid er den primært angivne årsag til, at 74% af danskerne køber nye telefoner. Med den nye minimumskapacitet på 86% adresserer Swappie denne bekymring direkte. Udover den forbedrede batteristandard fremhæver Swappie sin tilgang til genanvendelse. Alle udskiftede batterier håndteres af certificerede partnere for at sikre genvinding af sjældne materialer og mindske elektronikaffald. Det handler ikke kun om bedre batterier, men om at lave …. (læs mere her)
Nye nyheder

Polestar fjerner usikkerhed ved køb af brugt elbil: Nyt certifikat afslører batteriets form

Købere af en certificeret brugt Polestar 2 får fremover et klart overblik over bilens batteristatus. Som en del af Polestars Pre-owned-program udstedes et battery state-of-health (BSOH) certifikat, der angiver den brugbare batterikapacitet i %. Dette skal give ro i maven og klarhed over elbilens vigtigste komponent. For at opnå certificeringen gennemgår hver bil en grundig 112-punkts inspektion hos et autoriseret servicepunkt. Derudover verificeres bilens historik, inklusiv kilometertal og service. En af fordelene ved Polestar 2 er løbende forbedringer via over-the-air (OTA) softwareopdateringer. Siden introduktionen i 2020 har modellen modtaget over 20 store opdateringer, der blandt andet har optimeret rækkevidde via smartere batteristyring og tilføjet funktioner som Apple CarPlay og Android Auto. Dette sikrer, at selv en brugt Polestar 2 har adgang til den nyeste software og funktionalitet. Certificerede brugte Polestar 2-modeller leveres med en 24 måneders garanti samt den resterende del af den oprindelige 8-årige batterigaranti. Tiltaget med battericertifikatet ses som et væsentligt skridt i at styrke brugtbilsmarkedet for Polestar og give potentielle købere den nødvendige information til at træffe en informeret beslutning. Polestar oplyser, at lignende certifikater for Polestar 3 og Polestar 4 vil følge senere.
Nyheder fra gl. site

Mere genbrug i Apples batterier

Vores uundværlige smartphones kan være en stor belastning for miljøet, sjældne jordmineraler bruges i høj grad til elektronikken og batterier gør tung brug af kobolt. Det er dog blevet stadig mere udbredt at producenter forsøger at blive mere grønne i produktionen, og Apple har længe haft programmer kørende, der skal sikre at de bliver stadig mere bæredygtige. Men strammer Apple bæredygtighedsskruen, og har lige lanceret at de frem mod 2025 vil gå over til at bruge 100% genanvendt kobolt i deres batterier. Samtidig vil de, også inden 2025 gå over til at bruge magneter der udelukkende er fremstillet af sjældne jordmineraler, samt at alle Apple-designede printkort skal bruge 100% genanvendt loddetin og 100% genanvendt guldbelægning. Hvor meget det kommer til at betyde i mængder på verdensplan melder virksomheden ikke noget om, men det er skønt at se producenter tage deres ansvar for bæredygtigheden.
Nyheder fra gl. site

Færre batterier i haveskuret

Power for All Alliance, der blev stiftet for to år siden, er et af verdens største batterisystemer på tværs af brands, og de kæmper for at nedbringe forvirringen omkring og mængden af batterier i vores haveskur. De ønsker en standard baseret på et fælles 18V batterisystem, så forbrugere kan anvende samme batteri uanset brand og haveredskab. Den alliance har Husqvarna nu tilsluttet sig, og fortæller i en pressemeddelelse: Vores målsætning er at hjælpe forbrugere med at passe deres haver på en smart, bekvem og bæredygtig måde. Derfor er vi meget glade for at tilslutte os denne alliance, og vi ved, at mange forbrugere ønsker ét stærkt og pålideligt batteri, som de kan bruge til flere af deres bolig- og haveredskaber. Én batteriløsning, i modsætning til flere, er bedre for miljøet og sparer også penge for forbrugeren. Michael Schösser, salgsdirektør i Husqvarna Danmark Husqvarna lancerer en ny produktserie til haveejere inden for det kommende år, som vil være kompatibel med Power for All batterisystemet. Indtil videre er der solgt over 25 millioner batterier globalt, der understøtter Power for All Alliance. Nuværende medlemmer af Power for All Alliance, er Husqvarna, Gardena, Bosch, Flymo, Gloria, Steinel, Rapid, Wagner, PerfectPro og Kübler Workwear. Det er Bosch, der har indledt Alliancen og producerer batteriløsningen. Læs mere på www.powerforall-alliance.com
Nyheder fra gl. site

Mere batterilevetid til Dysons ledningsfri støvsuger

Den seneste ledningsfri støvsuger fra Dyson, V11 Absolute Extra Pro, skulle kunne klare at arbejde i op mod 120 minutter, hvilket er markant længere end forgængeren. Det er to løse batteripakker der kan klikkes på, som forlænger støvsugerens driftstid i op til 120 minutter, og så lover Dyson, at sugeevnen ikke forringes mens du arbejder på den. Tre mikroprocessorer i den ledningsfrie Dyson V11 Absolute Extra Pro overvåger maskinens ydeevne op til 8.000 gange i sekundet. Processorerne er en del af Dysons Dynamic Load Sensor, der sidder inde i børstehovedet, i motoren og i batteriet. Det gør, at sugestyrken automatisk tilpasses afhængigt af gulvtypen, og brugeren kan løbende se, hvor lang tids støvsugning, der er tilbage. Dysons kraftigste batteripakke har syv store højkapacitets celler med nikkel-kobolt-aluminium-katoder, der leverer øget sugestyrke. Dyson V11 Absolute Extra Pro ledningsfri støvsuger har to klikbare batteripakker, der forlænger maskinens driftstid op til 120 minutter uden at miste kraft undervejs. Lidt mere om teknologien                  Motoren i maskinen er en Dyson Hyperdymium-motor, der roterer med 125.000 omdrejninger i minuttet. Den har en tredobbelt diffuser, der optimerer kraftfordelingen og samtidig reducerer turbulens og støj. Motorens øgede effektivitet genererer 20 procent højere sugekraft end forgængeren Dyson V10. Når man udsættes for støv og allergener, kan det påvirke helbredet. Støvsugerens fuldt forseglede filtreringssystem fanger 99,97 procent af partikler i luften ned til 0,3 mikron og udleder dermed renere luft, end den suger ind. 14 såkaldte cycloner genererer en kraft på mere end …. (læs mere her)