Gadgets

TEST: Prisbevidst løbeheadset snubler

Du sveder formodentlig nede på fitnesscenterets løbebånd. Eller måske er du den trodsige løber, der bare skal ud af døren på trods af den etcifrede temperatur i det fri. Julemad og øl skal forbrændes, og det gør den bedst med musik i ørerne. Jaybird hjælper dig på vej med deres X4-headset, der er velegnet til løberne, men da headsettet er IX7-certificeret, kan du også svømme med dem i ørerne i op til 30 minutter, så længe du højest dykker en meter under overfladen. På mange områder minder det om tidligere Jaybird-headset, såsom Freedom 2 jeg kiggede på sidste efterår, men djævlen findes som bekendt i detaljen. Det er dog ikke den mest ophidsende nyhed, Jaybird har sendt på gaden i nyere tid. Design og komfort Ved hver udgivelse af et headset er det nærmest obligatorisk, at der er en række nye tiltag – ellers, why bother? X4 forsøger noget nyt på designfronten, men her begynder krampen i lægmusklerne. X4 har såkaldte ’comply-ørepuder’ og almindelige ørepuder i small og large, men ikke i medium – underligt nok. Det betyder, at jeg ikke kan få headsettet til at passe ordentligt i mine øregange. De almindelige ørepuder er enten for store eller små, mens comply-puderne, som tilpasser sig mine øregange, også sidder jammerligt. Lige lidt hjælper det, at jeg bruger ørebøjlerne, eftersom øretelefonerne enten falder ud eller sidder dårligt. Jaybird forsøger desuden at imødekomme løbere, der har et issue med en alt for lang ledning, der slasker mod nakken, når man er i …. (læs mere her)
Gold

Jabra Engage 75: Professionel kommunikation, professionelt udstyr

Professionel telekommunikation er afhængig af klar tale. Sidder du i et call center eller i et åbent kontormiljø sammen med mange kollegaer, hjælper det ikke på kundeindtrykket, at man kan høre dine kollegaer grine og grynte i baggrunden. Samtidig er det vigtigt for dig, at du kan høre, hvad der bliver sagt, selvom du sidder i et støjfyldt lokale. Danske Jabra har for nylig lanceret deres Engage-serie, der er det seneste skrig inden for professionelle headset. Engage er baseret på DECT-teknologien, der digitaliserer den trådløse telefonforbindelse, og gør lydkvaliteten renere og klarere. DECT har også forskellige sikkerhedsniveauer, der gør det stort set umuligt for uønskede elementer at lytte med på linjen. Jabra bruger DECT som en key selling-point på deres hjemmeside, eftersom Engage-serien har en DECT-forbindelse med en rækkevidde op til 150 meter. Producenten går et skridt videre, da de annoncerer, at Engage kan opretholde den høje samtalekvalitet og uforstyrret forbindelse i et kontor med mange trådløse enheder. Engage lægger sig også et niveau højere end DECT sikkerhedsniveau C, der ellers betragtes som en høj sikkerhedsstandard, eftersom Jabra kører med en 256-bit AES kryptering – noget du normalt finder i militærkommunikationsudstyr. De to Engage-headset er testet på mit hjemmekontor såvel som i Garmin Danmarks call center, hvor et større antal medarbejdere sad med trådløse DECT-headset, der potentielt set kunne forstyrre forbindelsen på mit. Jeg har testet de to headset med Skype, Zoom, fastnetforbindelse og mobilforbindelse. Tak til Christian Bruun og Garmin Danmark for at stille deres call center til rådighed. …. (læs mere her)
Editors choice

Sennheisers trådløse hyldest til Pink Floyd er sød musik

Sennheiser og Pink Floyd er gamle venner. De har arbejdet sammen i årtier, eftersom det britiske rockband har givet lydproducenten input til bedre og federe lydprodukter gennem årene. Sennheiser siger tak for samarbejdet med HD1 edition Pink Floyd, der er udgivet i forbindelse med bandets udstilling, Their Mortal Remains. Headsettet kan kun købes på Victoria and Albert Museum i London og i Sennheisers webshop. Eksklusivt look, eksklusiv fornemmelse HD1 genbruger designet fra Momentum Wireless, hvilket er ganske fint – if it ain’t broke, don’t fix it for at citere et fransk ordsprog. Designet bærer dog kraftigt præg af Pink Floyds Dark Side of the Moon. På ydersiden af begge ørekopper finder du de trekantede prismer, mens det splittede lys er synligt i hovedbøjlens forskelligfarvede syninger. Højre side af hovedbøjlen bærer desuden en diskret homage til Pink Floyd og Their Mortal Remains-udstillingen. Hovedbøjlen er af rustfrit stål, og ørekopperne er af dejligt, blødt læder, der selv på de varme dage virker behagelige. Ørekopperne lukker godt omkring mine ører, men de er lidt for snævre i forhold til min ørestørrelse, hvilket gør, at mine ører bliver lidt klemte og irriterede efter noget tid. Foruden denne detalje er headsettet en luksusoplevelse at have på hovedet. Sennheiser har udviklet HD1 som et trådløst headset, der bruger 4.0 Bluetooth-forbindelse. Jeg oplever en god og stabil forbindelse, hvor der skal være et par mure mellem headsettet og min enhed, før forbindelsen begynder at hakke lidt. Sennheiser sørger for, at du får et kabel med i pakken, …. (læs mere her)
Gadgets

Til trods for 3D-betegnelsen er ZB-2 et godt headset

Engelske Veho vil erobre en større del af det danske gadgetmarked. Elektronikproducenten har efterhånden 11 år på bagen, men det er begrænset, hvor stort et kendskab danske forbrugere har med Vehos produkter. Det kan ændre sig, hvis Veho fortsætter med at overraske – min appetit er i hvert fald blevet vækket. På overfladen ligner Veho ZB-2 et almindeligt Bluetooth-headset. Det har dog noget så usædvanligt som tre forskellige lydindstillinger, jeg kan bladre i mellem ved at bruge fjernbetjeningen i højre side af ledningen. Standard er til almindelig musikaflytning, hvor bassen lægger en fornuftig bund. Bass boost-indstillingen giver næsten sig selv. Jeg bruger den sjældent, med mindre der skal ekstra smæk på min elektroniske musik. Overraskelsen kommer i den tredje indstilling, 3D sound. Man kan argumentere, at al lyd er i 3D, hvis vi ser på traditionelle højttalere, eftersom lyden bliver skudt ud som blykugler fra haglgeværets ildsprudende munding – med slagkraft i højde, bredde og dybde. I et stereoheadset er historien dog en anden, eftersom de milimeter store drivere kan levere bredde og dybde, men højde…? Afstanden fra driver til trommehinde er måske et par centimeter, hvormed lyden ud fra min teori ikke kan nå at folde sig tilstrækkeligt ud til at få en tilstrækkelig højde på. Når jeg lytter til min musik, fornemmer jeg ikke andet end traditionel bredde og dybde. Jeg tænker billigt salgstrick, “3D-lyd”! Og dog… Super lyder i 2D ZB-2 byder på skøn lyd blot ved brugen af standardindstillingen. Britiske singer/song-writer Hannah Peel bliver gengivet med …. (læs mere her)
Editors choice

Stilhed i stormen: Jabra vs Plantronics

Deler du kontor med andre, ved du udmærket, hvor frustrerende det er, når du mister koncentrationen på grund af støj og stemmer. Åbne kontormiljøer kan være hyggelige og bringe kollegaerne tættere sammen, men ulempen er, at du ikke får så meget fra hånden, når du bliver forstyrret af dine kollegaer, som lige skal vende verdenssituationen med hinanden eller taler i højlydt i telefon. Plantronics og Jabra kommer her med deres bud på, hvordan du kan minimere baggrundsstøj og øge fokus på dit arbejde gennem støjreducerende teknologi og musik i ørerne. Plantronics Voyager 6200 UC møder Jabra Evolve 75e UC i et støjfyldt miljø – hvilket Bluetooth-headset mest stilhed fra omgivelserne, klarest tale og bedste musikoplevelse? Design og komfort Voyager 6200 fremkalder indtrykket af et chokhalsbånd, du kan iføre hunde, der ikke skal løbe for langt væk fra hjemmet. Indtrykket afhjælpes ikke af, at nakkebøjlen vibrerer, når du modtager opkald, men headsettet er faktisk enorm behagelig at have på. Det hviler på mine skuldre og min nakke, mens de små ledninger leder op til mine ører uden at kilde mig på kinden. Ørepropperne når cirka en centimeter ind i mine øregange, hvormed de dækker godt af for omgivelserne. Jabras headset appellerer mere til folk, der ikke ønsker ørepropperne ind i øregangene. Evolve 75e har finner, som sætter sig fast øresneglen, mens ørepropperne ligger i udkanten af øregangen. Evolve 75e har en mere traditionel nakkebøjle, der egentlig er en forstærket ledning, som hviler på din nakke. Modtager du et opkald, vibrere nakkebøjlen, …. (læs mere her)