Nyheder fra gl. site

Falske Facebooksider og -annoncer lokker intetanende brugere til at downloade malware

Check Point Research fortæller at cyberkriminelle i stor stil har oprettet falske Facebooksider, hvor de udgiver sig for at være kendte AI-tjenester, som f.eks. ChatGPT og Google Bard. Her deler de cyberkriminelle opslag, der linker til gratis AI-værktøjer. Men i stedet for at downloade ChatGPT eller Google Bard, er det rent faktisk malware, brugerne henter og installerer. Når malwaren har inficeret brugerens enhed, har hackerne mulighed for at stjæle personlige informationer fra brugerne.  Ifølge Check Points analytikere har flere af de falske Facebooksider tusindvis af følgere, hvilket dog ikke er nok for de cyberkriminelle. De har nemlig betalt sig fra en lang række annoncer på Facebook, der alle linker til download af AI-tjenester, som i virkeligheden er malware.  Desværre oplever vi, at cyberkriminelle hele tiden bliver klogere. De ved, at stort set alle brugere er interesseret i generativ AI og benytter Facebooksider og reklamer til at udgive sig for at være ChatGPT, Google Bard m.f. Desværre kan vi se, at tusindvis er faldet for hackernes svindelnummer og har interageret med de falske sider, hvilket blot spreder de farlige opslag til endnu flere brugere. Derfor opfordrer vi alle til at være påpasselige, når de ser disse opslag, og kun downloade filer fra hjemmesider, de stoler på. Sergey Shykevich, Threat Intelligence Group Manager hos Check Point Research
Business

Kendt malware gemmer sig i skyen

Check Point Software Technologies har netop udgivet den seneste trusselsrapport fra maj 2023, der viser, at downloader-malwaren GuLoader nu er tilbage i top tre over de største cybertrusler mod danske virksomheder. I april var malwaren slet ikke at finde på listen, men i maj blev knap tre pct. af danske virksomheder ramt af den. Siden GuLoader sidst var en del af Check Points Global Threat Index-rapport, er malwaren blevet videreudviklet betydeligt og indeholder nu en sofistikeret teknik, så selve malwaren ser legitim ud, når den spredes. Derfor gemmer cyberkriminelle den nye GuLoader i public cloud-platforme, som f.eks. Google Drive. Desuden kommer den nye version af GuLoader med så stærk en kryptering, at den ofte ikke opdages af cloud-tjenesternes antivirusbeskyttelse. Efterfølgende bliver malwaren spredt til intetanende brugere, der downloader filen, fordi den er placeret på steder, de har tillid til – f.eks. Google Drive. Public clouds og gratis tjenester bliver i stigende grad udnyttet af cyberkriminelle til at levere og opbevare malware, fordi de er kendte og troværdige kilder for brugerne. Derfor er det vigtigt, at virksomheder kontinuerligt sikrer, at deres medarbejdere bliver uddannet i, hvordan de spotter aktivitet og ikke downloader noget, man ikke har tillid til. Samtidig viser GuLoader-malwaren et stigende behov for avancerede sikkerhedsløsninger, der altid er opdateret og kan identificere nye typer af malware. Balder Borup, Security Engineer hos Check Point Software Technologies i Danmark Malware målrettes Danmark  Check Points Global Threat Index-rapport viser også, at Qbot-malwaren fortsat er den største cybertrussel mod danske virksomheder. XMRig indtager …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Cyberkriminelle udnytter begræsninger i Netflix-deling

Streaming-giganten Netflix har netop startet udrulningen af den meget omdiskuterede funktion, der gør, at brugere ikke længere kan dele deres Netflix-konto med venner og familie uden for husstanden. Ifølge Check Point Research har Netflix’ ændringer skabt et ideelt scenarie for cyberkriminelle, som forsøger at udnytte Netflix-brugere, der leder efter en billig adgang til streamingtjenesten. Analytikerne hos Check Point har nemlig identificeret adskillige brugere på beskedtjenesten Telegram, der annoncerer med adgang til Netflix-konti med Premium-abonnement på Darknet på helt ned til 15 kroner om måneden. Check Point advarer dog danske forbrugere om at købe en Netflix-konto via sælgerne på Telegram og Darknet – de billige abonnementer er nemlig ofte stjålet fra intetanende brugere. Cyberkriminelle udnytter ofte ændringer i forbrugernes adfærd til deres fordel. Ændringerne hos Netflix er ingen undtagelse, og vi oplever, at mange kriminelle forsøger at sælge adgang til billige abonnementer på streamingtjenester via Telegram og Darknet. Det er dog vigtigt at understrege, at der i langt de fleste tilfælde er tale om Netflix-konti, som hackere har fået adgang til ved f.eks. datalæk eller gennem phishing e-mails. Desuden er vi stødt på flere tilfælde, hvor brugere har købt en Netflix-konto med Premium-abonnement via Darknet, men aldrig fået adgang eller har fået deres konti blokeret efter få dage eller uger. Derfor opfordrer vi forbrugerne til ikke at lade sig friste af tilbud, der ved første øjekast virker for gode til at være sande. Balder Borup, Security Engineer hos Check Point Software Technologies i Danmark Check Point anbefaler også nuværende brugere af …. (læs mere her)
Business

Ny ransomware er skræmmende effektiv

Rorschach, et navn vi mest af alt kender fra blækklatter der bliver brugt af psykologer og lignende, er navnet på den nyeste ransomware, som sikkerhedsfirmaet Check Point Research betragter som både unik og yderst farlig for virksomheder. Årsagen er både at den er verdens hurtigste til at kryptere og inficere systemer, samt at den har kigget nøje på andre typer ransomware, og lånt fra deres avancerede funktioner og kombinerer både angrebsmetoder og krypteringsfunktioner. Check Point Research oplyser, at Rorschach næsten er dobbelt så hurtig til at kryptere som den meget farlige, og yderst berygtede Lockbit-ransomware. Ifølge Check Point Research betyder det, at den både kan undgå en række sikkerhedsløsninger og gøre maksimal skade på virksomheder og brugere. Denne nye ransomware er opkaldt efter den psykologiske rorschach-test, hvor hver test opfattes forskelligt efter personen der ser, hvilket gør testen unik. På samme måde indeholder Rorschach-ransomwaren højteknologiske funktioner, der er taget fra andre ransomware-typer, hvilket gør den meget speciel. At det også er den hurtigste og en af de mest sofistikerede ransomware-typer, vi nogensinde har set, gør, at Roschach-ransomwaren er ekstremt farlig for virksomheder, hvis de bliver ramt. Den nye ransomware viser, at cyberangreb hurtigt kan ændre sig, og at virksomheder derfor har behov for at implementere en cybersikkerhedsløsning, der først og fremmest fokuserer på forebyggelse, og som kan forhindre Rorschach i at kryptere deres virksomhedsdata. Sergey Shykevich, Threat Intelligence Group Manager hos Check Point Research
Business

XMRig-malwaren er igen den største cybertrussel i Danmark

Check Point Research, der er en del af Check Point Software Technologies, har netop offentliggjort den seneste Global Threat Index-rapport for februar 2023, som viser, at XMRig-malwaren igen er den største cybertrussel mod danske virksomheder.  XMRig er en malware, der inficerer brugernes computere og udnytter enhedernes CPU til at mine efter kryptovaluta – helt uden brugernes viden. Ifølge Check Points rapport blev 6,23 procent af alle danske virksomheder ramt af denne malware i februar. Det er væsentligt højere end på det globale plan, hvor malwaren ramte 3,61 procent af alle virksomheder. Det er desværre ikke en overraskelse, at XMRig-malwaren igen rammer de danske virksomheder i stor stil. Dels fordi cyberkriminelle kan bruge denne malware til at udvinde kryptovaluta og dermed selv tjene flere penge. Men også fordi vi ved fra tidligere, at de fleste cybertrusler aldrig forsvinder, men i stedet kommer igen med jævne mellemrum. Omvendt er det overraskende, at det især er danske virksomheder, der bliver ramt af denne malware. Det kunne tyde på, at de cyberkriminelle har fokus på danske virksomheder, fordi de i højere grad benytter ny hardware, der kan udvinde langt mere kryptovaluta, end ældre it-udstyr, som ses i mindre digitaliserede lande. Det er dog vigtigt for mig at pointere, at virksomheder ikke blot skal beskytte sig mod XMRig-malwaren, men derimod være forberedt på alle tænkelige typer malware og angreb samt sikre, at de har de rette sikkerhedsløsninger til at håndtere disse angreb. Jan Johannsen, Regional Director for Security Engineering hos Check Point Software Technologi i Danmark