Nyheder fra gl. site

Netatmo lancerer Pro-version af deres smarte luftkvalitetsmåler

Netatmo har lige lanceret en Pro-udgave af deres smarte indendørs luftkvalitetsmåler. Med de nye opdateringer er Pro-luftkvalitetsmåleren oplagt til større lokaler. Sundhedskrisen, forårsaget af COVID-19, har bl.a. ført til ekstra opmærksomhed på hvor god den indendørs luftkvalitet egentlig er. Her har offentlige institutioner set sig nødsaget til at tage mange nye hensyn for at sikre os alle ordentlige omgivelser. Som led i at skabe mere opmærksomhed på den indendørs luftkvalitet, har Netatmo opdateret den smarte indendørs luftkvalitetsmåler, så den nu også kommer i en Pro-version. Den nye version er specielt udviklet til offentlige lokaler, såsom skoler, arbejdspladser og medicinske institutioner. Den smarte indendørs luftkvalitetsmåler måler vigtige data, såsom temperatur, luftkvalitet, luftfugtighed samt støjniveau i realtid i de rum, hvor enheden er placeret. PRO-versionen visualiserer CO2-niveauet i realtid ved at lyse grøn, gul eller rød, hvis niveauet overstiger 1200 ppm. Det giver elever, lærere eller medarbejdere mulighed for at reagere i tilfælde af en høj CO2-koncentration. Hver luftkvalitetsmåler kommer desuden med en særegen QR-kode, der f.eks. kan sættes op ved indgangen til det pågældende lokale. Hermed kan alle få mulighed for at holde øje med den nøjagtige data, som luftkvalitetsmåleren genererer – lige meget hvor man befinder sig. Derudover kan brugerne få adgang til en online oversigt, hvor de kan finde målingerne fra alle Netatmo-målerne, der er koblet til i den pågældende bygning. Oversigten giver et overblik over luftkvalitet i realtid, men også mulighed for at oprette alarmer eller generere ugentlige eller månedlige rapporter, så brugerne kan få indsigt i, om …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Hackere udnytter COVID-19 med fupmails om tests

Hackere over hele verden har udnyttet COVID-19 pandemien lige fra første bølge ramte. Tilbage i marts 2020 steg COVID-19-relaterede angreb med 667 pct., og i takt med at vaccinationsprogrammerne blev rullet ud ramte også en ny bølge af vaccine-relaterede e-mail-trusler. Og den seneste omikron-variant har altså ført til endnu en stigning i antallet af COVID-19-tilfælde – og phishing-angreb. De mest almindelige svindelnumre er bl.a.: Tilbud om at sælge COVID-19-tests og andre medicinske forsyninger som fx masker eller handsker. Her sælges fx forfalskede eller på anden måde uautoriserede produkter. Falske meddelelser om ubetalte ordrer på COVID-19-tests, hvor svindleren giver en PayPal-konto til at sende betalinger for at fuldføre købet af hurtigtests  Udgivelse af identitet af enten laboratorier, testudbydere eller individuelle medarbejdere, der deler falske COVID-19-testresultater. Hackere kaprer samtaler COVID-19-relaterede svindelnumre er typisk rettet mod enkeltpersoner og virksomheder. Da nogle organisationer forsøger at få deres medarbejdere tilbage på kontoret sendes opdaterede politikker ud, hvor oplysninger om medarbejdernes vaccinationsstatus efterspørges – og disse samtaler er guf for hackere.  I et specifikt eksempel, der blev fundet i Barracudas undersøgelse, udgav cyberkriminelle sig for at være en HR-afdeling og delte en fil. Filen blev derpå hostet på et phishing-websted med medarbejdere i håb om så at kunne stjæle kontooplysninger. Her oplyste angriberne, at dokumentet allerede var blevet scannet for virus og spamindhold.  Det er desværre helt forventeligt, at kriminelle udnytter det kæmpe fokus, der er på tests og Covid-retningslinjer til at snyde folk til at trykke på inficerede links eller dele fortrolige oplysninger. Som virksomhed …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Eksplosiv vækst i markedet for falske vaccinationscertifikater

Check Point Research, der er en del af Check Point Software Technologies, har gennem længere tid fulgt med i udviklingen af det illegale salg af falske COVID-19-testresultater og -vaccinationscertifikater på nettet. I en ny rapport kan analytikerne fra Check Point Software Technologies nu dokumentere, at antallet af sælgere er tidoblet på blot én måned. Således var der i starten af august ca. 1000 sælgere, hvor der i dag er over 10.000 forskellige udbydere af falske COVID-19-vaccinationscertifikater. Hvor de cyberkriminelle tidligere har udbudt forfalskede certifikater fra en håndfuld lande, kan man nu bestille vaccinationscertifikater fra hele 29 lande, herunder Sverige, Østrig, Malta og Portugal. I takt med, at flere lande kræver en form for vaccinationspas for borgere, der rejser ind og ud af landet eller skal på restaurant og bar, er markedet for falske COVID-19-vaccinationscertifikater vokset drastisk. Cyberkriminelle udnytter enhver mulighed for at tjene penge, og det behøver ikke altid involvere hacking, men kan også være ulovlig handel på internettet. Niels Zimmer Poulsen, Head of Security Engineering hos Check Point Software Technologies, Danmark Sælges i besked-app Tidligere har cyberkriminelle primært solgt de falske certifikater på det mørke internet, men salget er nu rykket til den populære besked-app Telegram. Her udbydes og sælges der i stor stil i lukkede grupper med over 300.000 medlemmer. Prisen på et falsk vaccinationscertifikat varierer fra ca. 535 kroner og op til ca. 1.850 kroner. Der er tydeligvis en stor efterspørgsel på disse vaccinationscertifikater, og da de cyberkriminelle naturligvis gerne vil sælge til så mange som muligt, …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Falske COVID-19-testresultater og -vaccinecertifikater til salg på det mørke internet

Check Point Research, der er en del af Check Point Software Technologies, har opdaget, at cyberkriminelle i høj grad tilbyder falske COVID-19-testresultater og -vaccinationscertifikater på det mørke internet, der også er kendt som dark web. Hermed kan personer, der har købt et falsk certifikat påstå, at de enten er testet negativ eller er blevet vaccineret mod COVID-19. Udover muligheden for falske certifikater, er det, som Check Point tidligere har afsløret, også muligt at bestille en vaccine på det mørke internet. Det er i dag både muligt at købe vacciner fra bl.a. AstraZeneca, Johnson & Johnson og den russiske Sputnik V-vaccine. Priserne på vaccinerne er steget, så de billigste nu koster 500 dollars per dosis, og antallet af annoncer fra de cyberkriminelle er ligeledes steget med 300 pct. over de seneste tre måneder. Det er dog værd at bemærke, at der ikke er nogen garanti for, at man modtager et legitimt produkt, hvis man overhovedet modtager noget. I takt med at samfundet åbner mere op, vil der i nogle tilfælde være krav om enten et bevis på, at man er vaccineret eller kan fremvise et negativt COVID-19-testresultat. Det udnytter de cyberkriminelle ved at forsøge at tjene penge på de folk, der har brug for sådan en dokumentation. Men udover at man aldrig kan være sikker på at modtage det, man betaler for, når man handler med cyberkriminelle, så er det også dokumentfalsk, hvilket er ulovligt. Desuden ved vi, at de cyberkriminelle er mest interesseret i at få fat i personlige informationer, …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Cyberkriminelle bruger COVID-19 vacciner som lokkemad

COVID-19 vacciner er i høj kurs i hele verden, og det ved de cyberkriminelle. I perioden oktober 2020 til januar 2021 fandt Barracuda Networks’ forskere, at cyberkriminelle i høj grad brugte vaccinerelaterede emails i deres spear phishing-angreb. Efter pharma-selskaber som Pfizer og Moderna annoncerede deres vacciner tilbage i november 2020, steg mængden af vaccinerelaterede phishingangreb med 12 pct. I slutningen af januar 2021 var mængden af vaccinerelateret phishing steget til 26 pct. siden oktober. Cyberkriminelle udnytter det store fokus på corona-vaccinerne til at igangsætte store spear phishing-angreb. De spiller i høj grad på at skabe frygt og usikkerhed og skaber hermed et tidspres kombineret med social engineering og andre standardteknikker, som tilsammen virker effektivt til at lokke deres ofre. Peter Gustafsson, nordisk ansvarlig i Barracuda Networks Udgiver sig for at være sundhedspersonale Barracudas forskere identificerede specielt to teknikker, der blev anvendt, når vacciner agerede lokkemad: brand impersonation og business email compromise. Velkendte brands eller organisationer blev typisk brugt i kombination af links til tidlig adgang til vacciner, køb af vacciner og i nogle tilfælde lod de cyberkriminelle som om, de var sundhedspersonale, der bad om modtagerens personlige oplysninger for at tjekke om vedkommende opfylder krav til kommende vacciner. Ifølge Peter Gustafsson kan man beskytte sig selv og sine ansatte ved at følge disse fem råd: Hav en sund skepsis overfor alle vaccinerelaterede e-mails Invester i AI-værktøjer, der kan frasortere phishing-mails Beskyt mailkonti fra at blive overtaget med tyveribeskyttelse Træn medarbejdere i at spotte og rapportere angreb Nedsæt konkrete interne politikker …. (læs mere her)