Editors choice

VIDEOTEST: DeLonghi La Specialista

Det er fedt at kunne lave sin egen espresso, næsten, som du dem du får på din favorit café. Det er hvad La Specialista fra DeLonghi lover, og det er hvad den leverer. Men tjek selv videotesten, og lad mig gerne høre, hvad du synes om den. De bedste priser lige nu i samarbejde med PriceRunner
Gadgets

VIDEOTEST: Spændende espressomaskine fra Miele

Redigeret: Miele har oplyst om, at kaffemaskinen skulle give besked om fyldt drypbakke. I min test skete det desværre ikke, men hvis det er en funktion der normalt er tilstede, så skal maskinen ikke klandres for det. Det ændrer dog ikke på den samlede vurdering. Men det er klart en meget vigtig detalje. Jeg er vild med kaffe, og derfor glædede jeg mig også vildt meget til at teste CM6 espressomaskinen fra Miele. Maskinen kan lave alle de kaffer du måtte ønske dig, lige fra espresso til flat white, og den kan lave det varme vand til din te. Jeg havde dog lidt udfordringer under opsætningen af den, og det var ikke specielt spændende at skulle tømme drypbakken. Men det kan du alt sammen se mere om i videoen herunder. Bedømmelse Samlet vurdering 90% Miele CM6 er en god espressomaskine, den har en lang række forskellige kaffer den kan lave, og den kan både betjenes fra betjeningspanelet og fra en app. Desværre så er app’en lidt begrænset i hvad den kan, og det trækker ned. Den advarer heller ikke når drypbakken er fuld, og det trækker også ned. (Miele har efterfølgende informeret om, at app’en gerne skulle informere om fyldt drypbakke) Men maskinen er klart pengene værd, og jeg er vild med den. Og så gør det jo ikke noget at den faktisk har et ret pænt design. Pris: Set til 12.395 kroner Læs mere her.
No Picture
Bronze

Guide til den nemme kop espresso med fuldautomatiske maskiner

Fuldautomatiske espressomaskiner findes helt ned til nogle hundrede kroner og op til flere tusinde kroner. Fællesnævneren for alle prisniveauer er, at der er fokus på den nemme kop espresso eller caffé latte. Tilsæt vand, bønner og eventuelt mælk, tryk på et par knapper, og du har en friskbrygget kop kaffe.  Naturligvis er der nuancer i de forskellige prisklasser – ellers ville en maskine til kr. 500 jo give den samme kaffeoplevelse som maskinen til kr. 8.000. I den billigere ende har vi kapselmaskinerne, der samtidig er den nemmeste og hurtigste måde at få en cappuccino eller espresso på. For maskinerne har en formidabel lav pris i forhold til, hvad du får for pengene. Nogle af de billigste maskiner, jeg er faldet over i min research af denne artikel, koster forbavsende få hundrede kroner, men de har dog ingen mælkeskummere, hvormed du bliver nødt til at bruge kapsler med mælkepulver i stedet for. De lidt dyrere kapselmaskiner fra kr. 1.000 og opefter har som regel automatiske mælkeskummere.  Producenterne, om det er Nespresso, Krups eller andre, er til gengæld ganske snedige. Du får nærmest maskinen foræret, mens du dog betaler en meget høj kilopris for din kaffe, hvis kvalitet sjældent matcher prisskiltet. Ofte er der tale om bønner af lav kvalitet, der er blevet mørkristet til ugenkendelighed, hvilket både fjerner den billige, bitre smag fra kaffen, men også efterlader dig med en generisk kaffeoplevelse.  Samtidig er du meget fastlåst i dit valg af bønner, da kapslerne har et bestemt format, der ikke …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Kan man få kaffe i rummet?

De fleste af os nyder en god kop kaffe, og med tilkomsten af espressomaskiner i folks hjem, er det blevet stadig mere almindeligt at vi vil have en god kop espresso, cappuccino eller mere avancerede kaffetyper. Men astronauter er også mennesker, og hvis du er vandt til kaffe hver dag, kan det være ret svært pludselig at skulle undvære din daglige dosis af de flydende startkabler. Det behøver de så heller ikke. Den italienske astronaut Paolo Nespoli bor i øjeblikket 400 km over jordens overflade, og her gør han ofte brug af den specialdesignede kaffemaskine, ISSpresso (jeps – det har de altså kaldt den). ISSpresso er udviklet i et samarbejde mellem kaffevirksomheden Lavazza, den italienske ingeniørvirksomhed Agrotec og det italienske rumagentur ASI. En af de udfordringer der er når der skal laves f.eks. espresso er at det skal fremstilles under tryk, og det skal ned i en ’kop’ af en eller anden type. I rummet er alt vægtløse, og det gælder også den kaffe som ISSpresso fremstiller, derfor har der været nogle særlige udfordringer med at fremstille rumstationens kaffemaskine. Men det er lykkes, og Lavazza lover at Paolo Nespoli kan få en espresso der smager lige så godt som på jorden. En lille forskel er dog, at espressokopperne er udskiftet med specialdesignede poser med sugerør – den vægtløse tilstand tillader ikke at kaffen kommer med i en kop. Fun facts: Man kan lave espresso 400 kilometer over Jordens overflade. ISSpresso vejer 20 kg på Jorden og rejser i øjeblikket med …. (læs mere her)
Editors choice

Test af EQ.9 connect s900: Dyr men fantastisk espressomaskine

Jeg har gennem en længere periode testet den smarte og forbundne espresse/kaffemaskine EQ.9 connect s900 fra Siemens. En dyr svend, men som forvandler dig til en ægte barista, uden du behøver at gøre andet end trykke på et par indstillinger på din smartphone (eller på selve maskinen). Som navnet antyder, så er EQ.9 connect s900 (fremover kalder jeg den så for EQ.9) forbundet til internettet, og du kan betjene den via den medfølgende Home Connect app fra Siemens, en app der i øvrigt kan styre alle de forbundne enheder som Siemens har – hvilket faktisk gør app’en ret genial. Jeg vil dog godt først lige kigge lidt på, hvordan EQ.9 er designet. Den er udstyret med en dobbelt kværn, så du kan have to forskellige kaffetyper i maskinen, som du så kan tilbyde gæsterne eller dig selv. Personligt har jeg ekstra stærke i en beholder, og mere milde i den anden. Herudover er der en vandbeholder der fuldkommen bliver integreret i maskinen når den lukkes, og en eksterne mælkebeholder, som du bør opbevare i køleskabet når du ikke skal bruge den. Mælkebeholderen udmærker sig ved at du let tager den af og sætter den på – den klikker selv fast med magneter. Den er også konstrueret så den næsten går i et med maskinen, og så er den udformet så bunden er skrå, hvilket betyder at næsten alt mælken kan suges op af EQ.9, supersmart design. En stor beholder under kaffemaskinen har plads til den brugte kaffe, og det vand …. (læs mere her)