Nyheder fra gl. site

Ure, headset og foldbare smartphones

Vi vidste det jo godt – hvad Samsung ville lancere på deres Unboxed-event i sidste uge – to nye foldbare mobiler, Galaxy Z Fold3 5G og Galacy Z Flip3 5G var hovedattraktionerne. De blev fulgt af to nye smarte ure, Galaxy Watch4 og Galaxy Watch4 Classic og næsten som en eftertanke, lancerede de også et headset, Buds2. Hvor der blev brugt meget energi på de første fire produkter, så blev der ikke brugt ret meget energi på Buds2. Mere om det senere. De to foldbare mobiler var faktisk ret spændende. Flip3 er en fliptelefon og den er jeg personlig helt vild med. Den har en 6,7″ skærm når den er foldet ud, og ser super fed ud. Jeg kommer ikke ind på de tekniske specifikationer her – dem må du læse i en senere anmeldelse. Men Samsung lover at den har masser af hestekræfter. Hvad jeg dog virkelig faldt for er, at når du flipper mobilen, så skifter skærmen layout, fx når du afspiller videoer i YouTube, hvor filmen ender på øverste del af skærmen, og informationer og andre videoer ender på nederste skærm. Det samme gælder når du filmer, du kan nogle helt andre ting, ikke mindst hvis du samtidig bruger den lille ekstraskærm der er på forsiden af mobilen – det så virkelig spændende ud. Prisen er heller ikke helt tåbelig – omkring 8.200 kroner skal du slippe, og det virker til at være en ret rimelig pris. Fold3 er en markant større mobil, som folder sig ud …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Så kom anden generation af Samsungs foldbare smartphone

Den koreanske teknikgigant, Samsung, har lige sendt næste generation af deres foldbare smartphone på gaden, Galaxy Z Fold2. Den har fået en frontskærm på hele 7,6″ og den indre hovedskærm er også blevet ret stor, hele 6,2″ måler den nu. Det er på den skærm, som Samsung kalder for Infinity-O hvor du kan læse mail, se videoer og meget mere. På den helt store skærm er frontkameraet integreret, og skærmen har en opdateringshastighed på 120Hz. Hovedskærmen har Samsungs Ultra Thin Glass, hvilket skulle give en meget eksklusiv følelse. Den har fået Samsungs Hideaway Hinge, som gør at telefonen kan stå åben i snart sagt alle vinkler. Der er kommet et par spændende tilstande, Flex Mode og App Continiuty, der udnytter hovedskærmen på en ny måde. Du kan nu fx bruge Capture View Mode, som gør at du kan have kamera app’en åben i øverste del af skærmen, og se dine billeder eller videoer i nederste halvdel. Der er også en Auto Framing-mode, hvor mobilen kan filme og fokussere på objektet i billedet, når det bevæger sig. Og hvad med at bruge både frontskærmen og hovedskærmen samtidig, så både du og ham eller hende du fotograferer eller filmer kan se, hvad der sker? Du kan åbne flere vinduer fra samme app og se dem side om side på skærmen, og du kan åbne flere apps samtidig og have dem ved siden af hinanden. Men alt kommer med en pris. Mobilen, der er 5G-kompatibel, og har et 4.500 mAh-batteri, får en pris …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

IFA 2019: Samsung vil gøre hjemmet smartere

Den koreanske elektronik-gigant bruger, traditionen tro, IFA-messen til at fortælle om alle de, andre, produkter de har udover deres smartphones. Hvor Samsung har en dedikeret presse-event til deres smartphones, så er der fuld fokus på alle de andre spændende produkter de har i deres portefølje. Det første vi så i går var deres nye QLED 8K tv i 55”. Men udover at deres QLED-familie nu får et nyt medlem, så beskrev Samsung også, hvordan de arbejder med at gøre tv’et så diskret som muligt. Det kan f.eks. vise kunst når det er slukket, så du ikke har en stor sort klat på væggen, men et pænt billede. Det kan forsøge at efterligne farven på væggen bag sig, og så har det næsten ingen ramme. Samsung har gjort et stort arbejde med at gøre det diskret, og et tilsvarende stort arbejde med at få teknologien til at understøtte den høje opløsning. For hvor 8K lyder imponerende, så er der ikke just meget materiale ude i den opløsning, faktisk mener jeg slet ikke du kan finde noget i 8K. Men Samsungs QLED 8K-tv opskalerer, ved hjælp af AI, selv til 8K, og det skulle angiveligt give et super godt resultat. Der blev også fremvist et nyt køleskabskoncept, Bespoke. Et modulært køleskab, så du selv kan strikke køleskabets sammen som du vil. Om du vil have 2 store låger, 1 stor og 2 små, måske kun en enkelt sløje eller andre kombinationer, så er det lige det som Bespoke tilbyder. Samtidig kommer der …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Samsungs Galaxy Note 10 lanceres i næste måned, men bliver svær at skelne fra Samsungs S10-linje

Det plejede at være sådan, at den kæmpestore skærm på Samsungs Note-serie var en af dens helt store karakteristika, men i takt med at S-linjen er vokset, er den forskel sunket ind. Faktisk står Samsung der i dag, hvor det eneste der i virkeligheden skille de to serie, Note og S, fra hinanden er at Samsung stadig kun har deres P-stylus i deres Note-serie. Således var der kun 0,2” større skærm i Note 9 i forhold til S9 Plus, mens alt andet stort set var ens, herunder f.eks. kameraet og dets funktioner. Så hvad vil Samsung gøre for at adskille S10 fra Note 10? S10 kommer ikke alene i en standard og en Plus-model, der kommer også en S10 5G-model, og den vil få en skærm på 6,7”, hvilket er markant større end de 6,1” på S10 eller de 6,4” på S10 Plus. Den får også et kamerasetup med fire objektiver, herunder et 3D dybde-kamera. For det ikke skal være løgn, så sælger Samsung også en version af S10 Plus der har 12GB RAM og 1TB lager. Så tilbage står spørgsmålet – hvad skal Note 10 gøre for at overgå S10 Plus? Ender vi med et serveringsbakke som mobil, med seks kameraer og med mere hukommelse end min gaminglaptop? En ting er helt sikker, hvis det kun er en stylus til forskel mellem de to mobiler, så har Samsung problemer med at retfærdiggøre at have de to modeller på markedet.
Nyheder fra gl. site

Fem nye mobiler fra Samsung med overraskende teknologier

Samsung er nok bedst kendt for deres store dyre S- og Note-modeller, men det er absolut værd at holde øje med deres Galaxy A-serie, der over det sidste år har sendt et par spændende, og økonomisk meget overkommelige modeller på markedet. Nu er det så blevet til fem nye mobiler, A80, A70, A50, A40 og A20e, der henvender sig til forskellige pengepunge, men som alle kan få til under 5.200 kroner, og sikkert billigere hvis du leder efter det. Galaxy A80 Lad mig starte med den største, A80, som du kan købe for 5.200 kroner når den kommer på markedet til sommer. Denne mobile har en 6,7” FHD+ SuperAMOLED-skærm, og så har den en funktion jeg er helt vilde med – et roterbart kamera. Kameraet sidder på bagsiden af mobilen, men du kan skubbe bagsiden op, og dermed også kameraet, og nu kommer det smarte. Det kan rotere, så det både fungere som almindeligt kamera og som selfiekamera. Ikke mindst af sikkerhedsmæssige årsager – kan ikke tændes uden du ser det – er det bare en vildt god ide. Men det betyder også, at du ikke nødvendigvis behøver gå på kompromis med kvaliteten af selfies, du får præcist lige så gode billeder når du tager selfies som almindelige billeder. Du få adgang til alle tre kameraer uanset hvilken vej du vælger at fotografere. Og nu vi snakker om de tre kameraer, så er det et 48MP f2.0, et supervidvinkel kamera på 8MP og et dybdekamera til bokeh-effekter også på 8MP. …. (læs mere her)